Naturvidenskab handler om natur og videnskab

- og ikke kun om tal og formler


 

Kun 35 % af en årgang på ungdomsuddannelserne vælger en naturvidenskabelig linie som 1. prioritet, og tallet er faldende, samtidig med at erhvervslivet skriger på kvalificeret arbejdskraft med naturvidenskabelig uddannelse. Danmark ligger lavt i Pisa-undersøgelserne om naturvidenskabelig kompetencer, og der råbes vagt i gevær fra flere sider.

Men hvor er det kæden er hoppet af ? Hvor er det, at naturen og videnskaben svigtes og i børn og unges bevidsthed bliver et spørgsmål om kedelige og usexede tal og formler ? Den fascination og frihedsfornemmelse, natur og grønne områder giver danskere i fritiden, hvorfor er den reduceret til støvede og kedsommelige spørgsmål om rigtige eller forkerte facit, sammenregninger, analyser og ulæselige kurver ?

Når så godt som alle danskere nyder en tur i det grønne flere gange årligt, vandrer afstressede gennem naturen og frivilligt nyder stilheden, freden, motionen og den friske luft – hvorfor vækker videnskaben om naturen, det at afdække gåder, undersøge, grave sig ind i og beskæftige sig detaljeret med naturen ikke genklang hos de, der står for at skulle vælge en uddannelse og en livsvej ?

Naturvidenskaben lægger teoretisk grundlag ud for teknologien – hvor naturvidenskaben forsøger at forklare, begrunde og forstå naturen, anvender teknologien denne viden til at løse praktiske problemer, til at udvikle løsninger og materielle produkter. Teknologien bliver ideernes fysiske manifestation, resultatet af en fortolkning og anvendelse af naturvidenskaben – og alt for ofte angribes naturvidenskaben på grund af teknologiens produkter – de forurenende biler, den onde kapitalisme, den grusomme bioteknologi. Men det er ikke naturvidenskabens sigte – med naturvidenskaben forsøger forskerne ud fra studier af isolerede fænomener at finde forklaringer på en kompleks og interagerende verden. Når sindet glædes over sommerfuglens sagte slag med vingerne, er det både lysets refraktion i vingernes skæl, sommerfuglens parringsspil og evolutionære perspektiver, miljøets indflydelse på floraen, temperaturen under forpupningen og en lang række andre faktorer der tilsammen giver hjertets dets lette hop og sindets fred ved somerfuglens flagren over engen.

Måske er det i virkeligheden teknologien, og ikke naturvidenskaben, der er usexet ? kedelig ?

Regeringens ekspertudvalg peger på fremtidens naturfag i folkeskolen skal gøre eleverne interesserede i naturfag på længere sigt – men naturen ER interessant, når man spørger børn og unge, og masser af børn og unge beskæftiger sig med naturen frivilligt og tager gerne af sted eller undersøger den selv, - hvad er det så skolen slår ihjel ? Kan selve institutionaliseringen slå glæden ihjel ? er det et korps af dødkedelige pædagoger og lærere der ikke kan formidle, eller ikke har ressourcer, strukturer og muligheder for at formidle en levende natur ?

Gennem blot det at være i naturen, at opleve og handle i naturen, dannes grundlaget for børns senere muligheder for at være aktive og lære om naturen. Børnene skal ud og få ormene op ad jorden og ind i hånden, de skal se en realistisk myres bevægelser ved tuen, de skal mærke regnens slag mod kinden og få våde sokker i bølgeslaget før de nogensinde vil stille sig selv spørgsmål som: hvorfor er ormene vigtige her i jorden ? Hvad er der specielt ved det at myrerne kan arbejde sammen ? regner det mere end da jeg var barn ? betyder klimaforandringer noget ?

Bliver skellet mellem mennesker med rødder i land og by ved med at blive større, bliver behovet for at lære om naturen og betydningen af naturgenopretninger, biodiversitet og miljøbevidsthed vigtigere og vigtigere – det personlige ansvar for vores fælles natur, der er afhængig af naturvidenskab og teknologibevidsthed, skal vækkes og genvækkes på alle generationer. Når vejgrøfterne flyder med affald, er det et udtryk for at danskerne ikke føler et personligt ansvar for naturen og miljøpolitikken, der sammen med faldet i tilgangen til de naturvidenskabelige uddannelser er et billede på at en grundlæggende naturbevidstehed skal plejes hos de næste der skal bo her danmark – en fremsynet miljøpolitik må ikke alene bygge på formaninger, habitatdirektiver og politiske beslutninger, men også på en kærlighed til og en omsorg for den jord,vi bor på.

Derfor er det grundlæggende vigtigt at børn og unge ikke druknes i tal og formler, men får mulighed for gennem både institutionsliv og skolegang at være ude i og beskæftige sig med den levende natur. Det er IKKE det samme at se en animeret dinosaur rulle hen over skærmen som det er at sidde i en formuldende, fugtig skovbund og grave efter springhaler og skolopendrer, det er IKKE det samme at bygge papmachevulkaner som det er at se og mærke skyernes drift ind over kysten , regnens kolde slag på kinden og få ondt i hænderne af kulde og vind. Men grundlæggende er formålet det samme: At se på dyrenes tilpasninger til miljøet og at lære om vejr og vejrfænomener, men måden, formen kommer til at påvirke interessen og hukommelsen.

Det griber langt dybere ind i mennesket at arbejde med sanser og oplevelser, end med abstraktioner og kognitive færdigheder. Erindringerne knytter sig i højere grad til de sansemæssige oplevelser og handlinger der knytter sig til den virkelige verden end til de forståelsesmæssige, kedelige, tørre og åbenbart utiltrækkende tal og formler. Det er jo signal, der sendes os som undervisere når kommende studerende i den grad vælger naturvidenskabelige fag fra, fordi de er ”kedelige” – det er jo det de siger. Det er ikke et spørgsmål om at tækkes de studerende og lave naturvidenskaben om, den er nemlig fascinerende, fyldt med gåder og historier, men det er vores opgave som undervisere at være med til at pege, vise, afdække fortællingerne og oplevelserne og ikke kun formidle det, vi tror er fakta. For det er det kun hvis vi er enige om at det er den vinkel vi ser på naturen fra, hvis det er de forudsætninger der er opfyldt – ja, så er sommerfuglens slag med vingerne ikke en flagren ved hjertet, men en tilbagekastning af energi sendt hertil fra solen – langt, langt borte, og for mere end 8 minutter siden.

Kolofon

Karen Barfod, lektor ved VIA University College, Nr. Nissum Seminarium

Karen Barfod, f. 1965, cand. scient et exam scient, er lektor på lærer-uddannelsen på Nørre Nissum Seminarium ved VIA University College. Karen har i en årrække arbejdet med udeskolefeltet som en del af lærer-uddanelsen og arbejder med at udvikle en praksis i udeskolen, der styrker fagene i folkeskolen. Er forfatter og medforfatter til en lang række artikler om emnet, aktiv debattør og foredragsholder.

 

Fra 2010 koordinator af program for outdoorpædagogik, VIA University College.