November
Her kan du læse om november november november og finde ideer til ude-undervisning og aktiviteter i naturen.

Her kan du læse lidt om, hvad der sker i skoven i november måned - og finde ideer til planlægning af ude-undervisning om efteråret. Klik på den hovedgruppe, som interesserer dig.
Lidt om november
Skoven i november
Lidt mere om skoven i november | Link til ideer og aktiviteter |
November er en overgangstid, hvor dyr og planter forbereder sig på vinteren. Vekselvarme dyr som snog, hugorm, firben, frøer og tudser går i hi nu. I kan undersøge hvordan dyrene forbereder sig på vinteren og arbejd med de forskelige strategier de forskellige dyr benytter.
|
Hvordan klarer dyrene vinteren |
I november planter de træer i skoven - og I kan plante træer med Børn og Træer. | |
Langs søens bredder står tagrør med flotte blomsterstande. I løbet af vinteren vil de åbne sig og sprede deres frø - og så bliver de helt sølvfarvede og meget bløde. I kan skære penne af tagrør - og lave blæk af egebark - og skrive breve og digte. | Lav pen og blæk |
Hvis du er heldig ligger der stadig frø af ask og løn på jorden. Kast dem op i luften og se de snurre som små propeller. Lav en uro af propeller fra ask og løn.
Frø fra ask har samme egenskab - det er bare spiralsnoet. Frøene hænger i store klaser på asketræet. Og lindetræets frugter spredes også ved at svæve og snurre på vinden på det lille forblad. Find selv flere frø som spredes af vinden - og kast dem op i luften så du kan se frøenes svæveteknik.
|
|
På døde stammer og grene kan du finde fyrsvamp (tøndersvamp) hele året. I gamle dage tørrede man svampen, pillede fibrene fra hinanden og brugte dem til at få gnisten til at fænge, når man slog ild med sit ildstål. | Ild uden tændstik |
På æbletræerne hænger de allersidste æbler. Der kan være "orm" i dem. Ormen er larven af æblevikleren - en lille grå og gylden sommerfugl. Lav æblemos og æblekage - og lad de sidste æbler hænge til fuglene.
|
Æblemos og æblekage |
Gærdesmutten bliver i Danmark vinteren over, som en af de eneste insektædende fugle. I de kolde vinternætter overnatter gærdesmutterne ofte flere sammen i reder eller redekasser.
I november kan I forsigtigt tømme fuglekasserne for gammelt redemateriale - og hænge dem op igen eller stille dem til tørre for vinteren. En del småfugle sover i dem i de kolde vinternætter. I kan også bygge nye og hænge dem op.
|
|
De sorte skovsnegle dør i den første frost, men deres æg og unger overlever i jorden. De skalbærende snegle går i hi i jorden og under visne blade. De lukker deres hus med en hinde (f.eks. havesnegle) eller et kalklåg (f.eks. vinbjergsnegle).
|
Snegle |
Skovmusens vintergange går ned i en meters dybde. Her har den et redekammer med græs og flere kamre med forråd som bog, agern, korn, kirsebærsten, nødder o.a. | Skovmus |
Nu fælder lækatten sin sommerdragt, som er gråbrun på oversiden med gulbrun bug og sort halespids. Vinterdragten der vokser frem er hvid med sort halespids - og lækatten i vinterdragt kalders også hermelin. Hundredevis af lækatte blev i gamle dage til kongernes hermelinskåber. I dag er lækatten fredet. | Lækat |
Nu nærmer adventstiden sig. I kan lave adventskranse af bogkapsler og juledekorationer. |
Adventskrans
|
Løvtræerne har tabt deres blade - og transporten af vand og sukkerstoffer i og bag barken er gået i stå. Nu kan man sætte en tovbane op uden at beskadige træerne - men husk at spørge skovejeren om lov, før I gør det. | Tovbane |
Snit årets julegave: En smørekniv - og lær en masse om træ. | Snit en smørekniv |
Mos står grønt hele vinteren. Mosser er primitive planter, der har eksisteret i millioner af år før blomsterplanterne. De har ikke egentlige rødder, men optager vand gennem bladene og trivees derfor bedst på skyggefulde, fugtige steder. Kig efter jomfruhår, trind fyrremos eller engkransemos. | |
Efterårsstorme rusker op i havet og skyller mange spændende ting op på stranden. Efter et kraftigt blæsevejr med fralandsvind kan du gå på jagt efter rav. Rav er et let materiale der er lavet af harpiks fra forskellige uddøde arter af nåletræer fra tertiærtiden for 65 mio - 1,8 mio år siden. | |
Når løvtræerne står nøgne, lægger man bedre mærke til nåletræerne. Prøv at lære de mest almindelige nåletræer at kende. Rødgran, sitkagran der stikker, ædelgran, sølvgran og nordmannsgran, skovfyr og bjergfyr med deres lange nåle, douglasgran der dufter af appelsin, lærk der taber nålene om vinteren, enebærbusken og den giftige taks.
I kan også undersøge nåletræet når det står som tømmer på savværket eller i tømmerhandlen.
|
|
Om efteråret skifter spættens føde fra insektlarver i døde træer, til koglefrø. Spætten sætter koglen fast i en revne i et træ og hakker i den for at få frøene ud. Ofte kan du kende et spætteværksted på de mange forpjuskede kogler, der ligger i skovbunden under det. | |
Nu går de sidste pindsvin i hi - og sover frem til april. For at kunne overleve så lang tids dvale, må pindsvinet spare på energien. Derfor sænker det sin temperatur, så den kun er et par grader over omgivelsernes - i frostvejr 2 - 4 grader. | Pindsvin |
Skovbrug i november
Lidt mere om skovbrug i november | Link til ideer og aktiviteter |
Besøg en juletræesdyrker og undersøg alder, størrelse, vækstforhold og priser på juletræer - i matematik eller dansk. | |
Hvor høje er træerne egentlig? Mål træernes højder med ligedannede trekanter - og kontroller målingen ved at fælde træet - eller ved at klatre op i det. | Mål træernes højde |
Nu planter man træer i skoven. De små træer skal nå at etablere sig før vinteren sætter ind. Når foråret kommer planter man igen. I kan plante træer med bogsystemet Børn og Træer og lære natur-teknik med de træer I har plantet. Bogsystemet kan bruges gennem de 6 år natur-teknikforløbet varer.
|
Plant et træ |
I matematik kan I bruge koordinatsystemet til at kortlægge et område, der skal plantes til med nye træer. Samtidig kan I registrere landskabets former og elementer. | Landskabet |
Jagt i november
Lidt mere om jagt i november
|
Link til ideer og aktiviteter
|
Klassen har mulighed for at komme med på jagt i jagtsæsonen (mest efterår og vinter) - og for at arbejde med jagt i alle fag. Skoven i Skolen har i samarbejde med Danmarks Jægerforbund og Tolvmandssektionen udviklet et undervisningsmateriale om jagt for mellemtrinnet, der består af:
a. "På jagt med Skoven i Skolen" - et kerneforløb, hvor klassen kommer med på jagt. Til kerneforløbet er knyttet en lang række kopiark til forberedelse og bearbejdelse af jagten. Øverst i kerneforløbet finder du link til hele jagt-materialet - og overblik.
b. Et fagligt forløb for hvert af mellemtrinnets fag, der har jagt som tema - og som kan kobles på kerneforløbet. Se kolonne til højre.
c. En række leksikonartikler om jagt og jagtbare arter.
d. En række jagtaktiviteter.
|
På jagt med SiS
Leksikon (søg) |
Bliv klogere på nogle af de jagtbare arter:
I Leksikon kan du også finde en masse andre dyr og fugle, som ikke er jagtbare.
|
|
Jo ældre råbukkene er, desto tidligere kaster de opsatsen. De starter med at kaste dem i november og december, men de yngste kaster først deres ind i januar. Den nye opsats begynder at vokse frem lige efter - og er færdigdannet i løbet af foråret. Derfor får de ældste råbukke den nye opsats først.
Hvis du er heldig, kan du finde kastestængerne. Kig der hvor dyret springer over grøfter eller hegn. Tit taber de stængerne, når det rykker i kroppen ved et spring.
|
|
Haren spiser helst grønne plantedele. I vinterhalvåret lever den af vintergrønne afgrøder, frugter og bark, grene og kviste af unge træer. Bestanden af harer er gået tilbage siden 1960 pga. sprøjtegifte og store maskiner i landbruget. Haren, som tidligere har været et af de vigtigste byttedyr for jægeren, må derfor kun jages fra 1. oktober til 15. december.
|
|
November er sportid. Det fugtige vejr giver mulighed for at finde gode spor i jord og mudder ude i naturen. I kan arbejde med dyrespor, ved at lave gipsaftryk af sporene og bygge en sporsamling op. I kan også finde andre sportegn fra dyr.
|
Hvem, hvad, hvor
Kolofon