Oktober

Her kan du læse om oktober og finde ideer til udeundervisning og aktiviteter i naturen i oktober.

I oktober bliver bladene gule og røde - og I kan så småt begynde at plante træer. Måske med Børn og Træer. Træplantningen kan fortsætte helt ind i december. Foto: Malene Bendix.

Her kan du læse lidt om, hvad der sker i skoven i oktober måned - og finde ideer til planlægning af ude-undervisning om efteråret. Klik på den hovedgruppe, som interesserer dig. 

(Vær opmærksom på, at vi kun har plads til et lille udvalg af ideer - og at en del af dem kan bruges i flere måneder. Du kan søge og finde mange flere i Aktiviteter og Undervisningsforløb + via den overordnede søgning).
 

Lidt om oktober

Oktober kommer af okto, der betyder otte på latin. Oktober var den ottende måned i den gamle romerske kalender. I den gamle danske kalender hed den sædemåned, fordi man såede rug før vinteren.
 
Vejr - normalt
Normal temperatur: 9,1 grader
Nedbør: 75 mm
Soltimer: 87 
 
Lys
1. oktober står solen op klokken 7.15 og går ned klokken 18.43.
31. oktober står solen op klokken 7.16 - og går ned klokken 16.30.
Hvor meget er dagen blevet kortere?
 

Skoven i oktober

Oktober er mange frø og frugter fra skovens træer modne og de falder af. Hvis man i skoven ønsker ny opvækst af små træer, har skovarbejderen ryddet og harvet skovbunden, så bog og agern let kan spire til en ny generation af træer under de gamle.
 
I skoven planter man nåletræer i oktober.
 
Lidt mere om skoven i oktober Link til ideer og aktiviteter
Langs søens bredder står tagrør med flotte blomsterstande. I løbet af vinteren vil de åbnesig og sprede deres frø - og så bliver de helt sølvfarvede og meget bløde. I kan skære penne af tagrør - og lave blæk af egebark og agern - og skrive breve og digte.
I oktober måned skifter træernes blade ofte farver fra grøn til gul, rød og brun. Træerne trækker det værdifulde, grønne klorofyl tilbage i kvistene. Og nu kan vi se de mindre værdifulde stoffer som det gule xantofyl og de orange karotener, da de ikke overdøves af det grønne klorofyl.
 
Her er ideer til forskellige aktiviteter med efterårsblade.
I bøgeskoven ligger bladene i et jævnt lag. Hvis du stikker en kniv eller et søm ned gennem bladene, vil der ofte hænge 5 blade ved. Det skyldes at bøgetræet sætter blade, så lyset højst skal passere 5 bade, før det når skovbunden.
Så, nu modnes de vingede frugter på ahorn og løn. Kast dem op i luften og se dem svæve og snurre på vinden som propeller. Det samme kan asketræets spiralsnoede frugter, der hænger i klaser til midt på vinteren - og grantræets små vingede frø, der også først spredes til foråret.
Når bladene falder til jorden er en lang række nedbrydere klar til at omsætte dem. Det er spændende at undersøge hvordan - og hvilken betydning nedbrydning har for skoven som økosystem.
Nøddetid. Hasselbuskens nødder sidder tit flere sammen i grønne hylstre, der kaldes haser. I slutningen af september og i oktober bliver nødderne brune og modne - og falder ud af haserne. De bliver spredt af egern, mus og fugle der bl.a. bruger dem til vinterforråd. Hasselbusken var et af de første træer der indvandrede til Danmark - og busken har vokset her i mere end 10.000 år. I stenalderen var nødder vigtig vinterføde for menneskene, fordi de var gode at gemme. 
Skoven kan være så smuk i oktober. Skriv digte om efterår, farver, forgængelig - og vinterens snarlige komme.
 
Eller tag med danske digtere på skovtur - i efteråret, vintere, foråret og sommeren.
 
 
 
I skovbunden ligger træernes frugter - lige til at samle ind og lave halskæder af.
 
Og ja... her er en lang række ideer til forskellig faglig undervisning med træernes frø og frugter.
Det er tid at lave efterårsbål, synge brændesangen - og bage brød af allehånde slags.
Nu kan I samle kastanier og lave kastaniedyr af kastanier og tændstikker og en syl eller skruetrækker til at prikke hul i kastanierne med. Du kan også lave en tyk sæbepasta af knuste kastanier. Kastanier indeholder nemlig stoffet saponin, der opløser fedt og olie.
 
De sidste år er den hvidblomstrede hestekastanje desværre blevet angrebet af kastanjens minermøl, en lille sommerfugl hvis larver angriber bladene på kastanjetræerne, så de står brune det meste af året.
Efterår er snittetid. Det er hyggeligt at sidde om et bål og lære kniv og ved at kende. Bløde træsorter som birk, hassel, ahorn, kirsebær, bævreasp, rød-el, enebær og lind er lette at snitte i. Find snitteideer i snittemappen og i Aktiviteter. Og læs mere om de forskellige træarters hårdhed.
Det er svampetid. Tag på svampejagt med kurv og svampebog. Undersøg de svampe, du støder på, men spis kun dem, du kender.
 
De svampe I finder er frugtlegemer - som æbler på et æbletræ. Selve svampen består af tynde hvide tråde - hyfer - som gennemvæver jorden, bladene på skovbunden og kan trænge helt ind i planternes rødder. Svampe formerer sig med sporer - og hvis I gerne vil se dem, kan I skære stokken af en svamp og lægge hatten med lamelsiden nedad på et stykke sort papir. Næste dag vil I kunne se sporerne i flotte mønstre, der hvor svampen har kastet dem.

Huskespil med svampe

Svampe og nedbrydning

Svampe på den lette måde

 

 
 

Skovbrug i oktober

I oktober er mange frø og frugter fra skovens træer modne og de falder af. Nogle steder indsamler man frøene, så de kan blive sået ud i en planteskole og spire til nye små træer.
 
Hvis man i skoven ønsker ny opvækst af små bøgetræer, kan skovarbejderen rydde og harve skovbunden, så bog kan spire til en ny generation af bøgetræer under de gamle.
 
Man fælder grantræer med skovningsmaskiner - og begynder at klippe pyntegrønt til juledekorationer - og til at dække grave på kirkegården om vinteren i stedet for blomster.
 
Lidt mere om skovbrug i oktober Link til ideer og aktiviteter
I matematik kan I arbejde med praktisk mængdelære med udgangspunkt i træerne i skoven. Studer træerne i skoven - og sorter dem ud fra kendetegn og anvendelse. I kan også finde flere ideer til matematik baseret på kroppen.
 
Tag i skoven og plant nåletræer - I kan også bruge bogsystemet "Børn og Træer".
 
I kan samle og så træfrø til nye træer.
   
 
 

Jagt i oktober

1. september gik jagten ind på en lang række dyr - og her i oktober går jagten så ind på resten af de jagtbare arter (se hvilke nedenfor).
 
I Danmark har vi 50 arter af pattedyr og 300 fuglearter. Langt de fleste er fredede - men 10 pattedyr og 33 fugle har en jagttid. Jagttiderne bliver fastsat, så dyrene har fred når de har æg og unger - og hvis en bestand går ned, kan Miljøministeren ændre dens jagttid, så den kan komme sig igen. Find jagttider i tabellen nedenfor.
 
I Danmark har omkring 170.000 mennesker løst jagttegn. Mange af dem går på jagt og skyder dyr, fordi de synes det er spændende og har en stor naturoplevelse ud af det.
 
For at være en god jæger, skal man kunne jægerhåndværket, dvs. at man skal:
  • have kendskab til vildtet og en viden om vildtets levevis og adfærd.
  • have kendskab til de skrevne og uskrevne regler ved jagt.
  • behandle vildtet med respekt, så der ikke bliver skudt mere, end terrænet tillader og man selv behøver.
  • kunne skyde og ramme præcist, så vildtet dør så hurtigt og smertefrit som muligt.
  • have kendskab og håndelag, så det nedlagte vildt kan komme i fryseren og senere i gryden.
I Danmark har vi ikke mange store rovdyr. Til gengæld har vi bestande af mange forskellige byttedyr. Hvis jægerne ikke fik lov at lege rovdyr og skyde nogle af byttedyrene, ville nogle af bestandene risikere at blive for store, så dyrene vil sulte af mangel på føde eller dø af sygdomme.
 
Jægerne synes altså det er spændende at gå på jagt - men de holder samtidig meget af deres byttedyr, plejer vildtet og skyder kun så mange dyr at bestanden holder sig sund og rask. Kødet fra de dyr, der er blevet skudt, bliver solgt og spist - og man må sige at det er glad mad, der har levet et frit liv sammenlignet med de fleste af de grise og kyllinger vi finder i køledisken.
 
Skoleklasser kan komme med på jagt - se nedenfor.
 
 
Lidt mere om jagt i oktober
Link til ideer og aktiviteter
Den lille jagttid
1. september gik jagten ind på gæs, svømmeænder, mågefugle, kragefugle, vadefugle - og så ræv, husmår, vildkanin og hjortene (hannerne) af vores fire hjortearter. 
 
Den store jagttid
Her i oktober går jagten ind på alle hjorte, harer, dykænder, fasaner, skovsneppe og skovdue.
 
Jagttiderne kan ændre sig, da de bliver fastsat af Miljøministeriet ud fra de enkelte arters antal og velbefindende. 
Klassen har mulighed for at komme med på jagt i jagtsæsonen (mest efterår og vinter) - og for at arbejde med jagt i alle fag. Skoven i Skolen har i samarbejde med Danmarks Jægerforbund og Tolvmandssektionen udviklet et undervisningsmateriale om jagt for mellemtrinnet, der består af:
 
a. "På jagt med Skoven i Skolen" - et kerneforløb, hvor klassen kommer med på jagt. Til kerneforløbet er knyttet en lang række kopiark til forberedelse og bearbejdelse af jagten. Øverst i kerneforløbet finder du link til hele jagt-materialet - og overblik.
 
b. Et fagligt forløb for hvert af mellemtrinnets fag, der har jagt som tema - og som kan kobles på kerneforløbet. Se kolonne til højre.
 
c. En række leksikonartikler om jagt og jagtbare arter.
 
d. En række jagtaktiviteter.
På jagt med SiS

Leksikon (søg)

Kronhjortene udkæmper drabelige brunst-kampe om hinderne. De brøler, stanger, graver brunstgruber og smører sig ind i mudder.
Kronhjort
Hanner og hunner af gråanden danner allerede nu par, som holder sammen til ynglesæsonen afsluttes i juni.
Det er nu, du skal kontakte en jæger for at få fat i rådyrben til sodavandsoplukkere. Sodavandsoplukkere af rådyrben
 

 

Hvem, hvad, hvor

Sted:Skov, Åbent land, Kyst og hav, Sø og å
Årstid:Efterår

Kolofon

Tekst og foto: Malene Bendix.
 
Tak til:
Søren Fodgaard, redaktør for Månedsmagasinet Skoven ved Dansk Skovforening, for skovbrugsfaglig bistand.
 
Søren Risborg, jæger og naturvejleder ved Naturskolen i Rold Skov, for jagtfaglig bistand.