Plant jeres egen skov

Her skal I prøve lave jeres egen lille skov. I skal samle frø fra træerne om efteråret og så dem om foråret, og til sidst plante de små nye træer ud.

Memory med blade og frugter.

Formål

  • at eleverne får kendskab til træets cyklus, frø – kimplante – træ,
  • at eleverne får kendskab til nogle forhold omkring skovbrug.
     

Forberedelse

Denne aktivitet strækker sig over en lang periode, og består af flere delaktiviteter. Der er indsamling af frø om efteråret, såning af frøene næste forår og til sidst plantning og pleje af træerne.

Lav en plan
Inden I går i gang, skal klassen sammen lave en plan. I skal finde ud af:

  • Hvor kan vi plante træerne ?

Det kunne være på skolens grund. Det kunne være et område i en lokal skov efter aftale med skovejeren. Hvis ikke der er mulighed for at finde et samlet område, kan eleverne tage de små træer med hjem og plante dem hos sig selv.

  • Hvilke slags træer skal vi plante ? Skal det være samme slags alle sammen, eller skal det være blandet ?
    Det afhænger selvfølgelig af hvilke træer I har mulighed for at indsamle frø fra, men det afhænger også lidt af hvordan jorden er det sted hvor I vil plante (se baggrund).

Lær træer og frø at kende
Næste trin er indsamlingen af frø. Det kan ske i perioden september til november. Du bør nok besøge området inden turen, så du ved hvor I kan finde frø.

Inden I tager ud, kan klassen prøve at lære at identificere de forskellige frø. Print nedenstående memory-spil ud og kopier det på karton. Lad eleverne farvelægge det og klippe det ud. Eleverne kan nu spille det som vendespil, hvor det gælder om at finde dem som hører sammen.

Memory
Memoryspil - klik på tegningen for at udskrive den for sig selv
Tegning: Eva Wulff

Naturen er hård
Inden I går i gang med det rent praktiske, er det vigtigt at eleverne ved, at der er en vis risiko for at deres træ ikke overlever. Så er de lidt forberedt på skuffelsen, hvis det sker.
 

Sådan gør du

Indsamling og opbevaring af frø
Lad eleverne samle frø i de valgte skovområder. Det kan ske enkeltvis eller i mindre grupper. Frø fra nåletræer findes ved at samle modne kogler. Hjemme i klassen tørres koglerne, og når de er helt tørre, kan I nemt ryste frøene ud af dem.

For alle frø gælder det, at de skal tørres inden de lægges væk. Læg dem på papir i solen eller på en radiator, indtil de er helt tørre. Frøene kan nu sorteres i de forskellige arter, og lægges i poser med navn på. Find et koldt og tørt sted, hvor frøene kan ligge vinteren over. Gerne en kælder eller et frostfrit skur, hvor temperaturen holder sig lige over frysepunktet. I kan vælge nogle frø af alle arter ud og lægge dem i fryseren et par uger - da frø kan kræve frost for at spire.

Såning
I slutningen af februar/begyndelsen af marts finder I frøene frem igen. Fyld jord/plantemuld i potter eller plantekasser og put frøene ned i jorden. Det er vigtigt at bruge mange frø, fordi det er langt fra dem alle der spirer. Frøene skal ikke sås for dybt – det bliver de heller ikke ude i skoven. Læg dem i en dybde der svarer til 1 – 2 gange deres egen højde. Sæt potterne i en vindueskarm i solen, og sørg for at vande dem tilpas. Jorden må ikke være vandmættet, for så risikerer man bare, at frøene rådner.

Efter nogle få dage begynder frøene at spire. Det kan være fristende for eleverne at rode nede i jorden, for at se om de spirer, men lad vær. De risikerer bare at ødelægge spiringen.

Eleverne kan nu følge med i udviklingen. Er der nogle frø som spirer bedre end andre ? Hvor mange blade kommer der ? Ser bladene ens ud efterhånden som de vokser frem ?



Tegning: Eva Wulff

Plantning og pleje
Når de små træer i løbet af april/maj er blevet store, skal de plantes ud. Bring træerne ud til det område, hvor de skal plantes. Eleverne kan nu overveje, hvor det er bedst at sætte deres træ/træer. Er det bedst i skygge eller lys ? Skal de stå tæt eller meget spredt ?

Når de har fundet et egnet sted graver, de et passende hul. Det skal være så stort, at jordklumpen fra potten let kan være der. Så risikerer de ikke at beskadige plantens rodnet, og den tørrer ikke ud. Træd jorden godt fast rundt om træet.

Nu er træet plantet og eleverne kan overveje om der er flere ting, de kan gøre for at hjælpe træet. Betyder det noget hvis der f.eks. vokser meget græs op omkring det ? Findes der dyr i skoven som kunne finde på at æde træet ?

Hvis I har mulighed for det, kan I besøge jeres træer med jævne mellemrum, luge omkring dem, og se hvordan de udvikler sig. I princippet kan aktiviteten her derfor strække sig over flere år.
 

Baggrund

Skovbrug
Det vigtigste i skovbruget er naturligvis træet. I Danmark er langt de fleste skove det man kalder kulturskov. Dvs. det er skov, som er plantet og dyrket af mennesker. Som grundlag for skovdriften laver skovene det man kalder for driftsplaner. De kan løbe over perioder på 10-30 år. Her lægger man planer for, hvor der skal fældes træer, hvilke områder der skal ligge urørt, hvilke dyrkningsmetoder der skal bruges f.eks. med eller uden gift, og man planlægger også, hvor der skal plantes ny skov og hvilke træarter det skal være.

Valg af træart
Når skovejeren skal vælge træarter, er der flere forhold at tage hensyn til. Et vigtigt forhold er jordbunden. De enkelte træarter har forskellige krav til jordens indhold af vand og næringsstoffer, og det gælder om at finde den eller de træarter, der passer bedst til det areal, man har tænkt sig at plante på.

  • Eg og bøg kan vokse på de fleste jordtyper, men trives bedst på næringsrig jord.
  • Ask og ahorn vil også gerne have næringsrig jord med god vandforsyning.
  • Rødel kan klare sig, hvor der er meget fugtigt, og kan i modsætning til de andre træer tåle at stå med rødderne i vand.
  • Rødgran og fyrretræ kan klare sig på de dårlige sandede jorde.

Ny skov
Når skovejeren vil have ny skov i et område, kan han vælge at gøre det ved såning, plantning eller det man kalder selvforyngelse.

  • Såning bruges sjældent i skovbruget. Metoden er usikker, fordi så mange af frøene går til. Frø fra eg og skovfyr er bedst egnede til denne metode, fordi de har en høj spiringsprocent. Når frøene spirer, skyder der en stængel op fra frøet og de såkaldte kimblade vokser frem. Disse blade ligner som regel ikke træets normale blade, og de er da også kun forløbere for de rigtige blade. Når træets normale blade kommer frem, visner kimbladene.
  • Plantning foregår i store træk som i dette forløb. I det professionelle skovbrug sår og dyrker man træerne på planteskoler. Herfra bliver de senere plantet ud. I skovbruget sættes planterne forholdsvis tæt, med 1-2 meters mellemrum. Mange af de små planter dør i starten, så jo flere der står, desto større er chancen for, at nogle af træerne når at blive store. Efter 10-15 år tynder man ud i bevoksningen. Dvs. man fjerner en del af træerne, så de bedste af dem kan få mere lys.
  • Selvforyngelse foregår ved naturmetoden. Det går i al sin enkelthed ud på, at de gamle træer i en bevoksning kaster deres frø og nye træer skyder op. Man kan hjælpe lidt ved at bearbejde jorden under træerne, inden de kaster deres frø. Senere skal der laves en del udtynding, fordi der skyder alt for mange træer op. Denne metoder bruges hovedsageligt for bøg.

Trusler mod træerne
De små træer lever farligt de første år af deres liv. Græs og urter kan vokse op omkring planten og skygge, så den ikke får lys. Derfor er det en god ide at fjerne opvækst omkring træet i starten. Hvis der ikke er noget græs omkring træet, har musene heller ikke noget at gemme sig i, og så er der mindre risiko for at de gnaver barken af træet.

Harer og rådyr kan også finde på at bide knopperne af de små træer, eller råbukken skræller barken af, når han fejer sit gevir. I skovbruget beskytter man sig mod disse skader, ved at hegne nyplantede områder ind, eller sætte træerne i nogle specielle planterør, hvor dyrene ikke kan nå dem. Man kan lave sit eget lille planterør af et stykke kyllingenet, men husk at fjerne det, når træet bliver større.

Endelig kan træet også komme ud for forskellige sygdomme og skadedyrsangreb, så det er faktisk meget få af de tusindvis af frø et træ kaster, der ender med at blive til et gammelt træ.

Adgang til skoven
Husk at man skal spørge om lov til at færdes udenfor vej og sti i private skove. Læs mere om adgang i Leksikon.

Hvem, hvad, hvor

Fag:Natur/Teknik
Klasse:0. - 3. klasse
Sted:Skov
Årstid:Forår, Sommer, Efterår

Grej

  • Plastik poser
  • Urtepotter eller plantekasser
  • Jord
  • Grave skeer eller spade
  • Kopiark af skovtræernes frugter
  • Kopiark af kogler

Tid

10-15 lektioner. Afhænger af hvor mange besøg I vil aflægge hos jeres træer.

Undervisningsmål

Forenklede Fælles Mål efter 4. klasse: Kompetenceområde: Undersøgelse ...

Forenklede Fælles Mål efter 4. klasse:

Kompetenceområde: Undersøgelse

Kompetencemål:

  • Eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger

Færdigheds- og vidensmål: Organismer

  • Eleven kan indsamle og bestemme dyr, planter og svam- pe herunder med digitale databaser
  • Eleven kan undersøge dyrs og planters tilpasninger til naturen
  • Eleven har viden om dyrs og planters levesteder og livsbetingelser

Kompetenceområde: Perspektivering

Kompetencemål:

  • Eleven kan relatere natur og teknologi til andre kontekster

Færdigheds- og vidensmål: Naturområder

  • Eleven har viden om naturområder
  • Eleven har viden om menneskets påvirkning af naturområder gennem tiden

Kolofon

Forfatter: Birger Furbo, Helsinge Realskole.

Redaktør: Malene Bendix.

Tegner: Eva Wulff.