På jagt efter de første forårsblomster

Start din jagt på forårsblomster i det allertidligste forår.
En vintergæk.

Lidt om forårsblomster

I februar måned er vinteren tit så hård og kold, at man bliver bange for at den aldrig vil holde op. Så er det godt at gå ud af sin varme stue - og tage på jagt efter de allerførste forårsblomster.
 
Vinterblomster
Faktisk er det meget mærkeligt, at planter overhovedet kan skyde og blomstre om vinteren. Planter skal bruge fem ting for at vokse: vand, lys, varme, næringsstoffer og kuldioxid. De fire af de fem ting er svære at få fat på på denne kolde årstid:
  • Vandet i jorden er tit frosset, og så kan planterne jo ikke suge det op med rødderne.
  • Lys er der ikke meget af - selvom dagen er ved at blive længere. Planterne skal bruge lys til deres fotosyntese.
  • Varme er en mangelvare i den kolde tid.
  • Det er også svært at få fat på næring om vinteren. Næringsstofferne i jorden bliver frigjort ved at jordens bakterier nedbryder døde planter og dyr. Men jordens bakterier er meget sløve, når det er så koldt, så der er heller ikke mange næringsstoffer at komme efter.
  • Kuldioxid er der til gengæld nok af.
  • Og så en sidste ting: Bestøvere. I februar måned er der ikke mange insekter og smådyr der er vågnet af deres dvale, eller kommet ud af deres æg. Hvis en plante vil blomstre og blive bestøvet allerede i februar, så må det enten ske ved vindens hjælp, eller med hjælp fra nogle af de få bestøvere der er i februar.
Alt i alt er det slet ikke let at blomstre så tidligt på året. Og derfor er der heller ikke mange planter der gør det. De der gør det, har større fordel af at slippe for at konkurrere med andre planter om hvad der er af lys, vand, næringsstoffer og bestøvere.
 

Sådan gør du

Vintergæk
Du kan starte med at kigge i haverne udenfor husene. Den allerførste forårsblomst, der stikker næsen op over jorden, er nemlig haveblomsten vintergæk - den lille løgplante med hvide blomster, der ligner hvide dråber når de er lukkede. Hvis du forsigtigt graver lidt i jorden omkring en vintergæk, kan du se løget. Det er vintergækkens madpakke, som den har med fra sidste år. Løget gør at planten kan spire og blomstre allerede i februar, selv om der ikke er så meget lys, vand og næring.
 
Vintergæk er en stædig lille plante, der bliver stående, selvom den bliver dækket af sne. Men hvorfor fryser bladene ikke og går i stykker? De sukkerstoffer der er i vintergækkens blade virker som frostvæske, der gør at vandet i cellerne først fryser ved meget lave temperaturer.
 
Vintergækker
Vintergækker glemt i skoven.
Foto: Malene Bendix.
 
Erantis
Næsten samtidig med vintergæk blomstrer erantis også i haverne. Erantis er en glad, gul blomst med en grøn krave af blade. Erantis kan også kun blomstre så tidligt, fordi den har madpakke med. Hvis du forsigtigt graver ned til dens rødder vil du se en brun rodknold. Rodknolden er fyldt med alle de sukkerstoffer og næringsstoffer som erantissen skal bruge, for at kunne spire og blomstre og sætte frugt. Erantis er i samme familie som anemonen - og den ligner faktisk lidt en gul anemone. Erantis bliver bestøvet af bl.a. bier og sætter små grønne frugter (bælgkapsler).
 
Hasselbuskens blomst
Hvis du vil se en helt anderledes, meget smuk og meget lille forårsblomst, så kig på hasselbusken - ja altså nøddebusken. Du kender nok hasselbuskens hanblomster, der hænger i lange rakler, der ligner larver. Hanblomsterne laver pollen (blomsterstøv), som vinden bærer over til hunblomsterne. Hvis du kigger godt efter på en gren med rakler, så kan du måske se nogle bittesmå rødbrune knopper i nærheden af raklerne. Ud af hver knop stikker en lillebitte dusk af knaldrøde tråde. Det er hunblomstens støvfang, der stritter ud i luften for at fange de pollen, der kommer svævende på vinden fra hanblomsterne.
 
Foto: Janne Bavnhøj
Hasselbuskens hanblomster i rakler. Se den lille hunblomst med de røde støvfang. Foto: Janne Bavnhøj.
 
Tja - det er vist nærmest det. I februar måned er blomstringen til at overskue. Du kan kigge på piletræet også, måske er der ansatser til gæslinger - men ellers er der ikke andet at gøre end at plukke sig en buket af vintergækker og erantis, stille dem i en vase på sit bord - og tro på at foråret er på vej.
 

Gækkebrev

Du kan også presse en vintergæk, ved at lægge den mellem bladene i en avis - og lægge en tung bog over og vente 3 - 4 dage. Klip et papirklip og send et gækkebrev til en ven. “Mit navn det står med prikker - pas på det ikke stikker”. Hvis din ven ikke har gættet at det er dig, der har sendt gækkebrevet før det bliver påske, skal han eller hun give dig et påskeæg.
 

Forårsblomster i marts

I løbet af marts vil der komme flere forårsblomster, f.eks.
 
 
Foto: Søren Fodgaard
Den lille følfod med det gule strithår.
Foto: Søren Fodgaard.
 
 

Den smukke lilla martsviol, der dufter mægtig godt.
Foto: Eva Skytte.
 
Hvis du er heldig, kan du finde blå anemone i det tidlige forår.
Foto: Søren Fodgaard.
 
Også rød hestehov, der er i familie med følfod, blomstrer med mange lyserøde blomster på en tyk stængel.
 

Forårsblomster i april

I april kommer der flere forårsblomster i skovbunden. De har travlt med at springe ud, før træerne springer ud og lukker for lyset med deres blade. Se f.eks.
 
 
Foto: Eva Skytte.
 
 

Vorterod - en lysende gul forårsblomst.
Foto: Eva Skytte.
 
 

Kodriver - som vi kaldte kopatteblomst, dengang jeg var bette.
Foto: Søren Fodgaard.
 
 
Foto: Eva Skytte
Guldstjerne - en fin spinkel løgplante med gule blomster.
Foto: Eva Skytte.
 
 
 
Foto: Søren Fodgaard
Lærkespore, der har mærkeligt formede lilla og hvide blomster.
Foto: Søren Fodgaard.

Alle kan bruge ideen her – børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan du bruge ideen i skolen, men du må selv tænke den ind i dit fag.