En blindeleg med mange blindebukke.
Lidt om aktiviteten
Her kan du finde forskellige rundkredslege for 8- 15 personer. Alle legene stiller krav til kommunikation og balance.
Sådan gør du
Der er flere varianter af legen.
1. Variant:
Alle sidder i en rundkreds med benene mod midten og holder fast i et reb som er bundet sammen. Deltagerne har nu alle fat i rebet, mens de sidder ned på jorden. Det gælder så om at rejse sig på fælles signal som aftales i gruppen.
2. Variant:
Deltagerne sidder i en rundkreds med front mod hinanden og krydser deres arme for derefter at tage fat i sidemandens hånd. Det gælder nu igen om at komme op på et fælles signal.
3. Variant:
Deltagerne sidder med ryggen til hinanden med armkrogsfatning og forsøger derefter at komme op på et fælles signal.
Hvem, hvad, hvor
Grej
En gruppe mennesker og et reb på 5-6 meter
Tid
Aktiviteten kan varieres efter hvor meget tid man har.
Undervisningsmål
Alle kan bruge ideen her - børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan du bruge ideen i skolen, men du må selv tænke den ind i dit fag.
Kolofon
Forfatter: Majbrit Keinicke, lærer ved Katrinedal skole og tilknyttet økobasen Rillestenen.
Redaktør: Malene Bendix.