Gnidetryk i naturen

Eleverne undersøger overfladers textur i skov og natur - og aftegner dem med gnidetryk.
Frottagetryk af et stykke træ.

Formål

  • at eleverne oplever via sanserne,
  • at eleverne får en fornemmelse af mønstres struktur,
  • at eleverne får indblik i forskellige naturmaterialers overfladetexturer og deres egenskaber.
     

Forberedelse

Hvad er gnidetryk
I skolen forbereder du eleverne på at de skal ud i skoven og lave gnidetryk af forskellige overflader. På den måde kan de finde en del af de mønstre og teksturer der gemmer sig i skoven. Eleverne kan afprøve gnidetryk-teknikken på murværk/riste/træværk m.m. i skolen.

border=0

Gnidetryk af blade. Foto: Helen Klavsen.

Sådan gør du

Gæt med sanserne
Ude i skoven går eleverne sammen to og to. Den ene elev giver den anden bind for øjnene – og sammen går de ud i skoven bevæbnet med kardus og oliekridt. Den ene elev fører den anden hen til en overflade ,som han/hun skal undersøge. Det kan være barken på en træstamme eller en gren. Det kan også være bagsiden af et blad eller en sten – eller noget helt andet. Den blinde elev undersøger overfladen med sin næse, sine fingre og kinder – og beskriver hvordan overfladen føles og lugter – og hvad han/hun tror det er. Når eleven har gættet det kan han/hun tage bindet af øjnene og kigge.

Gnidetryk
Bagefter laver begge børnene gnidetryk af overfladen. Det gør de, ved at lægge et stykke tegnekardus over overfladen og gnide hårdt med den brede side af farvestiften henover papiret, så overfladens textur træder frem. Når de begge to har lavet et gnidetryk, får den anden elev bind for øjnene – og bliver ført et nyt sted hen i skoven for at undersøge en overflade.

Samling
Giv eleverne god tid til at samle overflader. Til sidst kalder du dem alle sammen tilbage – og beder dem lægge deres gnidetryk op på en udstilling i skovbunden. Kig sammen på dem og lad eleverne sammenligner dem, og kommer med forslag til hvor de stammer fra. Kig på de enkelte strukturers forløb, og hvilke der giver fornemmelser af jævne mønstre. Snak om hvilke mønstre og figurer der gemmer sig i gnidetrykkene.

Træer
Hvis der er mange gnidetryk af træer, kan I snakke om, hvilke træer der har hvilket blad- og barkmønster. Kan vi genkende et træ ved at se på bladene? På barken? Kan vi kende et træ med lukkede øjne – ved at føle på det? Ved at lugte til det?

border=0

Gnidetryk af bark og stamme. Foto: Helen Klavsen.

Bearbejdning i klassen
De færdige frottager kan anvendes på flere forskellige måder:

  • I kan hænge dem op på en lille udstilling på skolen med lidt tekst, som fortæller hvor de enkelte frottager stammer fra.
  • I kan bruge dem som delelementer i collager.
  • I kan klippe dem ud til elevernes "Min egen skovdagbog".
  • I kan bruge dem som baggrunde til at tegne på.
     

Baggrund

Om overflader
Naturens materialer – f.eks. bark på stammer og grene, blade, sten og grannåle – har alle forskellige overfladetexturer. Ved at føle på overfladerne, kan eleverne få en ny oplevelse af noget de troede de kendte. Det kan styrke synsindtrykket.

Samtidig får eleverne en fornemmelse af, hvor forskellige overflader kan være. Dette kan danne basis for elevernes eget arbejde med texturer i arbejder med tegning, maleri og skulptur. I tegning og maleri bliver det dog ofte til en illuderet textur, da overfladen for det meste er helt plan og glat. I skulptur er det derimod muligt at frembringe forskellige overfladeteksturer ved at ridse, banke eller glatte på overfladen i materialet.

Gnidetryk
Frottage/gnidetryk er en teknik, som kan anvendes på ting, som har en overflade med forskellige højdeforskelle. Denne ting kan være en mønt, et kloakdæksel, et blad, en presset blomst, bark, en sten m.m. Teknikken består i, at der blot lægges et tyndt stykke papir over tingen, og at der derefter gnides med en farve, mens papiret holdes på plads, indtil overfladestrukturen fremkommer på papiret. Det er en form for højtryksteknik, som der her fremstilles.

Hvis eleverne arbejder med blade er det vigtigt at eleverne gnider mod bladets bagside, da ribberne i bladet træder mere frem og gør det lettere at afgnide bladets struktur.

Læs om skulptur og overflader:

  • 'Billedkunstens elementer – farve, form, styrke' af Maurice de Sausmarez Bogens Forlag 1964 ISBN 87 418 2111 4.
  • 'Om skulptur og skulpturoplevelse' Grete Ørskov Borgen
  • 'Omkring skulptur – i skolens første 5 klasser' af Grethe Gratwol, Billedpædagogisk Tidskrift nr. 2 94.

Vi har desværre ikke fået lagt Fælles Mål ind her. Hvis du synes de mangler, er du velkommen til at sende de relevante mål til skoven-i-skolen@nst.dk. Så lægger vi dem ind.