September

Her kan du læse om september og finde ideer til ude-undervisning og aktiviteter i naturen i september.

Septembers himmel er så blå - og lyset er helt specielt. Her undersøger udeskolebørn en roe. Foto: Frank Juel, udeskolelærer på Hammerum skole.

Her kan du læse lidt om, hvad der sker i skoven i september måned - og finde ideer til planlægning af ude-undervisning om efteråret. Klik på den hovedgruppe, som interesserer dig. 

(Vær opmærksom på, at vi kun har plads til et lille udvalg af ideer - og at en del af dem kan bruges i flere måneder. Du kan søge og finde mange flere i Aktiviteter og Undervisningsforløb + via den overordnede søgning).
 

Lidt om september

September kommer af septem, der betyder syv på latin. September var nemlig den syvende måned i den gamle romerske kalender. I den gamle danske kalender hed den fiskemåned, fordi man kunne fange masser af sild.
 
Vejr - normalt
Normal temperatur: 12,7 grader
Nedbør: 73 mm
Soltimer: 128 
 
Lys
Den 1. september står solen op klokken 6.17 og går ned klokken 20.01.
30. september står solen op klokken 7.13 - og går ned klokken 18.45.
Hvor meget er dagen blevet kortere?
 
Kilde til vejr og lys: Naturkalenderen.
 

Skoven i september

September er den første efterårsmåned. Vejret kan stadig være dejlig varmt, men luften begynder at få en snert af is og sne - og på solskinsdage er himlen så blå og høj som kun i september. Det er høst og skoven bugner af brombær, hyldebær, røn, hassel og mange andre syltefrugter. Over de stubbede marker trækker fuglene bort, mens jagten går ind (se meget mere under jagt). "Med blomster får det være, thi nu vil alting bære og række frem til høst". (Chr. Richardt fra sangen "En stille høstlig brusen").
 
Lidt mere om skoven i september Link til ideer og aktiviteter
Agern, bog, kastanjer, hyldebær, brombær. Træer og buske bugner af frugt i skoven og i haven - og det er oplagt at arbejd med frø og frugters opbygning og spredning, for hvorfor sætter planterne frugt? Og hvordan får de dem spredt, når de nu ikke selv kan bevæge sig omkring?
 
I kan arbejde med træernes frø og frugter i mange forskellige fag.
Brombær bliver modne over lang tid. Hvis I kikker på en brombærbusk vil der tit
være både modne bær og grønne bær som modnes over den næste måned. Det er dejligt, for så kan I plukke brombær tit.
Hyldebær - så er de der endelig! Pluk de sorte klaser og lav hyldebærsaft og hyldesuppe til den lange vinter. Lav evt. nogle flasker med klassen, som I kan tage med på tur og varme over bål når det bliver koldere.
Æbler er der også masser af i september - og her er opskrifter på alt med æbler.
Det kribler og krabler af alle mulige smådyr i skovbunden og i og omkring træet. Der er nedbrydere, planteædere og rovdyr. Fang dem, lær dem at kende – og lav kapløb med smådyr. I kan lave jeres egen insektsuger - og arbejde med små dyr i mange forskellige fag og på mange klassetrin.
Hvis I gerne vil plante træer med Børn og Træer i efteråret, skal I finde træer og et sted at plante. Tag kontakt til et statsskovdistrikt, i kommunen - eller en privat skovejer i nærheden af skolen og hør om de kan hjælpe.
Det er svampetid. Tag på svampejagt med kurv og svampebog. Undersøg de svampe, du støder på, men spis kun dem, du kender.
 
De svampe I finder er frugtlegemer - som æbler på et æbletræ. Selve svampen består af tynde hvide tråde - hyfer - som gennemvæver jorden, bladene på skovbunden og kan trænge helt ind i planternes rødder. Svampe formerer sig med sporer - og hvis I gerne vil se dem, kan I skære stokken af en svamp og lægge hatten med lamelsiden nedad på et stykke sort papir. Næste dag vil I kunne se sporerne i flotte mønstre, der hvor svampen har kastet dem.
På egetræernes blade kan du finde kuglerunde og linseformede galler. Gallerne skyldes galhveps, der lægger æg i egebladet og samtidig sprøjter et sekret ind i bladet. Æg og sekret får bladet til at danne gallen, som larven lever af. Skær en galle over og se larven. I kan lave blæk af egegaller.
   
 
 

Skovbrug i september

I september begynder de forskellige frugter og frø på skovens træer at modnes. Nogle år sætter bøg og eg ekstra mange bog og agern - og i sådanne "oldenår" vil skovarbejderen nogle steder rydde og harve skovbunden under bøgetræerne, for at gøre jorden klar, så bog kan spire og bøgeskoven kan forny sig ved det man kalder selvforyngelse. I kan også samle frøene kan ind og så dem i bede eller krukker.
 
I september planter man nåletræer i skoven. Nåletræerne skal plantes tidligt, for at deres rodvækst kommer ordentligt i gang, så de kan suge vand i løbet af vinteren – ellers risikerer de at visne. Nåletræerne beholder jo deres blade - nåle - hele vinteren, og de fortsætter med at lave fotosyntese i den kolde tid. Løvtræerne planter man helst, når de har tabt bladene i november - eller i marts og april.
 
Lidt mere om skovbrug i september Link til ideer og aktiviteter
Følg træets livscyklus. Besøg en planteskole, plant et træ, fæld et træ, besøg et savværk og byg en fuglekasse. Fra frø til fuglekasse
Kvælstof er et af de centrale plantenæringsstoffer. Om efteråret falder løvtræernes blade til jorden - og mens de bliver nedbrudt, frigøres kvælstof ved nitrifikation til nitrat, som planterne kan optage.  Lær om kvælstofs kredsløb i skoven. Kvælstof i skoven
Saml og så frø til nye træer.
Bøg, ask, eg, ahorn, rødgran og skovfyr er nogle af de vigtige træarter i skovbruget. Hvis du vil vide mere om hvordan man dyrker en træart i skovbruget, kan du kigge i Leksikon. Her kan du også finde mange andre træarter.
 
 

Jagt i september

1. september går jagten ind for en lang række arter. 
 
I Danmark har vi 50 arter af pattedyr og 300 fuglearter. Langt de fleste er fredede - men 10 pattedyr og 33 fugle har en jagttid. Jagttiderne bliver fastsat, så dyrene har fred, når de har æg og unger. Hvis en bestand går ned, kan Miljøministeren ændre dens jagttid, så den kan komme sig igen. Du kan se link til jagttider for de forskellige arter i tabellen nedenfor.
 
1. september er en stor dag for de omkring 170.000 jægere vi har i Danmark. Jægerne går på jagt og skyder dyr af flere årsager. Først og fremmest lyst - det er spændende og kræver en del håndværk og øvelse at snige sig på skudhold af et årvågent dyr, lægge an, sigte, skyde og ramme det - og derpå tage indvolde ud og behandle vildtet, så det bliver til mad.
 
I Danmark har vi ikke mange store rovdyr. Til gengæld har vi bestande af mange forskellige byttedyr. Hvis jægerne ikke fik lov at lege rovdyr og skyde nogle af byttedyrene, ville nogle af bestandene risikere at blive for store, så dyrene vil sulte af mangel på føde eller dø af sygdomme.
 
Jægerne synes altså det er spændende at gå på jagt - men de holder samtidig meget af deres byttedyr, plejer vildtet og skyder kun så mange dyr at bestanden holder sig sund og rask. Kødet fra de dyr, der er blevet skudt, bliver solgt og spist - og man må sige at det er glad mad, der har levet et frit liv sammenlignet med de fleste af de grise og kyllinger vi finder i køledisken.
 
Skoleklasser kan komme med på jagt - se nedenfor.
 
 
Lidt mere om jagt i september
Link til ideer og aktiviteter
1. september går jagten ind på gæs, svømmeænder, mågefugle, kragefugle, vadefugle - og så ræv, husmår, vildkanin og hjortene (hannerne) af vores fire hjortearter. Det kalder man "Den lille jagttid".
Jagttider (retsinfo)
Klassen har mulighed for at komme med på jagt i jagtsæsonen (mest efterår og vinter) - og for at arbejde med jagt i alle fag. Skoven i Skolen har i samarbejde med Danmarks Jægerforbund og Tolvmandssektionen udviklet et undervisningsmateriale om jagt for mellemtrinnet, der består af:
 
a. "På jagt med Skoven i Skolen" - et kerneforløb, hvor klassen kommer med på jagt. Til kerneforløbet er knyttet en lang række kopiark til forberedelse og bearbejdelse af jagten. Øverst i kerneforløbet finder du link til hele jagt-materialet - og overblik.
 
b. Et fagligt forløb for hvert af mellemtrinnets fag, der har jagt som tema - og som kan kobles på kerneforløbet. Se kolonne til højre.
 
c. En række leksikonartikler om jagt og jagtbare arter.
 
d. En række jagtaktiviteter.
På jagt med SiS
Dykænderne er stadig fredet. De sidste mangler at fælde deres svingfjer - så de kan ikke flyve. Dykænderne har samlet sig i fjorde og søer, mens de venter på at få flyvefærdigheden tilbage.
 
Jagtsæsonen for dykænder som taffeland, troldand, bjergand, hvinand, havlit, ederfugl, sortand, fløjlsand, stor skallesluger og toppet skallesluger starter derfor først 1. oktober.
 

 

Hvem, hvad, hvor

Sted:Skov, Åbent land, Kyst og hav, Sø og å
Årstid:Efterår

Kolofon

Forfatter: Malene Bendix.
 
Foto: Frank Juel.
 
Tak til:
Søren Fodgaard, redaktør for månedsmagasinet Skoven ved Dansk Skovforening, for skovbrugsfaglig bistand.
 
Søren Risborg, jæger og naturvejleder ved Naturskolen i Rold Skov, for jagtfaglig bistand.