SkovAvis

Sådan laver I en avis om livet i skoven - eller i en anden natur- eller kulturtype.

En skovarbejder fælder et stort bøgetræ.

Kort om forløbet

Klassen laver en skovavis med nyheder og historier om livet i skoven. Forløbet kan også bruges i andre naturtyper - livet ved søen, ved havet, i byen, på landet...
 

Formål

  • at eleverne gennemgår alle processer i en avisproduktion.
  • at eleverne lærer at få ideer og vurdere hvad der er en god historie
  • at eleverne lærer at lave research
  • at eleverne lærer at lave et interview
  •  at eleverne lærer at samle stof til en historie og fortælle den på en levende måde
  • at eleverne lærer at bygge en artikel op
  • at eleverne lærer at redigere og sætte en avis op
  • at eleverne lærer at finde relevante fotos og tegninger til en artikel


Forberedelse

Ideen med dette forløb er at klassen skriver en avis der handler om skov og træ. Avisen skal både byde på dagsaktuelle nyheder, spændende interviews, grundige baggrundsartikler, lyriske essays, sjove tegneserier, lækre skovretter og meget andet.

Lav evt. en aftale med et lokalt skovdistrikt om, at klassen må lægge beslag på lidt af personalets tid.
 

Sådan gør du


I klassen

Gennemgå en avis og lav en liste over hvad sådan én indeholder, f.eks.:

  • Avisens navn
  • Dato
  • Artikler
    • Nyheder
    • Interviews
    • Baggrundsartikler
    • Reportager
    • Features
  • Læserbreve
  • Madopskrifter
  • Annoncer
  • Tegneserier
  • Vejret
  • TV-program
  • Sjove historier på bagsiden

Hold et redaktionsmøde og find ud af, hvad I vil have med i jeres skovavis.
 

Grupper

På redaktionsmødet fordeler I arbejdsopgaverne mellem jer, I skal bl.a. bruge:

  • Redaktør-gruppe
  • Journalister (flest af dem) eleverne kan evt. arbejde to og to om en artikel
  • Fotografer
  • Tegnere
  • Grafikere der sætter avisen op på PC og trykker den

Ideudvkling
Lad eleverne arbejde i grupper af to, eller enkeltvis, med deres historier. Alle der skriver kommer igennem følgende fire faser:

  • Ide: Hvad skal artiklen handle om? Hvem skal I interviewe?
  • Research: Undersøgelse af det emne I vil skrive artikel om, så I kan stille gode spørgsmål.
  • Interview: Selve mødet med interviewpersonen og hans omgivelser. Spørgsmål stilles – svar noteres – billeder tages. I skal regne med at I skal ud ad skolen – ud i skoven, på trævirksomheder, til folk i deres huse og andre virkelige steder – for at tale med folk og lave interviews.
  • Skriv artiklen og sæt den op grafisk.
     

Idé

Der er mange måder at få ideer på. Det kan være en sag, der undrer jer – og som I har lyst til at undersøge. Eller en person, som I ved laver noget interessant og gerne vil have til at fortælle. Eller en helt bestemt historie, som I har hørt andre steder fra, og nu vil undersøge. I kan også få ideen ved at lave research – og læse og høre nyheder om skoven.
 

Research

Research betyder undersøgelse. Når I har fået en ide, skal I undersøge den nøje ved at lave research på biblioteket, på Nettet – f.eks. på www.skoven-i-skolen.dk, www.sns.dk, www.skovforeningen.dk, www.dn.dk, www.vildfred.dk, www.nepenthes.dk og via telefonen.

I kan også arrangere en fælles research-tur i skoven hvor I får en af skovens folk til at give jer en bred rundvisning, og fortælle bredt om arbejdet i skoven, årets rutiner, om naturen, om træerne, dyrene, jagten osv. Det vil give eleverne en god bred indgang til emnet – og sikkert et hav af ideer til gode historier.
 

Genrer

På et tidspunkt skal I beslutte hvilken genrer jeres artikel skal have. Her er nogle af de væsentligste – kig i en bog om journalistik hvis du skal bruge flere.

  • Nyhedsartikler: korte og klare artikler der præsenterer en nyhed rimeligt objektivt.
  • Interviews: interviews med skovens folk, skovfogden, skovarbejderen, naturvejlederen, gamle skovarbejdere, brændehuggere, jægere, baroner eller andre om en sag I gerne vil blive klogere på.
  • Reportager: artikler hvor journalisten selv er i spil, følger mennesker eller processer i skoven – og fortæller om det.
  • Baggrundsartikler: Længere artikler der beskriver en sag, forklarer et naturfænomen eller andet meget grundigt.
  • Features: mere drømmende, personlige skriftlige beskrivelser af f.eks. en nattur i skoven, en fuglesang, et strå mod himmelen…gerne med en filosofisk overbygning.
     

Redaktionsmøde

Hold et nyt redaktionsmøde hvor I endeligt beslutter hvilke historier I vil bringe, hvem der skriver hvilke historier, hvilke personer I skal have fat på for at kunne skrive jeres historier – og evt. hvilke vinkler I vi anlægge på de forskellige historier.

Hver én – to-mandsgruppe tager selv kontakt til de personer de vil interviewe – og tager selvstændigt ud og laver interviews og fotograferer – eller ringer dem op og laver telefoninterview.  

I baggrundsafsnittet står der en smule om spørgeteknik – altså hvordan man spørger, så man får gode svar. Det er lavet som kopiark – og måske kan eleverne bruge det når de forbereder deres interviews.
 

Om artikler – og hvordan man bygger dem op

Når I har været i felten, går journalisterne i jeres redaktion i gang med at skrive deres artikler. En artikel bygges normalt op på følgende måde:

  • Overskrift 
    Skal med få ord beskrive indholdet i artiklen. Skal være så spændende at folk ikke kan lade være med at læse artiklen.

     
  • Underrubrik 
    Kort tekst der uddyber hvad artiklen handler om.

     
  • Mellemrubrikker 
    Teksten bliver mere indbydende og lettere at læse, når den er opdelt i kortere afsnit med hver deres mellemrubrik.

     
  • Billedtekster 
    Ofte er billedteksterne det første og eneste folk læser af en artikel. Derfor er det vigtigt at de er interessante.

     
  • Brødtekst 
    Er selve artiklen. Kan f.eks. starte med noget spændende der fanger læseren og bringer ham ind i situationen. Hvis I er ude og snakke med en skovarbejder og f.eks. ser ham fælde et stort træ, kunne det være en beskrivelse af hvordan han starter sin motorsav og lægger det første snit, eller en rammende sætning interviewpersonen siger måske… ”Snittet skal ligge lige her, hvis vi vil have bamsen til at lægge sig mellem de to træer der. Der er fart på sådan en svend når den falder”. Så kommer selve artiklen med interview osv. Artiklen kan evt. slutte af med mere generelle faktuelle oplysninger: Hvor mange skovarbejdere er der i Danmark? Bliver der færre eller flere? Hvordan bliver man skovarbejder? Osv.

     

Spørgeteknik

Interview betyder ”at se ind i”. I laver interview for at se ind den skovmand (m/k) I besøger – velsagtens for at blive klogere på hvad han laver, hvordan han gør det – og hvorfor. Hvis I gerne vil have jeres skovmand til at fortælle af karsken bælg, så gælder det om at stille spørgsmål på en måde, så han ikke kan lade være. Her kommer en lille klamamse om hvordan man spørger, så man får gode svar.

Se kopiark om spørgeteknik her.

1) Stil åbne spørgsmål
Åbne spørgsmål er hv-spørgsmål – altså spørgsmål der starter med et hv-ord som hvordan, hvorfor, hvem, hvad, hvornår, hvor, hvilken. Hv-spørgsmål har den fordel at de åbner for længere svar, i modsætning til lukkede spørgsmål som er spørgsmål man kun kan svare ”ja” eller ”nej” på.

Spørger I f.eks. jeres skovarbejder ”Kan du lide dit arbejde?”, er der stor sandsynlighed for at I vil få svaret: ”Ja!”. Det kan I ikke bruge til ret meget. Spørger I i stedet: ”Hvorfor kan du lide at være skovarbejder?” får I med garanti en længere forklaring om de gode sider ved at gå i naturen året rundt, arbejde med træer, tænke i århundreder i stedet for i dage og uger, og løse forskellige udfordrende opgaver osv.

Efter en sådan forklaring er det oplagt at spørge om der ikke også er nogen dårlige sider ved at være skovarbejder. Hvordan undgår man svaret ”Jo!”. Naturligvis ved at spørge: ”Hvad er det mest trælse ved at være skovarbejder?”.

2) Stil uddybende – og spontane spørgsmål
Det er godt at have forberedt nogle spørgsmål hjemmefra, men pas på ikke at blive for bundet af de forberedte spørgsmål. Det er vigtigt også at få svar på de spørgsmål der dukker op i løbet af interviewet.

Hvis der er noget af det skovarbejderen fortæller som I ikke rigtigt forstår, så stil uddybende spørgsmål indtil I forstår det.

Tit kan et uddybende spørgsmål bare være gentagelsen af et enkelt ord. Hvis skovarbejderen f.eks. fortæller: ”...så tog jeg min Stihl og lagde træet præcis i vindretningen....” - og I er i tvivl om hvad en Stihl er - så gentager en af jer bare ordet ”Stihl???” - så skal han nok forklare hvad han mener.

3) Stil kun ét spørgsmål ad gangen
Det er let at komme til at stille to – eller flere – spørgsmål på en gang. Men det virker forvirrende. Interviewpersonen kan ofte ikke rumme alt det i hovedet på én gang – og vil enten kun besvare det ene spørgsmål – eller slet ingen. Derfor: Ét spørgsmål ad gangen.

4) Spørg konkret
Jo mere konkret I spørger – desto mere konkret bliver det svar I får. Hvis I f.eks. gerne vil høre om hvad skovarbejderen laver i løbet af en dag – så kan I enten spørge ”Hvad laver du i løbet af en helt almindelig dag?” – så vil I få nogle generelle overvejelser over hvad en helt almindelig dag kan indeholde. Hvis I i stedet spørger: ”Hvad lavede du i går?” – så er det til at huske og forholde sig til.

5) Her er en række spørgsmål til inspiration

Om at være skovarbejder

  • Hvad er det at være skovarbejder?
  • Hvorfor blev du skovarbejder?
  • Hvad er det bedste/værste ved at være skovarbejder?
  • Beskriv det sjoveste du har været ude for i forbindelse med dit arbejde.
  • Beskriv det farligste du har været ude for i forbindelse med dit arbejde.
  • Hvad vil du råde dit barn – eller os – til at blive når vi bliver store? Hvorfor?

Om arbejdet i skoven

  • Hvordan er arbejdet i skoven året rundt?
  • Hvordan fælder man et træ?
  • Hvorfor forsvinder skoven ikke, når I går og fælder i den?
  • Hvad for en slags træer går man efter, når man dyrker træ til tømmer? Hvordan gør man?
  • Hvad gør man med tømmeret?
  • Hvilken pris får man for træet?
  • Kan det betale sig at dyrke skov til tømmer?
  • Kan man bruge skoven til andet end tømmerproduktion?
  • Hvad for en slags skov går man efter når man laver naturskov? Hvordan gør man?
  • Hvad for en slags skov går man efter, når man dyrker skov til at gå tur i? Hvordan gør man?
  • Hvordan ser din yndlingsskov ud?

Om at plante:

  • Hvad planter man normalt i yderkanten af skoven?
  • Hvad planter man normalt i lavere områder?
  • Hvad planter man normalt i fugtige områder?
  • Hvad gror bedst i din skov?
  • Hvad er et ammetræ?
  • Hvad er en skærm?
  • Hvilke arter planter man på dette skovdistrikt – og hvorfor netop disse?
  • Kan man dyrke skov på en anden måde end ved at plante?
     

Grafikerne

Imens journalisterne og fotograferne er i felten og skriver, går grafikerne i gang med at finde ud af hvordan avisen skal sættes op. Kig på andre aviser, blade og magasiner – og find en god stil til jeres skovavis. Grafikerne kan også skrive en del af de små klummer, vejret, madopskrifter, annoncer og andet fyldstof som måske skal med. 

Når artiklerne er færdige, skal der læses grundigt korrektur – og derpå sætter grafikerne dem flot op i spalter med overskrifter, underrubrikker, mellemrubrikker, brødtekster, fotos, tegninger, billedtekster osv. Kig igen i almindelige aviser for at se hvordan man gør sådan noget.
 

Tryk

Læs korrektur igen før I trykker. Tryk avisen i fotokopier – og sælg den for en formue i skolen, til forældre og på gader og stræder. Husk hvordan det går i Amerika, hvor enhver avissælger risikerer at ende som millionær. Klassekassen kan sikkert nok bruge et lille overskud på avisen.

Hvis der er enkelte artikler som I synes egner sig til at blive læst af en bredere offentlighed, er I velkomne til at sende den/dem ind til SkovAvisen på Skoven i Skolens hjemmeside. Vi læser den så igennem – og ser om vi synes den egner sig til at komme med. Hvis den gør redigerer vi den lidt og sætter den i, så alle kan læse den.
 

Båndoptager eller ej

Det er nærliggende at optage interviewet på bånd. På den ene side letter det arbejdet med at notere. På den anden side går det lidt ud over koncentrationen om at lytte efter. Båndene skal også gennemlyttes og renskrives når I kommer hjem. Vurder selv hvad I vil bruge.
 

Baggrund


Litteratur om interview og journalistik

Mogens Meilby: "Journalistikkens grundtrin, Forlaget Ajour, 1996
Mogens Meilby: "Ide og research, Forlaget AJOUR, 1988
Ebbe Grunwald, Gert Smistrup og Hans Veirup: "Journalistens sprog", Forlaget Ajour, 1995.
Malene Bendix, Katrine Østlund Jacobsen: "Radiointerview - teknik og taktik", DR Forlag, 2000.

Hvem, hvad, hvor

Fag:Dansk
Klasse:7. - 9. klasse
Sted:Skov, Åbent land, Kyst og hav, Sø og å, By og kultur
Årstid:Forår, Sommer, Efterår, Vinter

Grej

  • Blok og blyant – hver elev skal selv kunne tage noter.
  • Computere til at skrive artikler og arbejde på.
  • Mobiler til at tage foto, film, lyd

Tid

Er op til lærerens planlægning.

Undervisningsmål

Relaterede Fælles Mål for dansk bliver sat ind her, når de nye Fælles Mål e...

Relaterede Fælles Mål for dansk bliver sat ind her, når de nye Fælles Mål er klar i 2014.

Kolofon

Forfatter og redaktør: Malene Bendix.
Foto: Skov & Landskab.