Smedning over bål

Smed jern over bål med børn og enkelt udstyr, som kan være i et par spande.

To mænd smeder over et bål

Kort om forløbet

Smeden var i mere end 2000 år den vigtigste håndværker i Danmark. Han fremstillede redskaber og værktøj til alle formål og hans arbejde med det gloende jern blev ofte tillagt en magisk værdi.
 
Smedning i skolen er en indgang til denne kulturhistorie - og eleverne kan nå langt med enkle midler. En ambolt, en hammer, en tang og en varm esse rækker til at smede mange ting. Det kan lade sig gøre at etablere en smedje nemt og hurtigt. Eleverne kan smede på lejrskolen, i en emneuge eller i forbindelse med sløjd eller historie. De vil føle glæden ved at bearbejde det varme jern til genstande af eget design. Eleverne kan selv eksperimentere, eller læreren kan stille konkrete opgaver.
 
Aktiviteten er let at sætte i gang, og udstyret kan være i et par spande. Tag smedjen med, når du går ud.
 

Formål

  • Smedningen giver indsigt i materialer og bearbejdningsteknikker, og undervisningen danner et godt grundlag for videre fordybelse i metalsløjd.
  • Arbejdet med det varme jern kræver en grad af påpasselighed, som er unik i undervisningen i skolen.
  • Smedningen giver et godt indblik i et gammelt håndværk og i smedens liv og betydning gennem historien
  • Eleverne kan smede genstande, som de selv kan anvende.
     

Sådan gør du

  1. Grav en lille rund fordybning, 10 cm dyb og diameter på 30 cm
  2. Stik et rør skråt gennem jorden så det ender i nærheden af bunden af fordybningen
  3. Lav et lille bål i fordybningen og lad det brænde et kvarters tid
  4. Hæld trækul (ikke briketter) på bålet
  5. Pust gennem røret med blæsebælg – evt. kan du bruge poser (se nedenfor)
  6. Varm jernet op
  7. Brug en glat stor sten som ambolt
  8. Slå på det varme jern med en hammer – nu smeder du!
     

Forbedring af smedjen

Du kan forbedre din smedje ved at ændre på esse, blæsebælg og værktøj.
 
Essen
En esse er en fordybning eller skål, hvor kul brændes af så jernet kan opvarmes. Den kan konstrueres på mange måder -  også hvor luften blæses fra siden. For at give en god forbrænding tilføres luft via en blæsebælg. Den bedste forbrænding opnås ved konstant lufttilførsel. Det fås ved at lede luften til essen fra to blæsebælge, som blæser skiftevis. Der kan enten være to rør som ender tæt ved hinanden eller to rør som løber sammen til et. Rør skal være af jern og må ikke være galvaniserede, malede eller forkromede. Rørstumper kan fås hos den lokale vvs-mand.
 
Essen holder bedst på varmen, hvis den ikke er våd. Sørg derfor for at dække essen til fra gang til gang.
 
Blæsebælg af poser

Esse og blæsebælg af pose. Røret skal ledes ned i bunden af essen under kullene (se tekst nedenfor).
Tegning: Eva Wulff.

 
Blæsebælgene
En blæsebælg kan udføres på mange måder. Prøv at medbringe forskellige pumper – cykelpumper, luftmadras pumpe, hårtørrer – og lad eleverne eksperimentere med at fremstille deres egne blæsebælge.
 
Den mest simple blæsebælg er en poser som monteres på et rør, som leder luften til bunden af essen. To pinde monteres med tape på åbningen af posen. Ved at holde pindende sammen presses luften ud af posen gennem røret. Sug ikke røg tilbage i posen, så smelter den!

I kan laveto pose-blæsebælge og sæt to børn til at blæse skiftevis. Så får I jævn varme.

 
Et andet gammelt trick kræver strøm. Fra et loppemarked  anskaffes en Nilfisk støvsuger, som kan blæse ved at montere slangen øverst i støvsugeren. Her kræves kun ét rør, da den jo blæser hele tiden.
 
Kul
Der findes flere slags kul. Kun stenkul og trækul kan bruges, ikke koks og briketter som sprutter. Brug trækul, når der smedes i en fordybning i jorden. Stenkul giver en giftig røg ved optændingen, som er svær at undgå at indånde. Trækul kan købes ganske få steder: bl.a. Harald Nyborg,  www.traekul.dk og hos Rold Skov Kulsvierlaug i Skørping.
 
Ambolten
Stenen skal være glat. En stor gammel brosten fungerer fint. Eller en stump jernbaneskinne. Jernambolte er bedst, da de ikke skader hammeren på samme måde som en sten. I starten kan eleverne sagtens bruge sten og en billig hammer.
 
Hammeren
Lille genstand, lille hammer. Tykt jern, stor hammer. Lad eleverne begynde i det små. Når de har lidt styr på det kan de samarbejde. Den ene markerer et slag med den lille håndhammer og den anden slår samme sted med en tung forhammer. Og med ét kommer den rigtige rytme, som viser at samarbejdet fungerer!
 
Tangen
Undgå at bruge en tang, hvis det er muligt. Især de mindre elever har svært ved at holde jernet med en tang. Når eleverne begynder at bruge smedetangen, skal læreren i starten sikre at tangen holder jernet godt fast. Der findes forskellige tænger til forskellige dimensioner jern, men en lille ulvekæbetang skal være det første som anskaffes.
 
Smedemetoder
Håndværket indeholder mange forskellige teknikker. Det kan anbefales at kigge i litteratur og på videoer på nettet for at få en større forståelse. Her er en kort oversigt over den mest nødvendige viden om smedemetoderne.
 
Ved al smedning gælder at jernet skal være gult-orangeglødende, når der smedes.
  • Strækning. Jernstangen smedes firkantet. Der hamres på kanten af ambolten så jernet bliver længere. Bulerne rettes ud med mellemrum. Prøv at smede stangen spids. Til sidst kan den firkantede stang rundes igen
  • Udbankning. Stanges bankes helt flad. Prøv at anvende pennen – den anden side af hammeren, så strækker jernet sig kun den ene vej.
  • Bukning. Det er let at bukke jernet, når det er varmt. Enten kan det bukkes ved at slå på jernet eller ved at varme lige der hvor det skal bukkes og stikke den ene ende i jorden eller i en rørstump.
Andre teknikker er stukning, snoning og hærdning/anløbning. Kig nærmere i fagbøger om emnet.
 
Behandling
Behandling af den smedede genstand sker ved at et tyndt lag linolie smøres på og olien hærdes ved at varme den over en flamme til den ikke længere er klistret.
 

Ideer

Man skal jo starte et sted……
  • Grillspyd – spids en jernstang i den ene ende. Den anden ende kan snoes eller bukkes efter den er banket flad. Giv eleverne frit spil. Evt. kan begge ender spidses til og den ene ende bankes i en frisk grenstump som skaft
  • En krog til værelset. Spids og sno den ene ende. Den anden ende bankes flad og der bores eller slås hul med en dorn.
  • Brevkniv/smørekniv. Jernet bankes i flad trekantfacon den ene ende til knivsblad. Det saves eller hugges af 4 cm fra bladet. Denne ende spidses lidt og hamres i en frisk grenstump. Skæftet kan snittes til.
Historiske genstande
  • Spisepind. 12- 15 cm lang. Miniudgave af grillspyd. Brug 3 – 4 mm rundjern.
  • Kvindekniv – se litteratur. Til de mere øvede elever.
  • Søm – se litteratur.
Designprocessen

Når eleverne er lidt øvede i smedning kan de begynde at beslutte sig for på forhånd, hvad de vil fremstille. Det kan være en god idé at afkræve en skitse eller en model i modellervoks eller ståltråd af den genstand som de ønsker at smede. Ideer til ting, som skal designes:
  • Lysestage. En stang på 40-70 cm smedes spids i den ene ende. Lyset skal sættes på spidsen ved at den varmes og lyset sættes på. For at stearinen ikke drypper, sættes et metalplade med et lille hul på spidsen under lyset. Resten af lysestagen kan designes efter elevens ønske. Snoninger, spiraler, fastgørelse på træklods er bare nogle muligheder.
  • Grillspyd. Efter at have forsøgt nogle gange med at lave grillspyd, kan der stilles krav til designet. Beslut på forhånd hvordan det skal se ud. Skal den ene ende splittes i to, skal der være snoninger den ene og den anden vej, skal det kunne hænge, osv.

Sikkerhed

  • Sørg for at etablere smedjerne, så der er god afstand fra personer, der færdes til elever, som smeder. Og sig til smedene at alle bevægelser med varmt jern er langsomme, kontrollerede bevægelser.
  • Varmt jern må ikke holdes i øjenhøjde.
  • Husk hver gruppe skal have en spand med vand med en klud – stik hånden hurtigt i vandet eller læg den våde klud på det brændte sted. Derefter i rindende vand mindst en time, gerne tre timer hvis det er alvorligt.
  • Vis eleverne, at jern stadig er varmt selvom det mister sin gulorange smedefarve. Køl af i vand, når der er pause.
  • Husk altid sikkerhedsbriller – de kan købes billigt omkring nytår. Gør det til en vane at sætte brillerne i panden, når I ikke smeder, så bliver de ikke ridsede.
  • Handsker (ikke kunststof) er en god idé.
  • Hav aldrig kunststof tøj på. Kun læder, hør, bomuld og uld er ok. Dette er faktisk det som er sværest at organisere, da børn og unge ikke har meget tøj som ikke er plastik. Måske kan de låne en gammel skjorte eller forklæde.
  • Hvis der ryger en glød i skoen, er det rart at kunne tage den af hurtigt!

Til historiefaget

  • Besøg den lokale gamle smed. Han findes endnu i alle byer. Nogle steder mødes tidligere smede og hygger sig i den gamle smedje. De har altid en god fortælling.
  • Rigtig mange af smedens produkter har ikke ændret sig gennem tiden. Økse, kniv, plovjern, mejsler osv, har været fremstillet gennem mange generationer. Alligevel har samfundet sideløbende ændret sig væsentligt. Det kan vises ved at kigge på tidstypiske genstande fra de forskellige historiske perioder. F.eks. udviklingen af jernalderens pilespidser, vikingetidens hængsler og beslag og middelalderens markredskaber.

Ideer til tværfaglige forløb

  • Geografi: I mange lande smedes der stadigt helt traditionelt – se disse youtubevideoer:
    www.youtube.com/watch?v=nQMkWHrt-i0
    www.youtube.com/watch?v=XlzD_UYr1QU
  • Fysik: Hvor høj er temperaturen? Lær jernets farver at kende og sammenlign med andre metallers smeltepunkt. Prøv at brænde et stykke jern af. Hvad sker der?
  • Dansk og historie: Lad eleverne øve sig i at fortælle saftige smedefortællinger fra dengang, hvor kun smeden måtte bande og hvor smeden måske var i pagt med djævlen.
     

Baggrund

Andre pædagogiske overvejelser om smedning i udeskole
Nogle sløjdlokaler har den nødvendige udsugning, som gør det muligt at smede indendørs. Ofte er et udendørs miljø dog den eneste mulighed for at smede. Det betyder dog stadig at et godt arbejdsmiljø er vigtigt. Tænk derfor på ikke at anvende stenkul eller koks, som afgiver giftige svovlgasser.
 
Smedjen kan opbygges som en rigtig vikingesmedje med essesten og blæsebælg udført i læder. Det gør det muligt at vise en mere historisk korrekt smedje, men gør ikke nødvendigvis det endelige smedede resultat bedre.
 
På lejrskoler er det let at etablere en smedje. Smedning i skumringen giver en god stemning og gør det lettere at se farverne på det varme jern.
 
Smedning kan forberedes ved at læse eller se film om smedning. Der kan fortælles og forberedes tøj og udstyr. Efterbehandlingen af et smedearbejde kan være præsentation via billedfortællinger og egne videoer eller besøg af den lokale smed.
 
Links til smedning
www.smedning.dk: Overskueligt og til at forstå for alle. Bl.a. kalender med smedebegivenheder.
www.jernmager.dk: Omfattende side om jernudvinding fra jernalder og vikingetid.
www.holstebrogruppen.dkRigtig gode links til knivmagere. Holder er årligt knivmarked.
www.beautifuliron.comEndnu en amerikansk side med gode links
www.blacksmithsjournal.comTidsskrift fra USA. Her kan der købes engelsksprogede bøger.
 
Forhandlere
Jern kan ofte købes hos den lokale smed.
 
Litteratur
Tidskriftet "Sløjd" fra sløjdlærerforeningen: www.slojd.dk
"Smedning trin for trin", af Jytte Kristensen. 2004.
"Smed!" Poul Riis Svendsen. Notabene 1987.
"Håndbog i sløjd, metalarbejde", L. Skibelund. DS Forlag 1998.
"Smedebogen", Lars Enander, Karl-Gunnar Norén, Tommeliden, 2000.
"Smeden - et gammelt håndværk", Leif Andersen, Skib forlag 2000

Hvem, hvad, hvor

Fag:Historie, Sløjd
Klasse:4. - 6. klasse, 7. - 9. klasse
Sted:Skov, By og kultur, Åbent land
Årstid:Forår, Sommer, Efterår, Vinter

Grej

Du skal bruge:

  • lille skovl
  • to rør, som ikke er galvaniseret eller malet
  • blæser, evt. to poser, et par pinde og lidt gaffa
  • optænding til et lille bål
  • trækul – ikke briketter
  • stor glat sten
  • hammer, gerne en billig hammer
  • jernstang, tykkelse 4-10 mm og længde 40-50 cm
  • sikkerhedsbriller
  • spand med vand
  • læs afsnittet ”Sikkerhed”

Undervisningsmål

I forbindelse med Fælles Mål i sløjd kan disse områder fremhæves: ...
I forbindelse med Fælles Mål i sløjd kan disse områder fremhæves:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: 
  • udtrykke sig gennem skabende håndværksmæssigt arbejde 
  • fremstille produkter med udgangspunkt i egne ideer 
  • formgive med personligt præg 
  • kende relevante fagudtryk 
  • kende og efterleve sikkerheds- og sundhedskrav for værktøj og maskiner, stoffer og materialer i undervisningen 
  • udvikle gode arbejdsvaner 
  • medtænke miljø, ressourceudnyttelse og bæredygtighed i arbejdsprocessen.
  • give eksempler på naturgivne og kulturelle forhold, der har indflydelse på menneskets formgivning, fremstilling og anvendelse af håndværksmæssige produkter og udtryk 
  • fremstille forskellige genstande med inspiration fra andre kulturer og historiske perioder 
  • vælge materialer ud fra overvejelser om ressourceudnyttelse og bæredygtighed 
I tilknytning til Fælles Mål for historie kan disse områder fremhæves:
 
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at 
  • gøre rede for og drøfte sammenhænge mellem produktion, forbrug og ressourcer i forskellige historiske perioder 
  • analysere eksempler på brug af historie fra alle perioder 
  • indkredse historiske emner og temaer og indgå i dialog herom 
  • formulere relevante spørgsmål til emner og temaer og begrunde mulige løsningsforslag
  • søge oplysninger i forskellige fremstillinger og ved hjælp af historiske begreber og metoder og at bearbejde disse oplysninger 
  • udforme historiske fortællinger, der tolker dele af historiens udviklingsforløb 
  • gøre rede for almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk

Kolofon

Forfatter og foto: Lars Hansen, underviser i matematik og håndværk på Den frie Lærerskole - læreruddannelse til friskoler, efterskoler og højskoler. Mail larsdfl@gmail.com. Mobil 61714505.

Redaktør: Malene Bendix

Forløbet er støttet med tilskud fra tips- og lottomidler til friluftslivet og Aage V. Jensens Naturfond.