Stomp - byen og skoven

Lav et rytmeorkester og spil stomp med materialer fra skoven (træ) og byen (plast).

Blå plastiktønder til stomp.

Formål

  • At eleverne udvikler rytmisk kompetence.
  • At eleverne udvikler kropslig og rytmisk koordination.
  • At eleverne bliver bedre til at lytte i musikalsk udførende sammenhæng.
  • At eleverne gør erfaringer med musikalsk form.
  • At eleverne gør erfaringer med forskellige materialers klanglige egenskaber.
  • At eleverne får øje på træ som et centralt grundmateriale for musikkens klang.

Forberedelse

1. Sæt dig ind i det rytmiske arrangement.
2. Anskaf de materialer I skal bruge til at opbygge stomporkesteret.
3. Forbered dig selv musikalsk.
4. Byg instrumenter med eleverne.

Trommer
Skaf blå plastiktønder og dunke fra firmaer, som får kemikalier - eller fra genbrugsstationen.
Gør tønderne rene - og sæt låg på - eller vend dem på hovedet..
Så er de klar.


Plastiktønder og dunke, samt metalting med god lyd.
Foto: Finn Holst.

Bækner
Bed eleverne tage metalting med god lyd med hjemmefra - og find også nogle på skolen - og måske på en genbrugsstation. Blikspande, stegepander, grydelåg osv.

Shakers 
I kan enten benytte instrumenter I har i musik, eller fremstille shakers selv af kraftig bambus med tørrede bønner i. Enderne lukkes med en korkprop (kan købes i assorterede poser i hobbyforretninger). I kan også binde et stykke madpapir om med en elatik.

border=0
En shaker.
Foto: Finn Holst.

Træstokke
Find grene i skoven - gerne tørre fra skovbunden med en god lyd. De skal være 120 - 140 cm lange grene med en diameter på 2,5 til 3 cm. Snit dem flotte.

Rytmepinde
Find pinde i skoven - gerne tørre fra skovbunden med en god lyd. De skal være 30 cm lange med en diameter på 2,5 til 3 cm. Snit dem flotte.


Her er en skov med masser af godt bundtræ til stave.
Foto: Finn Holst.

Vandrerytmer
Det rytmiske forløb med stave og pinde kan I f.eks. bruge som vandrerytme, når I går ud til skoven, i stedet for (eller som supplement til) vandresange. De fleste melodier med en lige rytme som march, rock, latin, techno m.m. kan kombineres med de stavrytmer vi arbejder med her (men altså ikke melodier med rytmer som swing /shuffle).
 

Sådan gør du

Det rytmiske forløb:

Byen og skoven
Det rytmiske forløb består af et antal elementer, som I spiller på henholdsvis ‘‘byens instrumenter’’ (blå plastik tønder, metalting mm) og ‘‘skovens instrumenter’’ (stokke og pinde mm). I kan med fordel spille og øve i skoven. Elementerne kan sammensættes efter egne idéer i procesforløbet, eller som beskrevet her.

Rytmerne er noteret som rytmetabulatorer – i skemaer. Det er ikke gjort for at undgå nodelæsning, men fordi nodenotation i flere niveauer (trommenotation) er vanskelig at aflæse for den uøvede. Det kan anbefales at supplere med nodenotation af de enkelte grupper i almindelig notation efter egen vurdering.

Tempoet sættes – efterhånden som det begynder at køre – ret højt, tydeligt uptempo, et tempo der giver noget af den hyper-fornemmelse der er over en del techno/dance-musik. Det betyder imidlertid ikke, at man i processen ikke kan arbejde med fordybelse.
 

A. Perkussions-orkester. Byens instrumenter dvs. plastiktønder m.m.

Orkestret har tre hovedgrupper af instrumenter.

  1. De dybe instrumenter, der svarer til stortrommen i et trommesæt. Symbolet herfor er en udfyldt cirkel.
  2. Mellemtoneinstrumenter, der svarer til lilletrommen eller en tom i et trommesæt. Symbolet herfor er en udfyldt firkant.
  3. De høje instrumenter, der svarer til highhat eller bækken i et trommesæt. Symbolet er en skråstreg.

Gruppe I består af de store plastiktønder der kan fås helt op til 400 liter. Tønderne anslås med en pind med gaffatape i enden eller en stor kølle fra musik. I den mellemstore og mindre tønder kan man lave nogle udskæringer, og når man vender dem på hovedet har man en konga med indbygget stativ.

Gruppe II består af de mindre plastiktønder samt store plastikdunke (plastikgruppe) og tinspande mm (metalgruppen).

Plastiktønder og dunke anslås med hånden, metalinstrumenterne med en pind eller trommestik. Denne underdeling i plastiklyde og metallyde skal bruges i rytmen til at skelne mellem rytmens opdeling i ‘‘spørgsmål’’ og ‘‘svar’’(chase).

Gruppe III består af shakers, tamburin og andre mere ‘‘tynde’’ lyde.

Som alternativ til plastiktønder i gruppe II er det muligt selv at fremstille instrumenter i træ. Fremstilling af bongotrommer og trætoms

Gruppe I og II starter med en Intro:

Hermed skulle der være skabt opmærksomhed: Her sker noget – er I klar!, og vi kan fortsætte med at bygge rytmen op i alle tre niveauer.

Chaset er en ganske simpel spørgsmål og svar sekvens, hvor spørgsmålet hele tiden er den samme rytme.

Chaset foregår i gruppe II mellem blå tønder og metalgruppen. Hver linie udføres to gange.

Som afslutning på chaset benytter vi nu de samme mønstre som i introen

Efter det sidste slag (på ét i fjerde linie) er der stilhed....... alle fryser (freeze).
 

B. Skovens Rytmeorkester – Stomp med stave

Eleverne som spiller med stave og pinde deles op i fem grupper. Hver gruppe kan bestå af en enkelt person (det må siges at være minimum) men kunne også være på 4 til 5 personer.

Det er mulig at arbejde med opbygningen af de fem grupper med forskellig placering i rummet, og derefter at dele dem op i to større grupper (gruppe 1, 2 og 3 henholdsvis gruppe 4 og 5). Da disse to grupper hver især udgør selvstændige rytmer er det desuden muligt at lade dem spille afvekslende i kortere eller længere fraser.

Som overgang mellem sådanne skift og som slutning på hele stavseancen kan I anvende følgende ‘‘firetakter’‘, som har samme opbygning som de blå tønders intro og ending:


 

C. Arbejd videre med formen

I har nu etablere et A-stykke med ‘‘by-perkussion’’og et B-stykke med ‘‘stav-stomp’’. Der er mange muligheder for den kreative sjæl indenfor såvel A-stykket som B-stykket, men man kan også holde det til den korte opbygning som skitseret.

Det ville imidlertid være naturligt at komme med et tredje afsnit, så byen og skoven ikke blot står overfor hinanden. Spørgsmålet er nu, hvad skal vores C-stykke være. Heldigvis er rytmerne lavet sådan at de passer sammen, så det ligger lige for at C-stykket er en kombination mellem de to.

Man kunne begynde med by-perkussiongruppens intro og lade gruppen etablere sin rytme hvorefter skov-stavene kommer til (mens perkussionsgruppen øver sig i at spille så lavt at de giver plads). Man kunne så fortsætte med at lade stavene køre stille mens perkussionsgruppen laver chase. Herefter kunne stavene komme ind med deres gruppedeling (1,2,3 vs. 4,5) og man kunne endda lade de forskellige grupper lave soloer hvor de andre holder pause. Til sidst kunne man lave en ending, hvor både perkussionsgruppen og stavgruppen ville lave deres ending dog således at stavgruppen skal slutte på slaget ét i fjerde linie – det lyder så pææænt når alle slutter samtidig.

Hvad I laver, og hvor meget, kommer imidlertid an på hvor meget tid I har, og hvad det er for en elevgruppe du arbejde med. Opbygningen i elementer der kan kombineres giver således mulighed for såvel afstemning til elevgruppen i en kreativ proces der måske enddog kunne inddrage eleverne.....
 

3. Opførelse

Resultatet af jeres anstrengelser kan opføres for andre elever eller forældre. 
 

Baggrund

Om stomp
Stomp er en usædvanlig kombination af dans og musik. Musikken skabes i dansen, og dansen er del af musikken – de skaber og videreudvikler hinanden. Stomp er bevægelse af kroppe, ting og lyde - ja sågar af abstrakte ideer. De ting der bruges til at lave rytmer med er hverdagsting, men de bruges ikke som de plejer.

De fremmedartede rytmiske og melodiske instrumenter der er tale om, har ét til fælles: en meget udtrykkelig kropslig udfoldelse. Det musikalske materiale er udpræget nutidigt og anvender typiske rytmer og elementer fra tekno og dance. Hvor tekno og dance er mediemusik (spilles live fra CD), er stomp kropsbundet og performanceorienteret. De klanglige eksperimenter i stomp er ikke rettede mod elektronisk lyd, men mod at finde den musikalske lyd i koste, tæpperør, spande, sandpapir og meget andet. Værktøjet, instrumentet og dets musikalske lyd er det, der binder musikken og dansen sammen.

Stomp en formidabel ensembleform, hvor musikken inddrager kroppen og kroppen inddrager musikken – bundet sammen af materialet – værktøjet – instrumentet.

Hvem, hvad, hvor

Fag:Musik
Klasse:4. - 6. klasse
Sted:By og kultur, Skov
Årstid:Forår, Sommer, Efterår

Grej

  • Blå plastiktønder og dunke
  • Metalting med god lyd – f.eks. tin-spande, stegepander, gryder o.l.
  • Shakers
  • Træstokke: 120 - 140 cm lange grene, ø 3 cm. 
  • Pinde: 30 cm lange, ø 3 cm 

Tid

2 - 3 timer til at finde materialer i skoven og bygge instrumenter.
2 lektioner til at indøve stomporkester.

 

Undervisningsmål

Relaterede Fælles Mål for musik bliver sat ind her, når de nye Fælles Mål e...

Relaterede Fælles Mål for musik bliver sat ind her, når de nye Fælles Mål er klar i 2014.

Kolofon

Forfatter og foto: Finn Holst, musiklærer, kursusinstruktør og musiker.

Redaktør: Malene Bendix.