Ud i naturen

Aktiviteter i den nære omverden.

Ud i naturen. Intet foto.

Anmeldelse

Bogens grundidé er at eleverne kommer ud og undersøger og oplever naturen i den nære omverden - uden at det er særligt besværligt.

Bogen indeholder alt hvad man kan få brug for som lærer og elev. Først og fremmest en lang række gode aktivitetsidéer der kan kopieres og bruges i felten. Aktiviteterne lægger op til at eleverne selv erkender sammenhænge og søger svar på deres spørgsmål.

Omkring hver enkelte aktivitet har forfatterne samlet formålet med aktiviteten, forberedelse af aktiviteten, lærervejledning til aktiviteten og grundige baggrundsinformationer. De redskaber man bruger til at fange dyr, presse blomster osv. kan laves billigt og enkelt. Bogen viser hvordan man gør.

Ud i Naturen er skrevet i et let og sjovt sprog og illustreret sjovt og præcist. Den gennemgår mange forskellige emner hvoraf følgende har forbindelse til skov: Blomster og bestøvning, frø og frugter, træer, svampe, fugle, dyrespor, vind og vejr, jorden under os.

En forbilledlig bog! Gennemtænkt, overskuelig og velskrevet. Det eneste minus er at den er dyr. Men da den er lavet til at kopiere fra, burde man kunne klare sig med en på skolebiblioteket.
 

Bestilles hos

Boghandleren eller på biblioteket

Hvem, hvad, hvor

Fag:Natur/Teknik
Klasse:4. - 6. klasse
Årstid:Forår, Sommer, Efterår, Vinter

Kolofon

Forfatter:
Dorrit Hansen, Mette Aaskov Knudsen, Dorte Nielsen

Forlag og udgivelsesår:
Gyldendal, 1999

Illustrationer:
Tegninger sort/hvid

Antal Sider:
178

ISBN:
87-00-26308-7

Anmeldelse: Malene Bendix.