Udendørs revolution i skolerne

En kronik der samler gode argumenter for udeskole


Udeskole, altså undervisning uden for klasseværelset, er på 10 år vokset fra en græsrodsdille til en revolution i danske skolers pædagogik. Samme udvikling sker i vore nabolande. Skolerne rykker undervisningen udendørs, fordi børnene får større lyst til at lære og bedre husker det de har lært. Det er læring for livet. Samtidig har udeskole dokumenterede positive effekter for elevernes sundhed og det sociale miljø i klassen
 
 Foto: Martin Einfeldt
 
Pige går balancegang i udeskolen på Ryomgaard.
Foto: Martin Einfeldt.
 
Frisk luft er ikke længere forbeholdt frikvartererne. Nutidens børn kan lære dansk med røde kinder og hele kroppen i spil, mens de går på jagt efter alfabetet i skovbunden. De kan lære matematik i høj fart, mens de måler på distancer, kondital og puls på en grusvej – eller historie ved at skridte broncealderhøje af, tegne den op og selv afprøve hvilke teknikker bronzealderbønderne kan have brugt, da de flyttede højens kæmpestore sten. 

hvad er udeskole

Udeskole er, når lærere og elever regelmæssigt flytter skolens fag ud i natur, kultur og samfund i skolens nære omgivelser. Det kan være en dag om ugen, året rundt. I udeskolen suppleres den teoretiske undervisning i klasseværelset med elevernes egne oplevelser og undersøgelser udendørs, så inde og ude spiller sammen til en hel læring. En læring hvor både hjerne, hjerte og krop er i spil. Læring for livet.

udeskole breder sig nedefra

I Danmark er udviklingen kommet nedefra – fra lærere, forskere og organisationer – og foreløbige resultater fra et phd.-studie fra Københavns Universitet viser, at 290 danske skoler over hele landet arbejder med udeskole på ét eller flere klassetrin. Det svarer til at mellem 10 og 15 procent af vores ca. 2080 skoler regelmæssigt lægger en del af undervisningen ud i naturen og i kulturmiljøer omkring skolen. Ud over de 290 udeskoler svarede 130 skoler, at de har planer om at sætte udeskole i gang. 
 
Danmark har ingen central plan eller politik på området. De fleste steder har lærere selv sat udeskole på timeplanen med ledelsens støtte – og nu begynder flere skoler at profilere sig som udeskoler, der specielt lægger vægt på at undervisningen inde suppleres af undervisning ude i autentiske miljøer. En del kommuner, bl.a. Københavns, Esbjerg og Lemvig Kommuner støtter aktivt udeskole med ekstra timer, lejrpladser, buskort o.a. – og naturskoler og naturvejledere landet over sætter tid og kræfter af til at hjælpe lærere og elever i gang med at arbejde selvstændigt i naturen. NGOér som Skoven i Skolen har med hjemmesiderne www.skoven-i-skolen.dk og www.udeskole.dk været med til at udvikle, udbrede og formidle viden om udeskole og udeundervisning. Også på seminarier landet over indarbejdes udendørspædagogik på forskellig vis.
 
Undervisningsministeriet har indtil videre ikke handlet aktivt i forhold til udeskole. Der er ellers stort behov for midler til at styrke didaktisk forskning, efteruddannelse, udvikling af læreruddannelsen, vidensopsamling mm.

learning by doing

Egentlig er der ikke noget nyt under solen. Vi har længe vidst, at stoleskolens stillesiddende abstrakte læring alene ikke var optimal. Allerede gamle Grundtvig skrev for 200 år siden, at børn skal lære med både hånd og ånd – og læringsteoretikere som John Dewey, Vygotsky og Piaget grundlagde i starten af forrige århundrede erfaringspædagogikken, som bygger på, at eleverne selv skal have førstehåndserfaringer med det de lærer om (Dewey: Learning by doing), at den sociale sammenhæng har stor betydning for læring (Vygotsky) – og at børn udvikler sig i ”stadier”, fra at forstå verden konkret via sanserne og tilegne sig viden gennem førstehåndserfaringer, til at kunne begribe abstrakt viden formidlet med tegn og symboler fra 11-årsalderen (Piaget).

skærmtungt børneliv

Det nye er det moderne børneliv. Hvem kunne have spået, at det i løbet af 15 år ville ændre sig fra et aktivt liv i leg i verden, til et liv, hvor legen og kontakten med andre mennesker foregår mere og mere virtuelt, med kroppen krummet sammen om skærmen og bevægelserne reduceret til museklik.
 
For 30 år siden supplerede børn selv skolens teoretiske undervisning med deres egen praktiske udforskning af virkeligheden. Der var en skolevej som man selv gik – og hvor man røg i grøften på vejen hjem, når der var frøer. Der var arbejde derhjemme, som man skulle deltage i sammen med de voksne. Passe små søskende, grave kartofler op, lægge tøj sammen. Og der var en hel masse tid at slå ihjel med lege og boldspil i lange forårsaftner. Der var en pokkers masse børneliv fuld af sansninger, oplevelser, undersøgelser, socialt samvær og bevægelse.
 
Det moderne barn bruger mellem to og tre gange så lang tid i institutioner som man gjorde for 30 år siden. Op mod 30.000 timer af et barneliv leves bag en form for hønsenet, i stedet for ude i verden, alene eller sammen med kammerater, forældre og andre voksne. Og når børnene kommer hjem fra skolen er de trætte – og så er det tid til at hygge sig foran forskellige skærme, hvor kreative mennesker har skabt spil og udsendelser der underholder – eller hvor man selv kan holde sociale fællesskaber i sving på Arto – uden at røre meget mere end en finger. I 2005 brugte 10-15 årige børn 4,5 – 6 timer på TV og computer hver dag. Det tal er stigende. 

stenalderbørn

Vi er ikke skabt til den form for liv. Vores kroppe er stadig genetisk de samme som stenaldermandens krop – og hans krop er gennem 2,5 millioner års udviklingshistorie skabt til bevægelse. En voksende mængde forskning viser, at vi skal bevæge os, endda temmelig meget, for at fungere fysisk og mentalt. For ikke at blive fede, for ikke at blive deprimerede - for at kunne lære og glædes og leve. Sådan er vi skabt.
 
Og for børn er det endnu vigtigere. De har et enormt pensum af bevægelser som de skal lære og forfine, for at fungere som mennesker. Alt fra at skrælle kartofler, snøre sko, male en væg, lappe en cykel og vaske op – til at vandre langt, tænde et bål, finde ly. Børn skal gribe for at begribe. For at forstå den verden som skolens fag er en afspejling af, skal de have fat i den og undersøge den selv.  

omkostninger

Og det er ikke for sjov. Konsekvenserne af den stillesiddende livsstil er enorme og skræmmende tal er der nok af. Skolebørnsundersøgelsen, som Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet gennemfører hvert fjerde år, viste i 2006 at 13 procent af de 15-årige drenge og 10 procent af pigerne var overvægtige eller direkte fede. Samme undersøgelse fra 2002 viste, at de 11-årige i gennemsnit havde taget 1 ½ kilo på i løbet af de sidste 4 år.
 
Er du fed som barn, er sandsynligheden for at du også bliver fed som voksen meget stor. Og sandsynligheden for livsstilssygdomme som diabetes 2, åreforkalkning, forhøjet blodtryk, kræft, hjertekarsygdomme markant voksende. Nye tal fra Statens Institut for Folkesundhed (2008) viser, at antallet af danskere, som bliver syge af vellevned, vil eksplodere til over to millioner de kommende 12 år og at 300.000 flere danskere frem til 2020 få følgesygdomme af deres usunde livsstil. Det betyder at næsten 40 procent af befolkningen vil være langvarigt syge, at antallet af indlæggelser vil stige med op mod 20 procent og antallet af kontakter til sundhedsvæsnet udenfor sygehusene vil blive fordoblet. 
 
Udeskole er én af mange måder at komme dette sundhedsproblem i møde. Det er et columbusæg, som kan forbedre såvel sundhed, som læring og livsglæde hos vores børn. 

forskning i udeskole

Udeskole er gennem de sidste år blevet et nyt forskningsfelt, der samler forskere med forskellige fagligheder. Viden om krop, idræt, sundhed, læring, didaktik, naturfag, naturforvaltning, samfund, formidling smelter sammen til ny viden. Nordisk-baltisk forskning fra de sidste år indikerer at udeskole har en positiv effekt på bl.a. elevernes motivation for læring, fysiske aktivitet, sundhed og på det sociale miljø i klassen.

sundere børn

Vi ved at bevægelse er nøglen til menneskers sundhed, både fysisk og mentalt. Sundhedsstyrelsen anbefaler mindst 30 minutters aktiv bevægelse om dagen for voksne og 1 time for børn. Ud over det skal vi, for at bevare en sund krop, have pulsen op på max flere gange om ugen.
 
Forskere fra Institut for Idræt ved Københavns Universitet har påvist, at elever i udeskole bevæger sig dobbelt så meget på en dag i udeskolen, som på en dag i stoleskolen – eller det der svarer til en dobbelt idrætstime. Mens de lærer vel at mærke. Et nyt norsk studie fra Universitetet i Bergen viser samme resultater og påviser derudover, at eleverne på udedagene bevæger sig med en puls over 160 slag pr. minut i mellem 10 og 20 procent af tiden. På en almindelig skoledag er deres puls deroppe i mindre end to procent af skoledagen. Samtidig giver det regelmæssige udeliv børnene sunde bevægelses og motionsvaner, som kan hjælpe dem til at holde deres kroppe sunde og stærke resten af livet.

klogere børn

Udeskole forgår både ude og inde. En del af pensum egner sig til at flytte ud – og en del er meget bedre at gennemføre indendørs. Det er lærerens opgave at identificere de dele af læseplanen, som kan flyttes ud – og at finde meningsfulde læringsaktiviteter, som kan anskueliggøre læseplanens intention udendørs.
 
Netop vekselvirkningen mellem inde og ude er med til at sikre læring i udeskole. Kjeld Fredens, som er tidligere hjerneforsker, forklarer hvorfor vha. en enkel model. Groft fortalt har vi tre forskellige knager for vores hukommelse. Tre huskeknager, som vi hænger det vi lærer op på. Den første er knagen for vores personlige hukommelse. Her gemmer vi vores oplevelser. De er ofte formet som fortællinger med en begyndelse, en midte og en slutning – og vi skal kun have oplevet noget én gang, for at huske det.
 
Den anden huskeknage er vores handlingshukommelse. Her gemmer vi kropslig viden og handlinger. Alt det, som det er lettest at lære af et andet menneske og meget svært at læse sig til i en bog. At tænde et bål. At slå masker op på en strikkepind. At cykle. Her hænges al mesterlære, alle håndværk, kunst, musik og dans. Alt det vores kroppen kan lære og bære.
 
Den tredje huskeknage er vores teoretiske hukommelse. Her gemmer vi alle fakta. Alt det vi kan lære udenad – navne, årstal, byer, floder. Alt det vi kan formidle til hinanden via tegn og symboler, som bogstaver, tal, kemiske formler, noder osv. I stoleskolen er den teoretiske hukommelse i højsædet – og den er uvurderlig.
 
Kjeld Fredens pointerer, at hvis man vil undervise børn, så de lærer for livet – altså husker det de lærer og bærer det med sig altid – så skal vi undervise på en måde, så alle de tre hukommelsesknager kommer i spil. Det er det udeskolen kan. Her suppleres undervisningen i klasselokalet, hvor bøgerne, symbolerne og den teoretiske hukommelse fylder mest, af uderummet, hvor oplevelser og handling dominerer, til en hel læring som børnene husker. Læring for livet.

gladere børn

Udeskole styrker de sociale relationer i klasserne. Eleverne er sammen i nye konstellationer når de er ude – og de ser hinanden i nye situationer i uderummet. Mange af de som har svært ved at sidde stille i stoleskolen får sejre ude, fordi deres kompetencer kommer i spil. Og de stille piger, som passer perfekt i stoleskolen, bliver udfordret på nye måder.
 
Forskning fra Københavns Universitet, Institut for Idræt, på en naturklasse fra Rødkilde skole viser, at regelmæssige skovdage markant øgede elevernes tilfredshed, glæde og motivationen for at gå i skole. Efter 3 år med udeskole vurderede forældrene, at udeundervisningen havde forbedret klassemiljøet og de sociale relationer mellem eleverne markant. Spørgeskemaundersøgelser med eleverne viste, at eleverne etablerede nye legerelationer i skoven i forhold til i klassen. Lærerne fortæller at klassen stadig – fem år efter de var naturklasse – har et særligt godt sammenhold.

naturen som undervisningsrum

I udeskolen er skoven og naturen ofte hovedbasen for undervisningsaktiviteterne uden for skolens mure. Skolen har en fast lejrplads eller skoleskov, som fungere som grønt klasseværelse – og som lærer og elever kender vejen ud til på gåben, cykel eller med offentlige transportmidler – og følger over året og årene. Naturen er et vigtigt element i udeskolen – men også kulturen, kirken, slagteriet, museet, alderdomshjemmet, kraftværket – ja hele virkeligheden omkring skolen inddrages som vigtige læringsrum.
 
Men hvad er det naturen kan? Hvorfor er den væsentlig som hovedbase for udeskolen? Bjørn Tordsson fra Høgskolen i Telemark i Norge kommer med en forklaring i sin doktorafhandling ”Å svare på naturens åpne tiltale”. Han siger, at alle ting taler til os. De er skabt af mennesker med en bestemt intention. Stolen i klasseværelset siger ”Sæt dig på mig”. Bordet siger ”Læg dine ting her og skriv ved mig”, osv. 
 
Naturen er et sammensurium af forskellige livsformer, kræfter og intentioner, der tilsammen danner et åbent rum uden en bestemt intention. Et rum som tiltaler os hver især åbent. Når barnet går i skoven og ser et træ med grene ned til jorden, så hører det træet sige ”Kom, kravl op i mig”. En voksen mand som ser samme træ tænker måske på, hvor mange rummeter brænde man kunne få ud af det. En gammel mand hører tiden suse i kronen – og hører træet hviske ”Sæt dig lidt under mig”. 
 
Naturen er et åbent rum, som vi hver især kan læse os selv ind i, lige der hvor vi er nu. Derfor kan naturen også være klasseværelse for alle skolens fag – og rum for leg, friluftsliv, udforskning, naturoplevelser og meget andet i udeskolen. 

udeskole for fremtiden

Fra tidernes morgen har menneskeheden aldrig tidligere stået overfor så uforudsigelig en fremtid, som den vores børn står overfor nu. Det er ikke bare menneskers kampe og politiske forandringer som fremtidens voksne skal forholde sig til – også naturen, selve grundlaget for hele vores eksistens, forandrer sig med klimaudfordringen. Vi ved ikke, hvilke kompetencer fremtiden kræver af vores børn. Vi ved kun et: De skal være dygtige. Dygtige fagligt, så de kan søge nye veje og opfinde nye løsninger. Dygtige kropsligt, så de kan bevare og styrke deres egen og andres sundhed – og overleve, hvis det bliver nødvendigt. Og dygtige menneskeligt, så de ud af alle de udfordringer, de kommer til at møde, kan skabe en bæredygtig verden for de mange.
 
I udeskolen lærer eleverne som hele mennesker, med både hjerne, hjerte og krop. Udeskole er således en vigtig vej mod en fremsynet skole, der ikke alene udvikler børns og unges faglighed, sundhed og livsglæde – men også deres kreativitet, ansvarlighed og handlekompetence i forhold til en fremtid vi ikke kender.
 
 

referencer bl.a.

Bentsen, Peter, 2007, flere medier, bl.a.
http://www.udeskole.dk/site/46/583/
 
Grønningsæter et al., ” Fysisk aktivitet hos 11 - 12-åringar i skulen”, Tidsskrift for Den norske lægeforening, nr. 22, 15. november 2007.
 
Fredens, Kjeld: ”Når tingene taler til os”, www.udeskole.dk, 2005.
http://www.udeskole.dk/site/57/251/
 
Bendix, Malene: ”Når tingene taler til os - Referat af foredrag med Kjeld Fredens, nyhed på www.udeskole.dk, februar 2006.
 
Mygind, E. (Red.)(2005). “En antologi om udeundervisning I folkeskolen. Et casestudie om en naturklasse på Rødkilde Skole og virkningerne af en ugentlig obligatorisk naturdag på yngste klassetrin i perioden 2000-2003”. København, Museum Tusculanum. 316 sider.
 
Sigsgaard, E. ”Børn, natur og læring”, www.udeskole.dk, 2006.
http://www.udeskole.dk/site/borneliv/238/
 
Tordsson, Bjørn, ”Hvad er det naturmøtet gør ved os”, www.udeskole.dk, 2006.
http://www.udeskole.dk/site/helemenneske/412/
 
Kronikken er også udgivet i Friluftsvejledernes tidsskrift "Friluftsliv", samt i konferencerapporten for konferencen "Ud med de frie skoler" fra Den Frie Lærerskole, 2008. 

forfatter

Kronikken er skrevet af Malene Bendix, som er biolog og koordinator, redaktør og skribent for undervisningsprojektet Skoven i Skolen, www.skoven-i-skolen.dk og www.udeskole.dk. Skoven i Skolen, Amalievej 20, 1875 Frederiksberg C. Tlf.: 3324 4266. E-mail: malene@skoven-i-skolen.dk.

Kolofon

Malene Bendix