Udendørsmatematik

Lær matematik i skolegården med e-læring.

Schreen shot fra materialet.

Kort om udendørsmatematik 

Københavns Kommune, Kontoret for Bæredygtig udvikling, har udviklet et materiale til udendørs undervisning i matematik – med indendørs instruktion på PC forinden (i samme lektion). Der er øvelser til både indskolingen, mellemtrin og udskoling, og der stilles ingen krav til udendørs arealet.
 
Instruktionen gives på PC, hvor elever og lærer sammen guides igennem det, de skal ud og gøre – med billeder (af en skoleklasse der udfører øvelsen) og speak.
 
Lærerne skal ikke forberede noget. Materialerne er en blyant og de printark, som skal udprintes efter  instruktionen – inden man går udenfor. Øvelserne kan nås inden for en lektion.
 

Udtalelser

Det simple koncept er blevet modtaget med stor interesse blandt lærerne – et eksempel:
 
Programmet ”Udendørsmatematik” blev afprøvet i indskolingen på Sortedamsskolen, og matematiklærer Claus Tøttrup, som er lærer på Sortedamsskolen, fandt programmet særdeles anvendeligt for de små klasser. Han påskønnede, at programmet kan anvendes uden lærerforberedelse, at øvelserne passer til en enkelt lektion, og at man introduceres til øvelserne med billeder af en klasse, som rent faktisk udfører øvelserne. Claus mente, at det også kunne anvendes af vikarer/ikke faguddannede lærere, da instruktionen foretages af en speakstemme, som følger billederne. Øvelserne kan udføres i det nære udendørsmiljø – her: Skolegården, hvilket gør det nemt.
 
En anden udtalelse:
 
”Jeg finder programmet Udendørsmatematik aldeles nyttigt og brugbart. Det kombinerer de to ting, som eleverne godt kan lide, nemlig at se noget på PC´en (projektoren) og komme udenfor for at lave noget fysisk. Det er rart, at en stemme instruerer eleverne i at udføre øvelserne. Så behøver læreren ikke at sætte sig ind i det hele, før det kan bruges.”
(Lærer på Krebs’ skole)

Hvem, hvad, hvor

Fag:Matematik
Klasse:0. - 3. klasse, 4. - 6. klasse, 7. - 9. klasse
Sted:By og kultur
Årstid:Forår, Sommer, Efterår, Vinter

Kolofon

Materialet er udviklet af Jeanette Emme for Københavns Kommune med støtte fra Tipsmidler til Friluftslivet.