Udepædagogik - naturligvis!

En bog for alle, der har lyst til at lave noget i og med naturen.
 Udepædagogik - naturligvis! Bogens omslag

Anmeldelse

Udepædagogik - naturligvis! er en bog for alle, der har lyst til at lave noget i og med naturen. 
 
Ud over en masse konkrete ideer til leg, læring og udvikling i naturen, er der i bogen også klare holdninger til "det derude" og den måde, naturen skal formidles på.
 
Alle de aktiviteter bogen præsenterer, har forfatteren selv praktiseret. Langt de fleste af dem kan bruges af alle brugergruppern, uanset om det er børnehavebørn, skolebørn, unge på døgninstitution eller voksne udviklingshæmmede. Der skal blot justeres i tempo, intensitet, progression og sammenhæng.
 
Bogen veksler mellem forslag til udepædagogiske aktiviteter ti alle aldersgrupper, relevant og brugbar teori, forsknings- og forsøgsresultater, didaktiske overvejelser og ikke mindst holdninger og praktiske råd, krydret med et par provokationer.
 
Målgruppen er pædagog- og lærerstuderende, udepædagoger, lærere i udeskoler og alt andet godtfolk, som inddrager naturen i deres pædagogiske hverdag, og som mangler inspiration eller teoretisk basis.
 

Om forfatteren
Lars Bergholdt har selv været aktiv ca. 40 år med udepædagogik, både som deltager og underviser i en masse forskellige sammenhænge. Han har været konsulent og designer af udeområder ved børnehaver og skoler, holdt kurser og undervist ved efter- og videreuddannelse af pædagoger og skolelærere. Han er nu på 17. år seminarielektor i naturfag ved Pædagoguddannelsen i Odense.
 

Bestilles hos

Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C

Tlf.: 3393 2212
post@frydenlund.dk
www.frydenlund.dk