Sådan laver du urtefrikadeller på bålet - uden kød.
Lidt om urtefrikadeller
Urtefrikadeller smager dejligt. Urterne samler du i skoven. Her er en opskrift hvor frikadellerne bliver stegt på bål.
Sådan gør du
Vask urterne grundigt. Fjern stængler fra brændenælder og skvalderkål og hak urterne fint.
Bland det hele godt sammen. Farsen skal være ligesom frikadellefars i konsistens. Hvis den er for fugtig og flyder ud, skal der mere mel i. Er den tør og smuldre, så tilsæt flere æg.
Sæt panden direkte på gløderne - det må ikke være så varmt at olien sprutter. Tag evt. panden af bålet og træk nogle af gløderne ud til siden. Sæt så panden her.
Form frikadellerne med en ske. Steg dem på panden 5-10 minutter på hver side til de er gennemstegte.

Brændenælder. Foto: Malene Bendix.
Hvem, hvad, hvor
Grej
Til 6-8 personer
- en pakke hakket kød ca. 250 g (du kan bruge kalv og flæsk, oksekød, kalkun eller lammekød)
- saml urter f.eks. brændenælder, skvalderkål og mælkebøtteblade så det fylder lige så meget som kødet
- 4-6 æg
- lidt mel
- salt og peber
- olie til stegning
- pande
- paletkniv
- skål
- grydeske
- spiseske
Tid
1-2 timer.
Du skal tænde op i bålet inden du går i gang.
Undervisningsmål
Alle kan bruge ideen her - børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan du bruge ideen i skolen, men du må selv tænke den ind i dit fag.
Kolofon
Forfatter: Eva Skytte
Redaktør og fotos: Malene Bendix.