Lidt om urter
Hvis du godt kan lide blomster - og gerne vil forstå hvordan du kan bruge dem - så er det sjovt at samle sommerens urter og tørre dem til urtete og duftposer. Her kan du læse en hel masse om hvordan du samler og tørrer urter
Sådan gør du
Her får du nogle råd til hvordan du skal samler urter ind, hvis du vil bevare deres duft og virkning.
Pluk på steder uden forurening
Led efter urter på steder, hvor der ikke er forurenet, f.eks. i skoven, på engen, ved stranden eller i en have, der ikke er sprøjtet. De urter du kan plukke langs med vejen er forurenede af bilos - og dem du kan plukke langs med en mark vil ofte være ramt af sprøjtegifte fra marken.
Pluk i tørvejr og midt på dagen
Hvis du vil bruge dine urter til te eller andet, er det en god ide at plukke dem i tørvejr. En tør plante bevarer sin virkning - og den mugner ikke så let som en våd. Det er allerbedste tidspunkt at plukke urter er fra sidst på formiddagen, når duggen er borte, til sidst på eftermiddagen før duggen falder.
Kend de blomster du plukker
Det er vigtigt at du kender de urter du vil bruge. Der findes frygteligt giftige planter, som du nødigt skulle få med i din kurv. Brug en blomsterbog (flora), så du er helt sikker på at du har fat i den rigtige.

Brombærblade har fin duft og smag. Foto: Malene Bendix.
En urt består af:
-
Blomster
-
Stængler
-
Blade
-
Rødder
Det er tit blade og blomster du skal bruge til te og duft.
Hvilke urter er gode til urtete
Her er nogle ideer til at begynde med. Smag dig frem, og prøv hvad du godt kan lide. En del af urterne kan du også lave te af, mens de er friske.
-
Kløver (rød og hvidkløver)
-
Rose (hunderose)
-
Mynte (f.eks. vandmynte, der vokser ved bække, søer og åer)
-
Kamille (vellugtende og skivekamille er begge gode)
-
Lindeblomster
-
Hyldeblomster (kun blomsterne - bladene er giftige)
-
Brændenælde (god til te, indeholder mange vitaminer)
-
Brombærblade (bladene har lidt smag af brombær)
-
Gul snerre (Jomfru Marias sengehalm)
-
Lyng
I urtekalenderen kan du se hvornår de forskellige planter kan samles ind.

Vandmynte smager af ja mynte. Foto: Malene Bendix.
Tør dine urter
Når du har plukket dine urter, kan du samle dem i små bundter, ved at binde stænglerne sammen. Det er en god ide at lave små bundter, og at pille bladene af den nederste del af stænglerne, før du binder dem sammen. Hvis der er for mange grønne blade tæt sammen, kan bundet.
Hæng dine blomsterbuketter op med hovedet nedad et tørt, lunt og luftigt sted. Det kan være i et fyrrum, på et loft, eller i et udhus.
Mærk på dine urter ind imellem, til du er sikker på at de er helt tørre. Det tager typisk mellem en uge og 14 dage, afhængigt af vejr og vind.
Gem dine urter
Lige så snart urterne er tørre, er det en god ide at pakke dem ned, så beholder de deres kraft og smag. Bred en avis ud over et bord, og sæt dig godt til rette med dine urtebundter. Pluk blade og blomster af de tørre stængler. Du kan nuldre dem til små stykker, før du lægger dem ned i en tør dåse eller et tomt syltetøjsglas. Her kan du gemme dem til de skal bruges.
Sæt en mærkat på dåsen og skriv plantens navn, årstallet og det sted du har fundet planten.
Lav urtete
Du kan blande nogle forskellige teer af dine urter.
Du laver urtete ved at hælde nogle skefulde af din te i et te-net - sætte te-nettet i en skoldet tekande og hælde kogende vand over. Så har du sommersmag til den lange vinter.

Rejnfan - eller knappeblomst - dufter godt. Foto: Malene Bendix.
Duftposer
Du kan også sy stofposer med urter der dufter dejligt, som f.eks.
Du skal bruge noget tyndt bomuldsstof, en saks, sytråd, en nål, knappenåle og snor.
Din duftpose kan se ud på mange forskellige måder - her er et forslag:
Klip to firkanter der er lige store. De kan være cirka 10 x 10 cm. Hæft dem sammen med knappenåle og sy dem til en lille pose, ved at sy de tre sider sammen. Vend posen, så retsiden kommer udad, og fyld tørrede urter i den. Sy den sidste side til, eller bind posen sammen for oven med en snor.
Du kan både laver duftposer med én slags blomster - enten lavendel eller gul snerre - eller blande de tørrede urter sammen til nye dufte. Poserne kan du bruge til at lægge mellem dit tøj, så det kommer til at dufte dejligt af sommer. Du kan også give det som gave til voksne damer - de elsker sådan noget.