Eleverne skriver korte tekster på stranden og bruger dem til firkantede historier.
Du kan læse lidt om skovsneppen, stor regnspove, vibe, strandskade, stor kobbersneppe, dobbeltbekkasin og rødben - og ganske lidt om nogle flere. Klik på det du vil læse mere om:
Vidste du
-
at vadefugle har lange næb - og at deres næb er meget følsomt. Når en vadefugl stikker næbbet i jorden, kan de mærke føden, bare den er i nærheden af næbbet,
-
at spidserne på nogle af vadefuglenes lange næb er varme at mærke på,
-
at mange vadefugle egentlig lever af det samme, men at de undgår at konkurrerer om føden fordi deres næb og ben er af forskellige længder,
-
at brokfugle er vadefugle med kort næb, kompakt krop og kort hals,
-
at rylen er en fugl, der trækker langt. Om sommeren yngler den på tundraen højest mod nord - og om vinteren er den i Afrika, hvor den spiser sig tyk og fed.
-
at skovsneppen er det fornemste vildt jægerne kan skyde, den ligger forrest på vildtparaden foran de andre.
Fakta om vadefugle
Lange ben og langt næb
Vadefugle er små og mellemstore fugle med lange ben og lange næb. Næbbet kan være lige - men det kan også krumme opad eller nedad afhængigt af hvilken art du kigger på.
Vadefugle er små og mellemstore fugle med lange ben og lange næb. Næbbet kan være lige - men det kan også krumme opad eller nedad afhængigt af hvilken art du kigger på.
Du kan finde vadefugle langs med kyster eller søer og åer, hvor der er dynd eller sand. Her spankulerer de omkring i vandkanten på jagt efter små dyr, som de finder og fanger med deres lange følsomme næb.
Få orden på vadefuglene
Man deler dyrene op i klasser. Fugle er en klasse for sig. Fuglene deler man op i ordner - og vadefuglene er én orden af fugle. På latin kalder man vadefuglenes orden for det lange latinske ord Charadriiformes. I vadefuglenes orden har vi i Danmark
Vi deler vadefuglene i Danmark ind i:
- Brokfugle: præstekraver, hjejler og vibe.
- Sneppefugle: ryler, kærløber, brushøns, bekkasiner, kobbersnepper, spover og skovsneppe.
-
Klirer: sort-klire, hvid-klire, dam-klire, mudder-klire, svale-klire og rødben.
Udvalgte vadefugle
Her kan du finde fakta for forskellige udvalgte vadefugle:
|
Fakta om vadefugle
(udvalgte)
|
Skov-
sneppen
|
Stor
regn-
spove
|
Vibe |
Strand-
skade
|
Stor
kobber-
sneppe
|
Dobbelt
bekkasin
|
Rødben |
| Vægt (gram) | 420 | ||||||
| Længde (cm) | 38 | 60 | 31 | 44 | 42 | 28 | 27 |
| Vingefang (cm) | 65 | 106 | 72 | 83 | 76 | 45 | 53 |
| Antal kuld | 2 | 1 | 1 | 1 | 1 | 2 | 1 |
| Antal unger i et kuld | 4 | 4 | 4 | 3 | 4 | 4 | 4 |
| Rugetid (dage) | 22 | 29 | 29 | 27 | 24 | 20 | 24 |
| Ungetid (dage) | 20 | 38 | 40 | 32 | 30 | 20 | 24 |
| Ynglepar i DK (par) | 2000 | 300 | 50.000 | 5000 | 800 | 4000 | 6000 |
| Jagt | Ja | Nej | Nej | Nej | Nej | Ja | Nej |
| Jagttid |
1. okt -
15. jan
(2007)
|
1. sep -
15. jan
(2007)
|
Vadefuglenes liv
Æg og unger
Vadefuglene bruger ikke meget energi på at yngle. De fleste yngler på jorden, men der er også vadefugle, der yngler i græstuer eller forladte drosselreder.
Vadefuglene lægger oftest 4 æg - og ungerne kan kort tid efter de er klækket selv finde føden i området. Æggene er godt camoufleret og ligger tit bare i en fordybning i jorden. Kommer du for tæt på reden spiller nogle vadefugle syge. Du kan opleve hvordan vadefuglen halter og slæber sig af sted med det, der skal ligne en brækket vinge - og når du har fulgt efter den og er kommet tilpas langt væk fra reden, flyver den hurtigt væk.
Farvel mor
Nogle vadefugle-hunner forlader området, når ungerne er klækket og det er så hannerne, der må passe på de små, indtil de helt kan klare sig selv og vise dem, hvad vej de skal flyve om efteråret. Det betyder, at de vadefugle vi ser på træk i juni, kan være hunner, der allerede er på vej retur.
Nogle vadefugle-hunner forlader området, når ungerne er klækket og det er så hannerne, der må passe på de små, indtil de helt kan klare sig selv og vise dem, hvad vej de skal flyve om efteråret. Det betyder, at de vadefugle vi ser på træk i juni, kan være hunner, der allerede er på vej retur.
Ryler på lange træk
Nogle af rylerne yngler så højt mod nord man næsten kan komme, men resten af året bor de ved kysterne i Afrika. De trækker tusindvis af kilometer og Danmark er et vigtigt spisekammer på vejen. Det er især i marsken i Sydvestjylland, de finder føden på trækket, så de har energi nok til at komme videre.
Nogle af rylerne yngler så højt mod nord man næsten kan komme, men resten af året bor de ved kysterne i Afrika. De trækker tusindvis af kilometer og Danmark er et vigtigt spisekammer på vejen. Det er især i marsken i Sydvestjylland, de finder føden på trækket, så de har energi nok til at komme videre.
Føde
Vadefuglene finder deres føde nede i jorden og mange lever langs med kysterne, men de konkurrerer ikke om føden fordi de har forskellige længde på benene og næbbene - og derfor finder føden i forskellige vand- og jorddybder.
Jagt på vadefugle
To vadefugle må jages
Tidligere måtte jægerne skyde på de fleste vadefugle, men nu er det kun skov-sneppen og dobbelt-bekkasinen, der må skydes. De andre arter er fredet. Du kan se jagttider for skov-sneppen og dobbelt-bekkasinen i tabellen ovenfor.
Skovsneppe-jagt
Om efteråret kan snepperne blive overrasket af dårligt vejr under trækket og så slår de sig ned dér hvor de er kommet til. Så kan der være mange snepper i skovene og langs kysterne - og en meget fin jagt, indtil stille vejr gør, at de kan trække videre.
Jagt på skovsneppe foregår ofte under klap- eller drivjagter i skove, hvor snepperne ligger og trykker, dvs gemmer sig. Skovsneppen flyver hurtigt i zig zag væk fra jægeren - og den er rigtig svær at ramme.
Skovens mindste trofæ
Skovsneppen har et lille trofæ i form af en lille fjer ude på hver vinge. Den hedder penselfjeren fordi man tidligere brugte den til at male med. Jægeren tager de to fjer af vingerne som et lille trofæ.
Skovsneppen har et lille trofæ i form af en lille fjer ude på hver vinge. Den hedder penselfjeren fordi man tidligere brugte den til at male med. Jægeren tager de to fjer af vingerne som et lille trofæ.
Sneppekys
En gammel tradition siger, at den første sneppe man skyder, skal man kysse bagi.
Jagt på dobbelt-bekkasinen
Bekkasinerne holder til på fugtige græsmarker og enge, helst med kort græs. Når jægerne går gennem engene flyver bekkasinerne op og flyver hurtigt zig zag væk. De er som snepperne meget svære at ramme.
Hvem, hvad, hvor
Sted:Kyst og hav, Sø og å, Skov
Kolofon
Forfatter: Søren Risborg, jæger og naturvejleder ved Naturskolen i Rold skov.
Foto og Redaktør: Malene Bendix.
Materialet er støttet med tilskud fra Tips- og lottomidler til friluftslivet og Aage V. Jensens Naturfond.
