Vi deler et hav

Gratis undervisningsmateriale om havmiljø og landbrug fra Økologisk Råd.

Forside til undervisningshæftet "Vi deler et hav"

Kort om "Vi deler et hav"

Vi deler et hav er et gratis undervisningsmateriale til 5. og 6. klasse om sammenhængen mellem maden på tallerkenen, landbrugets produktionsformer og havmiljøet.
 
Materialet lægger op til praktisk og forsøgsorienteret undervisning i fagene natur-teknik og hjemkundskab. Eleverne får forståelse for komplekse sammenhænge i natur og miljø og lærer, hvordan de som forbrugere selv kan være med til at fremme bæredygtigt landbrug og fiskeri.
 

Materialet består af

  • Hæftet Vi deler et hav (24 sider). En fiktionshistorie om fem børn, der undersøger sammenhængen mellem maden de spiser, landbruges produktionsformer og havmiljøet. Downloades gratis på www.videlerethav.dk eller bestilles hos Det Økologiske Råd.
  • En engelsk version af hæftet We share a sea. Downloades gratis på www.videlerethav.dk.
  • Opgaver, spørgsmål til faglig læsning, ekskursionsforslag og opskrifter, som kan downloades på www.videlerethav.dk. Egnet til undervisning i natur-teknik og hjemkundskab samt til tværfaglige forløb med dansk og engelsk.
     

Hvem er afsender

Materialet er produceret af Det Økologiske Råd i samarbejde med det EU-støttede projekt BERAS Implementation – Baltic Ecological Recycling Agriculture and Society. Derfor er Østersøen omdrejningspunkt for bogen og opgaverne, men materialet kan også bruges mere generelt til undervisning i sammenhængen mellem landbrug og vandmiljø.
 
Vi deler et hav er skrevet af Ulla Skovsbøl og tegnet af Eva Wulff.
 

Samarbejd med skoler i udlandet

Vi deler et hav bliver oversat til svensk, estisk, finsk og litauisk og tysk i løbet af 2013. Derfor bliver der mulighed for at etablere samarbejde med skoler i andre Østersølande, som arbejder med det samme materiale. Man kan fx udveksle opskrifter og erfaringer fra ekskursionerne, dele videoer eller Skype og mail. Kontakt det Økologiske Råd og hør nærmere om mulighederne.
 

Kontakt og bestilling

Bogen er gratis, men koster dog 100 kr. i porto og ekspedition pr. klassesæt (25 eksemplarer). Skoler og andre offentlige institutioner bedes oplyse EAN nummer på bestillingen.
 
Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N, Tlf: 33 15 09 77, CVR: 15428376, info@ecocouncil.dk, http://www.ecocouncil.dk

Hvem, hvad, hvor

Fag:Hjemkundskab, Natur/Teknik
Klasse:4. - 6. klasse
Sted:Kyst og hav
Årstid:Forår, Sommer, Efterår

Kolofon

Vi deler et hav er skrevet af Ulla Skovsbøl og tegnet af Eva Wulff.