En skovtur forandrer din hjerne og bekæmper bekymringer

Det viser amerikanske forskere fra Stanford Universitet i Californien.

Udeskolebørn fra Hammerum skole i skoven.

Gå ud og find dit gode humør

De fleste af os ved det godt. En gåtur i skoven, en cykeltur på en markvej - eller en løbetur langs stranden giver godt humør og letter bekymringer og sorte tanker. Men hvad er det naturen gør ved os? Og hvad det er, der så markant kan forandre og forbedre vores humør?

Hjerneforskning

Det satte den unge forsker Gregory Bratman ved Stanford Universitet i Californien sig for at finde ud af. Han havde observeret, hvordan studerende efter blot at have opholdt sig kortvarigt i en grøn og frodig park på universitetets grund syntes mærkbart gladere. Det sket i forbindelse med et studie af de psykologiske konsekvenser ved at bo i byen. Sammen med sine kolleger designede Gregory Bratman derfor et forsøg, der skulle vise, hvad der sker i hjernen, når den bliver påvirket af naturen.

Forsøg

38 sunde og raske forsøgspersoner blev bedt om at skrive deres bekymringer og tunge tanker ned. Hver forsøgsperson fik sin hjerne scannet med fokus på blodgennemstrømingen af de dele af hjernen, der udviser størst aktivitet ved bekymring og negativ tænkning.

Herefter blev forsøgspersonerne inddelt i to grupper. Den ene gruppe skulle vandre i 90 minutter langs en stærkt befærdet motorvej. Den anden gruppe skulle vandre gennem en grøn park med træer, blomster og græs. Umiddelbart efter forsøgspersonerne kom tilbage fra deres gåtur, blev de igen scannet og spurgt til deres negative tanker og bekymringer.

De forsøgspersoner, der havde tilbragt tiden i parken, havde en markant langsommere blodgennemstrømning af de relevante dele af hjernen, ligesom de gav udtryk for at have færre bekymringer og negative tanker. For dem, der havde gået langs motorvejen, var resultaterne imidlertid uforandrede.

Konklusion

Gregory Bratman konkluderer derfor, at selv korte ture i grøn natur rent faktisk forandrer hjernen og har en målbar og positiv effekt på vores negative tanker.

Læs mere i Kristeligt Dagblad - og find Abstract for artiklen.