Forår 2012

Nyhedsbrev fra Udeskole.dk den 3. maj 2012.

Anemoner.
NYHEDSBREV FRA UDESKOLE.DK
 
Kære Læser
 
Foråret er over os - og her kommer nyt fra Udeskole.dk.
 
REFERAT FRA SIDSTE MØDE I UDESKOLENET
UdeskoleNet afholdt forårsmøde på Sophienborgskolen i Hillerød for cirka 75 deltagere. Det blev en spændende dag.  Temaet var Urban udeskole. Læs fotoreferat her.
 
NÆSTE MØDE I UDESKOLENET
Christine Antorini måtte desværre melde afbud til forårets møde, fordi hendes lovforslag kom op i Folketinget samme dag. Til gengæld har Ministeren meldt sin ankomst til efterårets møde, som foregår på Den Frie Lærerskole på Sydfyn den 26. oktober 2012. Nærmere program følger. 
OBS! Opslaget var knyttet til Kalenderen på Udeskole.dk og findes ikke mere.
 
UDESKOLEPRISEN 2012
Hvert år uddeler UdeskoleNet en hæderspris til den person eller organisation, som har ydet en særlig indsats for udeskole. Se hvem Udeskoleprisen 2012 gik til.
 
Og se også, hvad prisen blev brugt til, her.
 
UDESKOLE PÅ SOPHIENBORGSKOLEN
Sidste forår var Udeskole.dk med på en skoledag om identitet med Charlotte Åsell og Ulrik Hansen fra Sophienborgskole. Se fotoreportage, her.
 
 

NY UDELITTERATUR

URBAN UDESKOLE
Sidste efterår blev den store, svenske "Ute är Inne" konference afholdt i Malmø for 900 deltagere. Nu er konferencerapporten kommet - og den indeholder masser af ideer og refleksioner over temaet urban udeskole. Find rapporten som pdf-fil, her.
 
FRA SKOVBIBLIOTEKET PÅ SKOVEN I SKOLENS HJEMMESIDE ER HER NY LITTERATUR.
150 GODE GRUNDE
Grønne Spirer har netop udgivet en flot bog med ideer, tanker og viden om naturpædagogik. "150 gode grunde til at vi skal ud i dag" er fuld af gode ideer, som særligt er rettet mod børnehaver og vuggestuer - men sagtens kan bruges i skolen også. Bogen koster 50 kr. Find den som pdf-fil - og læs mere om, hvordan du kan bestille den i SkovBiblioteket > Bøger.
 
GRATIS MATERIALE OM BIODIVERSITET
Naturstyrelsen har netop genudgivet "Det er også min natur" - et fint lille undervisningsmateriale om biodiversitet, som blev udgivet første gang i 2008. Det består af et hæfte for elever, en lærervejledning og en plakat. Materialerne er gratis. Læs mere om "Det er også min natur", find materialet som pdf-filer og se, hvor du kan bestille det i SkovBiblioteket > Bøger.
 
GENPLANT PLANETEN
I 2009 og 2010 plantede 55.000 danske skolebørn fra 405 skoler og institutioner 150.000 træer for et bedre klima. Træerne blev plantet i skolegårde, som nye skove og i eksisterende skove. Genplant Planeten var en del af det internationale skole-skov-projekt Learning About Forests  (LEAF´s) plantninger - og LEAF har netop udgivet en flot rapport om alle de børn fra 45 lande, som har plantet træer over hele verden for et bedre klima. Du kan finde rapporten i SkovBiblioteket > Bøger.
 
DIDAKTIK
Find artikler om udeskolens didaktik, her.
 
 
SEND OS NYT
Send os gerne nyt om udeskole og udendørspædagogik - stort og småt - så sender vi det ud til alle med nyhedsbrevet.
 
 
FORÅR
 
Fra Skoven i Skolen er her et par forårsideer:
 
Gransaft er knaldgrønt og smager som grannåle dufter. Se her, hvordan du laver det.
 
Nu er marker og grøfter gule af mælkebøtter. Her er lidt af alt det sjov, man kan få ud af de gule blomster.
 
 
 
God tur ud!
 
Med venlig hilsen
UDESKOLE.DK
 
Malene Bendix
(koordinator)