5. januar 2015

Frist flyttet

Fristen for ansøgning om at blive demonstrationsskole for udeskole som led i projekt ”Udvikling af Udeskole” rykkes til den 21. januar 2015.
Drenge redder æg.

Vil I arbejde med at udvikle en udeskolepraksis med udgangspunkt i læringsmålstyret undervisning, konkrete materialer, den nyeste viden om udeskole og med solid støtte fra en række udeskolekonsulenter?

Mange skoler har vist interesse for at blive en af de 50 demonstrationsskoler. Skolerne har dog givet udtryk for, at der behov for lidt længere tid i januar til at udarbejde ansøgningen. Derfor har Undervisningsministeriet rykket fristen for ansøgninger til onsdag den 21. januar 2015.

De 50 nye demonstrationsskoler skal være skoler, der ikke tidligere har arbejdet meget med udeskole, men som har lyst til at arbejde systematisk med læringsmålstyret undervisning uden for klasserummet. Demonstrationsskolerne vil få hjælp gennem lokalt tilpasset sparring fra udeskolekonsulenter, kurser, materialer, konferencedeltagelse og netværk samt et mindre tilskud på 20.000 kroner til for eksempel frikøb eller indkøb af materialer og udstyr.

VIA University College gennemfører projektet i samarbejde med Metropol, Københavns Universitet og Steno Center for Sundhedsfremme.

Læs mere på Undervisningsministeriets hjemmeside.

Sidste nyt

Viser  ud af