Kystens mad

I skal finde spiselige planter ved kysten, samt tilberede nogle af disse.

Forberedelse

Siden tidernes morgen har mennesket levet af naturen. Vores forfædre har levet som jægere og samlere, hvor en stor del af føden har været bl.a. planter, rødder, bær og nødder.
Når vikingerne har været på togt, har de hjembragt forskellige planter fra andre himmelstrøg (f.eks. Kvan).
Mange andre urter der i dag findes vildt i naturen, har været hjembragt af munke som lægeplanter og krydderurter. Herunder bl.a. sødskærm og skvalderkål.

Nogle fordele ved at spise vilde planter frem for konventionelt dyrkede grøntsager, er følgende:

  • Masser af vitaminer og mineraler
  • En intens smag
  • En basedannende effekt i kroppen
  • En vækst der ikke overbelaster jordens struktur og muld

I dag er megen viden omkring spiselige planter gået i glemmebogen, hvorimod i gamle dage var det noget alle simple mennesker kendte til.
Man kan købe ramsløg i Kvickly, i stedet for at gå ud i skoven, som mange steder om foråret er fyldt med ramsløg, og selv plukke det.

Vi er som mennesker blevet fjerne fra det, som burde være os nærmest – Naturen.
Ved kysten findes der rigtig mange forskellige spiselige planter, og det er dét vi i det følgende vil beskæftige os med.

Hvad skal man være opmærksom på, når man samler planter i naturen:
Generelt har naturen fint af, at der bliver plukket af dens planter. Der er dog nogle fine retningslinjer, som er følgende:

  • Pluk kun urter du kender
  • Bevar så vidt muligt roden
  • Pluk kun planter der er mange af
  • Pluk ikke mere end du skal bruge
  • Pluk kun steder hvor det er tilladt
  • Pluk hver enkelt plante for sig
  • Pluk aldrig urter der er fredede1
  • Skyl urterne før brug
  • Overdriv ikke indtaget af en enkelt urt

Følgende er ideer til hvilke planter og urter der kan findes og bruges til madlavning: Strandkål, strandkarse, strandarve, strandmælde, hvidmelet gåsefod, salturt, strandbede, strandasters, strandsennep, sandløg, løgkarse, strandkvan, strandvejbred mm.

Formål:

  • At udbrede kendskab til spiselige planter i naturen
  • At fremelske en lyst til at samle spiselige planter
  • At vise kystens potentiale
  • At bruge sanserne ved at lugte og smage nye planter

Mål:

  • Deltagerne kan indsamle og bestemme enkelte planter
  • Deltagerne kan sammensætte et sundt måltid af planter ved kysten
  • Deltagerne kender til de mest almindelige spiselige planter og de mest giftige planter ved kysten

Sådan gør du

Der kan startes med et oplæg omkring spiselige planter. Hvorfor det er godt at finde og spise vilde planter i naturen, historisk perspektiv og hvad skal man være opmærksom på.
Dernæst skal der gåes langs med stranden og undersøges, bestemmes, smages og samles forskellige urter og planter (her skal man huske på retningslinjerne for indsamling). Undervejs kan der fortælles om hver enkelt plante – hvilken familie den tilhører, hvilke vitaminer den indeholder, hvilke gastronomiske egenskaber den har, hvilke forvekslingsmuligheder der er o.a.

Når der er indsamlet en passende mængde forskellige planter, skal der laves urtepesto og urtefladbrød.

Opskrift til urtepesto:

  • 2 store håndfulde grønne blade fra f.eks. strandmælde, hvidmelet gåsefod, strandasters, strandbed (mild pesto) eller fra lægekokleare, strandkarse eller strandsennep (stærk pesto)
  • 1 – 2 håndfulde hasselnødder
  • ca. 1 dl olie
  • salt og peber
  • 1 lille håndfuld løgkarse eller ramsløg
  • Lidt citron

Hak det hele fint og brug derefter morteren til at mose det sammen til en pesto

Opskrift til urtefladbrød (ca. 6 store fladbrød):

  • ca. 4 dl vand
  • 4 tsk. Bagepulver
  • Salt
  • 450 g hvedemel
  • 300 g grahamsmel
  • 1 håndfuld strandurter
  • Olie til stegning

mel, salt, bagepulver blandes sammen. Dernæst blander du vand i, indtil dejen er håndterbar. Til sidst blandes urterne i.
Form brødene i hænderne, så fladt som muligt. Steg dem på panden i olie.

Bearbejdning

Under spisningen kan der snakkes om, hvordan maden smager.
Kan man smage at det er lavet med kystplanter. Er der måske en smag af hav og muslinger.
Er der nogle af de enkelte planter der især smager igennem.
Er det et sundt måltid.

Bemærk!

Husk at læse leksikonartiklen om at spise planter og svampe og at undgå forgiftninger

Hvem, hvad, hvor

Fag:Biologi, Hjemkundskab, Natur
Klasse:0. - 3. klasse, 4. - 6. klasse, 7. - 9. klasse
Sted:Kyst og hav
Årstid:Forår, Sommer

Grej

Handsker + poser til indsamling af planter Knive og/eller sakse til indsamling En stor bålpande + stativ Skærebrætte + knive Morter Skål + ske Paletkniv Dej til urtefladbrød eller ingredienser hertil (se opskrift længere nede) Dunk med vand Brænde + optænding Førstehjælpsgrej (Plaster, forbinding o.lign.)

Tid

1 - 2 timer

Undervisningsmål

Deltagerne kan indsamle og bestemme enkelte planter - Fælles mål for Natur/tek...
Deltagerne kan indsamle og bestemme enkelte planter - Fælles mål for Natur/teknologi efter 4. klassetrin, undersøgelse - naturen lokalt og globalt Deltagerne kan sammensætte et sundt måltid af planter ved kysten - Fælles mål for Natur/teknologi efter 6. klassetrin, undersøgelse - mennesket

Kolofon

Forfatter: Bjarke Borre-Jensen, specialeskrivende på Den Frie Lærerskole, guitarspil@hotmail.com
Foto: Andreas Fogt Larsen