Skovflåt (Ixodes ricinus)

Her kan du læse om skovflåten - det farligste dyr i skoven.
Når maven er fuld af blod, er skovflåtens bagkrop stor og opsvulmet. Foto Janne Bavnhøj
Klik på det, du har lyst til at læse om:

Vidste du

  • At skovflåten er skovens farligste dyr - men let at overvinde, bare du ved hvad du skal gøre ved den.
  • At skovflåten suger blod på mange forskellige dyr - og på mennesker.
  • At en skovflåt kan drikke 3 milliliter blod.
  • At skovflåten har fire forskellige livsstadier - og kan se ud på fire forskellige måder: æg, larve, nymfe og voksen. Det er nymfen der bider mennesker.
     

Hvad er en skovflåt

En skovflåt er en lille mide der suger blod. Den suger blod fra pattedyr, fugle og mennesker. Skovflåten lever i skoven - og det er vigtigt at du kender den, og ved hvad du skal gøre, hvis du får én.
 

Hvordan ser skovflåten ud?

Skovflåten er lille og lysebrun. Den har en flad krop, der er formet som en lillebitte ballon med et rygskjold. Og så har den 8 små ben og en mund ,der kan bide hul i hud og suge blod.
 

Her er en skovflåt i nymfe-stadiet.
Foto: Eva Skytte.
 
Vokser mens den spiser
Når skovflåten suger blod, bliver dens bagkrop større og større. Skovflåten kan suge mellem 4 og 20 dage - afhængig af hvilket livsstadie den er i (se nedenfor). Når maven er fuld af blod, er skovflåtens bagkrop stor og opsvulmet. Så giver den slip på sin vært og lader sig falde ned på jorden igen. Her ligger den helt stille og fordøjer det blod, den har spist. Det kan tage mange måneder at fordøje sådan et blodmåltid.
 
Her er en skovflåt der er opsvulmet efter et godt blodmåltid. Det er en voksen hun, der har suget på en hund. Foto: Eva Skytte.
 
 

Farlig

Skovflåten i sig selv er ikke farlig for mennesker, selvom det er irriterende at have en blodsuger siddende - og besværligt at få den af. Men skovflåten kan bære bakterier og virus i sine munddele, der er farlige for mennesker. Og når den bider et lille hul i huden og suger af en blodåre, kan den overføre de farlige bakterier til dig. Husk, at det langt fra er alle skovflåter, der bærer bakterier og virus - men at du er nødt til at være forsigtig med dem alle sammen. Der går omkring 24 timer før eventuelle bakterier og virus overføres. Derfor gælder det om, at finde og fjerne skovflåten så hurtigt som muligt.
 
Skovflåten kan overføre mindst 3 sygdomme, som vi beskriver kort nedenfor:
  • Borreliose (bakterie)
  • TBE (virus)
  • Ehrliciose (bakterie)
Borreliose
Den farligste af bakterierne i Danmark hedder Borrelia (Borrelia burgdorferi) og den giver borreliose. Borrelia findes i spyttet hos cirka 5 % af skovflåterne - så chancen for at få den er ikke kæmpestor. Hvis en skovflåt har overført Borrelia til dig, kan du se det. Du vil få et rødt ringformet udslet omkring skovflåtens bid. Det røde område vil vokse. Det farlige er, at bakterien Borrelia kan sætte sig på nervesystemet - og det kan medføre lammelser og tage lang tid at komme sig over.
 
Hold først og fremmest øje med udslet, men også smerter i muskler og led, træthed og feber.
 
Da Borrelia er en bakterie kan man bekæmpe den med penicillin. Det skal gøres så tidligt som muligt - helst indenfor 24 timer. Derfor er det vigtigt at undersøge sig selv og hinanden for skovflåt hver gang I har været i skoven - og fjerne dem hvis I finder nogle. Tag f.eks. et bad om aftenen og kig godt efter små, sorte prikker, der sidder på varme, fugtige steder og ikke går af i vask.

OBS: I 2015 er der fundet en ny Borrelia-bakterie, som ikke giver rødt udslet - men feber, som stopper og kommer igen. Du kan læse mere om denne på Videnskab.dk.
 
TBE
Skovflåten kan overføre en virus der giver TBE (Tick Borne Encephalitis). TBE er kun set på Bornholm, hvor der er mange rådyr - men findes i landene omkring os.
 
Mennesker reagerer meget forskelligt på TBE-virus:
  • 1/3 af de smittede sker der ikke noget med
  • 1/3 af de smittede får noget der ligner influenza - som forsvinder igen
  • 1/3 af de smittede bliver ramt på centralnervesystemet. Det kan give alvorlige symtomer som lammelser, talebesvær - og kan også være dødeligt.
TBE kan ikke behandles med penicillin, da det er en virus.
 
Hvis man først har haft TBE, er man imun resten af livet. Man kan blive vaccineret mod virus - men det er mest folk som arbejder i skoven der bliver det.
 
Ehrlichiose
For nyligt opdagede man, at skovflåten kan overføre en anden sygdom, Ehrlichiose, der skyldes at bakterien Anaplasma phagocytophilia angriber de hvide blodlegemer og giver en form for influenza.
 
Ofte bliver man syg 1 uge efter man er blevet bidt. Feber, træthed og smerter i musklerne er symptomerne. De fleste bliver raske af sig selv, men for gamle og syge mennesker kan det være farligt. Sygdommen kan behandles med antibiotika.
 
Tegning: Eva Wulff
Skovflåt.
Tegning: Eva Wulff.
 

Hvad skal du gøre

Du vil ofte opdage skovflåten ved at det klør et sted på kroppen. Skovflåten kan sætte sig de mærkeligste steder – gerne hvor der er varmt og fugtigt. Bag øret. I knæhasen. Under armen. Når du klør på stedet, kan du mærke og se en lille sort pims, der ikke vil gå af. Tit er den kun 1 mm lang. Men den skal væk!

Det er vigtigt få hele dyret med, første gang du prøver. Skovflåten knækker nemlig let midt over, når man hiver i den, så bagkroppen går af, mens hoved og munddele bliver siddende i huden. Sker det må du pille munddelene ud bagefter.
 
Tag den af
Det er ikke svært at fjerne en skovflåt - du skal bare tage fat:
  • Knib sammen om dyret med neglene eller med en pincet helt inde ved huden.
  • Drej skovflåten rundt flere gange til den slipper taget - eller riv med et rask snuptag hele dyret ud af huden.
  • Vask bidstedet med vand og sæbe
Bidstedet kan klø i lang tid efter et bid - som et myggestik.
 

Undgå skovflåten

Skovflåten opdager dig, fordi du er varm, fordi du har en duft og fordi du bevæger dig.
 
Hvis du vil være sikker på ikke at blive bidt, når du er i skoven, så tag tøj på der dækker din hud, f.eks. gummistøvler, lange bukser og langærmet bluse. Et godt fif er at trække strømperne op udenpå bukserne - så kan skovflåten slet ikke komme igennem.
 

Hvor lever skovflåten

Skovflåten kan ikke tåle at tørre ud. Derfor vil du finde flest på fugtige steder i skoven og i moser og fugtige enge. Særligt hvor der er mange rådyr. Skovflåterne sidder især på i græsset - og du skal derfor være ekstra omhyggelig med at kigge de dele af kroppen, der er tæt på græsset igennem.
 

Skovflåtens mange livsstadier

En skovflåt kan se ud på fire forskellige måder:

  • Den kan være et æg
  • Den kan være en larve
  • Den kan være en nymfe
  • Og den kan være voksen
     
Tegning: Eva Wulff
Skovflåtens fire livsstadier. Det er nymfen der er farlig for mennesker.
Tegning: Eva Wulff.
 

Æg til larve
Man siger at den udvikler sig igennem 4 stadier. Først er skovflåten et æg. Så klækkes ægget og bliver til en larve med 3 par ben. Larven skal spise et måltid blod for at kommer videre. Den suger på små pattedyr som f.eks. mus. Larven suger 4 - 5 dage - og hopper så af igen. Musens blod hjælper larven til at udvikle sig. Efter ½ til 1 år revner larvens gamle hud, og ud kommer en nymfe på cirka 2 mm med 4 ben.

Her er en skovflåt nymfe landet i pelsen på en hund. Foto Janne Bavnhøj
En skovflåt nymfe er landet i pelsen på en hund. Foto: Janne Bavnhøj

Nymfe til voksen
Nymfen skal også have et måltid blod for at udvikle sig. Den kan suge på mange både små og store dyr, f.eks. os mennesker, rådyr, køer, hunde, katte, og fugle som fasaner og solsorte. Nymfen suger i 5 - 14 dage, før den falder af. Før den går i gang vejer den 0,2 milligram. Når den er færdig vejer den 4 milligram. Eller 20 gange så meget. Efter cirka et år skifter nymfen ham og bliver til en voksen hun- eller en hanflåt, der er 3 - 4 mm lang og har 4 ben.

Hanflåterne spiser ikke blod. De spiser faktisk slet ikke noget. De skal bare parre sig med hunnerne.

Hunnerne spiser til gengæld blod - de skal jo lave æg. Hunflåten sætter sig på store dyr som heste, hunde, ræve og køer. I 14 dage suger hun blod - og bliver tungere og tungere. Hun vokser fra 3 til 300 milligram - og der skal meget blod til.

Her kan du se hvor stor hunnen er når hun har suget blod. Foto: Janne Bavnhøj

Hvor meget blod
Når hunnen suger blod filtrerer hun vandet i blodet fra. Det gør at hun kan suge meget mere blod uden at sprænges. Man har regnet ud at en hunflåt kan suge mellem 2 og 3 milliliter blod - og det er ret meget når man tænker på hvor lille den er. Forestil dig en ræv der måske har 50 skovflåter siddende på huden. Hvis hver skovflåt suger 3 milliliter blod - så suger de tilsammen 150 milliliter blod - eller halvanden deciliter. Sådan en ræv skal bruge mange ekstra kræfter på at lave blod til alle de blodsugere.

Når hunnen har suget blod lægger hun mellem 2000 og 3000 æg. Hvert æg bliver til en ny larve, der går i gang med at suge blod på små dyr – og sådan går det rundt og rundt.

Alt i alt er det altså især skovflåtens nymfe der er farlig for os mennesker.
 

Flere og flere

Skovflåterne kan altså suge blod på mange forskellige dyr - blandt andet rådyr. Siden 1985 er antallet af rådyr i Danmark næsten blevet 5-doblet - og derfor regner man med, at der også er kommet 5 gange så mange skovflåter. Hvis du bevæger dig rundt i  et område, hvor der er mange rådyr, skal du kigge ekstra godt efter skovflåt, når du kommer hjem.
 

Bliv ikke bange

Det lyder drabeligt alt sammen - men du skal ikke lade dig skræmme. Vi taler om et lille minaturedyr, som du let kan klare, bare du ved hvordan.

Dengang jeg var lille, drønede vi tit rundt i skoven med bare tæer, lige gennem græsset hvor skovflåterne sad. Og når vi kom hjem, havde vi tit en skovflåt siddende et eller andet sted. Vi kiggede altid lige hinanden igennem – og hvis vi fandt en flåt, nev vi den af med et snuptag - og slog den ihjel med en sten. Bang. Så var det slut med den.

Læs mere

Læs meget mere om skovflåt på Naturstyrelsens hjemmeside, på www.netdoktor.dk og på www.sundhed.dk.