Find en række ideer og øvelser til orienteringsløb med brug af kort og kompas. Forløbet kan bruges i idræt, natur/teknologi og geografi.
Nationalpark Mols Bjerge set fra oven
– en øvelse i at læse kort.
Kort om forløbet
Ved hjælp af Syddjurs Kommunes digitale kort arbejder eleverne med kendskab til lokalområdet, historiske kort, afstande og nationalparkens grænser.
Forberedelse
Se Nationalparkens hjemmeside.
Nationalparkens afgrænsning er blevet til som et politisk kompromis mellem diverse interesseorganisationer, herunder Landbrug, Skovbrug, Danmarks Naturfredningsforening, Naturstyrelsen, Kommunen mf. Kravet var at der skulle skabes et større sammenhængende område, der indeholdt allerede beskyttede arealer. Se evt. kommuneplanen.
Sådan gør du
- Klik ind på http://webkort.syddjurs.dk/?profile=lrmed
- På arbejdsarket er der beskrevet en række opgaver eleverne nu kan løse. Der arbejdes først med nationalparkens facon og en diskussion af, hvorfor nationalparken ser ud som den gør. Derefter skal eleverne finde deres hjemadresse, for at se om de bor i nationalparken eller udenfor. Betydningen af dette forhold diskuteres.
- Eleverne laver derefter en lille beskrivelse af udviklingen i deres lokalsamfund ud fra nutidige og ældre luftfotos.
- Endelig arbejdes der med afstande i fugleflugtslinje contra langs vejene, samt arealet af nationalparken.
Bearbejdning
Forslag til videre arbejde
Andre opgaver om Nationalpark Mols Bjerge.
Hvem, hvad, hvor
Grej
iPads og Netadgang
Tid
1 time
Undervisningsmål
N/T:
At give eleverne indsigt i nationalparkens beliggenhed, størrelse og form.
At arbejde med afstande og arealer på et kort.
Matematik:
Eleven kan demonstrere viden om måling af afstande på et kort, samt elektronisk opmåling af arealer.
5.-6.klasse
Kompetence område:
N/T: Perspektivering – kort og forvaltning Matematik: Geometri og måling
Færdighedsmål og Vidensmål N/T: Kort og forvaltning
Matematik: Måling
Kolofon
Forfatter:
Kristian Herget, Naturvejleder.
Nationalpark Mols Bjerge