Dyr og dyrespor i skoven

Det er svært at få de store dyr at se i skoven. Men deres spor og efterladenskaber kan I finde og bruge til at undersøge, hvordan de lever.

Undersøg dyr og dyrespor.

Kort om forløbet

De store dyr i skoven, pattedyr, fugle, krybdyr og padder, er ofte svære at se, når man kommer en hel klasse travende på én gang. Måske er I heldige at få et glimt af et rådyr, høre en mus pusle i de visne blade eller fange en frø, men som oftest er dyrene flygtet, før I ser dem. Deres spor og efterladenskaber vil eleverne til gengæld kunne finde rundt omkring i skoven. De er med til at fortælle historier om, hvordan de forskellige dyr lever.
 

Formål

  • at eleverne lærer nogle af skovens større dyr at kende.
  • at eleverne lærer om spor og sportegn, og hvilke dyr de tilhører.
  • at eleverne undersøger dyr, spor og sportegn og formidler viden om dyr og natur for hinanden i naturen.
     

Forberedelse

Undersøg dyrene
Tal med klassen om, hvilke større dyr der lever i skoven. I kan tage udgangspunkt i tegningen i elevernes bog. Eleverne undersøger hver sit dyr individuelt eller i grupper, så hver elev eller gruppe bliver klassens professor i det specielle dyr. Eleverne kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål til dyret, der også findes på kopiark 40:
  • Hvad hedder dyret?
  • Hvor bor dyret?
  • Hvad spiser dyret?
  • Hvordan får dyret unger?
  • Hvor er dyret om vinteren?
  • Kan det noget sjovt?
Eleverne undersøger deres dyr ved at læse om det i bøger og på internettet, ved at spørge nogle, der ved noget om dyret, eller ved at opsøge det selvstændigt. Hver professor eller gruppe af professorer fortæller resten af klassen om deres dyr, og om hvordan det lever, hvad det laver, og om det har en specielt mærkelig historie. Tal også om de spor og sportegn, hvert dyr efterlader sig (se nedenfor).
 
Svært at se dyr i skoven
Tal med klassen om, at dyrene tit hører, lugter eller ser meget bedre, end vi gør, og at det kan være svært at møde dem ude i skoven, når man er mange, fordi de lynhurtigt opdager en skoleklasse og flygter.Men dyrene efterlader sig spor og sportegn: Fjer, hår, skæl, ekskrementer, spor, gylp, afbidte kviste og bidemærker i barken på unge træer, knogler, tænder, rester af gevirer, fejespor, skrab, sovesteder, veksler (stier) og meget andet. Dem skal klassen på jagt efter i skoven. I kan se nogle spor og sportegn i elevernes bog og på kopiark 41, som kan lamineres og tages med i skoven.
 
Hvis eleverne vil se dyrene ude i skoven, må de selv tage af sted i weekenden med en forælder eller en kammerat en tidlig morgen og sidde helt stille i skjul ved en skovsø, en dyreveksel eller en rævegrav.
 
Find en god rute
Forbered en rundtur som går igennem forskellige bevoksninger og naturtyper. Gerne ind i tættere bevoksninger, og ned til søer eller bække, hvor dyrene kommer for at drikke. Turen er nødt til at gå på tværs af vej og sti, så søg om tilladelse, hvis det er i en privat skov. Eleverne kan inddrages i planlægningen.
 

Sådan gør du

Sporjagt
Del eleverne op i grupper og giv hver elev en klar plasticpose, så de kan samle de sportegn, de finder. Gå sammen igennem skoven,men lad grupperne løbe ind i skoven til begge sider. De kan være indianerstammer på jagt.
 
Det gælder om at finde spor og sportegn af dyr og undersøge, hvilke dyr der har lavet dem og hvorfor. Undersøg de spor, grupperne finder, snak med eleverne om dem og følg sporene, hvis I kan. De elever, der er eksperter i forskellige dyr, fortæller selvfølgelig, hvad de ved, hvis I støder på spor fra deres dyr. Hvis I støder på spor og sportegn, som ikke lige kan hjembringes, fx et dyrs forråd, et sæde, skrab i skovbunden, veksler (dyrestier) osv., kan I fotografere det. Du kan finde vejledning til, hvordan du laver gipsaftryk på www.skoven-i-skolen.dk.
 
Du kan også vælge at lade grupperne tage selvstændigt på sporjagt i hver sin retning fra et mødested.
 
Spor og sportegn
I elevernes bog er der tegninger, der viser nogle af dyrenes spor. Det findes også som kopiark 41. Her er samlet en liste med flere eksempler på spor og sportegn, som I kan støde på i skoven.
 
Rådyr og andre hjorte
  • Hår kan sidde i tjørnekrat.
  • Gevir kastes om efteråret (rådyr) og om foråret (andre hjorte) og ligger i skovbunden.
  • Knogler og kranier, hvis I er heldige.
  • Små ovale lorte.
  • Spor af klove i fugtig jord.
  • Leje (dér hvor dyret har ligget og hvilet. Der er ofte hår i lejet).
  • Skrabemærker i sne og blade efter spirer under bladene.
  • Fejemærker på træer, når hjortene (hannerne) fejer basten af deres nye gevir eller afsætter duftmærker fra en kirtel, de har i panden.
  • Flossede bidemærker på grene, hvor knopper er blevet bidt af (hjorte har ikke tænder i overmunden, derfor river de bladene af grene og efterlader sig et flosset bid).
  • Gnavemærker i træernes bark.
Egern
  • Kogler spist af egern. Let flosset med lille spids.
  • Kogleskæl under værksted.
  • Nød spist af egern (lille hul gnavet, derpå flækket).
  • Hår (røde eller brune).
  • Yngle-rede, kuglerund, højt oppe i træer.
  • Små spor i sne eller blød jord.
Ræv
  • Rævelorte ligger synligt på sten og tuer som en del af rævens territorieafmærkning.
  • Hvis I finder fjerene af en død fugl, kan I se, om det er ræven, der har været på spil, ved at se på, hvordan fjerene er bidt over. Rævens tænder passer ind i hinanden. Den bider en fjer helt lige over, som var den klippet med saks.
  • Hår (røde, brune, sorte, grå).
  • Rævespor (se tegning).
  • Rævegrav – hvis der bor en ræv, vil I kunne se at gangen bliver brugt og lugte den ramme lugt af rovdyr.
  • Knogler og kranier fra dyr, som ræven har spist.
  • Ræveknogler og kranier.
Grævling
  • Spor med tydelige mærker af klør.
  • Grævlingegrav.
  • Grævlingelorte.
  • Hår.
Hare
  • Små runde lorte.
  • Bid af buske og træer. Haren har tænder i både over og undermund og efterlader et rent bid – i modsætning til hjorte, der flosser grenene.
  • Sæde eller leje, hvor haren har gemt sig.
  • Hår.

Mus

  • Kogler spist af mus er pænt afgnavede fra bunden. Der ligger tit mange sammen ved ædeplads.
  • Nød spist af mus.Musen gnaver et hul i den ene side af nødden.
  • Musehuller.
  • Knogler og kranier, fx i uglegylp eller rævelort.
  • En hel død mus.
  • Museforråd.Musen gemmer et forråd af nødder og bog under de visne blade ved foden af store træstubbe.
  • Musehår i rævelort.
Skovskade
  • Fjer.
  • Skovskaden bliver også kaldt for skovens politibetjent, fordi den skræpper højlydt, når der kommer nogen ind i skoven. Hvis I er heldige, vil I kunne høre dens advarselskald, når I kommer vandrende. Det lyder som et stykke lærred, der bliver revet i stykker.
  • Skovskaden samler også agern og bog og gemmer dem til vinterforråd. Nogle af de træer, I ser, er måske blevet spredt af en skovskade.
Spætte
  • Kogler, hakkede og flossede.
  • Spætteværksted. I vil ofte finde mange kogleskæl og kogler under det.
  • Fjer.
  • Huller i døde træer.
Ugle
  • Uglegylp er små grå klumper af hår, som I kan være heldige at finde under høje træer. Pil uglegylpen fra hinanden. Ofte vil I kunne finde små knogler og kranier fra mus.
Rovfugle
  • Fjer, rester fra måltid, fx en spist fugl. Fjerene er hele, da rovfuglene plukker dem.
  • Ofte vil I kunne se musvågen svæve højt over skoven.
Skovens største rovdyr
På jeres vej vil I sandsynligvis finde en del spor efter skovens største rovdyr,mennesket, som skrald, stier, mærker på træerne, måske hjerter i bark, store fældede områder og andet. Det er ikke sportegn,men dog værd at tale om. Tag skrald med jer, også selvom det ikke er jeres.
 
Når sporjagten er endt, kan eleverne sætte sig i grupper og undersøge deres sportegn. Hver gruppe kan vælge et sportegn ud, som de fortæller de andre om. 
 
Kimsleg med sportegn
Eleverne kan lege Kimsleg med de sportegn, de har fundet. De skal bruge et tørklæde eller en trøje, som de breder ud på jorden. Den der er Kim skal nu finde 5-10 sportegn frem og lægge dem under tørklædet. De andre må ikke kigge. Når alle er klar, løfter Kim tørklædet, så de andre kan kigge i 30 sekunder. Så lægger Kim tørklædet over tingene igen. De andre skal nu prøve at huske,
hvad der var under tørklædet. Eleverne kan skiftes til at være Kim. 
 
Alene i skoven
Gå en lille tur og sæt eleverne af, én efter én, ad en rute i skoven. Lad eleverne sidde lidt hver for sig, helst så langt væk fra hinanden, at de er helt alene – og gerne i mindst et kvarter. Hent hele rækken ind igen efter et kvarter. Eleverne skal sidde helt stille og se, om de kan se, høre, lugte eller mærke nogle dyr. Bagefter kan de fortælle hinanden om, hvad de oplevede, og skrive og tegne om det på kopiark 42.
 
Knogler, kranier og døde dyr
En del drenge og piger er helt tossede med skeletter. Hvis I er så heldige at finde et dødt dyr, en mus, en muldvarp eller måske en fugl eller en snog, så undersøg dyret sammen med børnene. I kan bruge en pind til at vende dyret med, hvis I ikke vil røre ved det.
Hvis I gerne vil have dyrets skelet, kan I lægge dyret på en myretue og lade myrerne rense skelettet for kød. I kan også tage dyret med hjem og lægge det i en gammel gryde med melorm (kan købes billigt i en dyrehandel). Sæt låg på gryden og stil den et luftigt sted, hvor den ikke bliver forstyrret. Kig til den ind imellem og se, hvad der sker. Læs mere om, hvordan man får skelettet ud af et dødt dyr på www.skoven-i-skolen.dk.
 

Bearbejdning

Sortér og lav udstilling
Tilbage i klassen sorterer, ordner og undersøger eleverne de sportegn, de har fundet. Eleverne kan lave en samling af sportegn, som kan stå fast i klassen, og som de kan supplere med nye sportegn, når de finder nogen. Eleverne kan ordne sportegnene i små æsker eller i en sættekasse (se nedenfor). Eleverne kan lave en udstilling af spor og sportegn og skrive skilte, der forklarer de udstillede spor, fx hvilket dyr det stammer fra, hvor det er fundet, dato, en historie om dyret osv. Eleverne kan via internettet og bøger undersøge dyret og dets levevis nærmere og skrive og tegne deres opdagelser som en del af udstillingen. De grupper, der er eksperter i bestemte dyr, kan hjælpe andre. På kopiark 42 og 43 kan eleverne hver især skrive og tegne om de spor og sportegn, de fandt i skoven.
 
Sættekasse
Hvis klassen tit er i skoven, kan eleverne lave en sættekasse med sportegn til klassen. De skal bruge en af de lave trækasser, man bruger til frugt. I trækassen sætter eleverne 20-30 afskårne mælkekartoner. På den måde får de en kasse med 20-30 rum, der kan være basis for klassens samling af sportegn. Hver gang klassen kommer hjem fra en skovtur, kan eleverne lægge nye sportegn
i eller bytte gamle ud med nye og bedre. De elever, der har lyst til at lave deres egen samling, kan også gøre det.
 
Lav et spil dyrekort
Udfra alt det eleverne nu ved og alt det, de kan slå op i opslagsbøger, laver eleverne nu et spil dyrekort. Kopier kopiark 44 over på karton og klip kortene ud. Hver elev undersøger et dyr og skriver fakta om dyret på kortet. Desuden tegner eleven dyret eller finder et billede at klistre på kortet. I kan finde dyrefotos i Foto på www.skoven-i-skolen.dk.
 
Når dyrekortene er fyldt ud, kan I evt. laminere dem, så de kan holde længere.
 
Eleverne kan spille med dyrekortene, som man spiller med bilkort. En deltager deler kortene ud, så de, der er med, får lige store bunker. Alle blander deres kort og lægger dem foran sig i en bunke med billedsiden nedad. Nu trækker hver deltager et kort og kigger på det. Den der sidder til højre for den, der delte ud, begynder. Han/hun vælger, hvilken kategori man spiller om. Hvis han sidder med en grævling, er det godt at tage “alderskategorien”. Hvis han sidder med en mus, er det godt at tage kategorien “antal unger”. Osv. Den, der har det højeste tal i en kategori, vinder alle kortene og må vælge kategori i næste runde. I bunden af kortene er et par spørgsmål som ikke er tælbare - dem må man udelade af legen. Spillet fortsætter til én spiller sidder med alle kort.
 
Dagbøger
Lad eleverne skrive eller tegne i om deres oplevelser i deres dagbøger eller på kopiark 4. De kan også skrive eller tegne om, hvad de har lært, og hvad de synes er vigtigt at huske på kopiark 5.
 

Baggrund

Børn som naturvejledere
Skoven er fuld af pattedyr, krybdyr, padder og fugle, der hver især har deres specielle egenskaber og historie. Ideen med forløbet her er, at eleverne undersøger forskellige dyrs historie og fortæller dem til hinanden. Du kan som lærer hjælpe eleverne med at finde frem til historierne i opslagsbøger og på internettet (fx i Leksikon på www.skoven-i-skolen.dk). Lad eleverne finde svar på:
  • Hvad hedder dyret?
  • Hvad laver dyret?
  • Hvor bor dyret?
  • Kan det noget sjovt?
De fire centrale spørgsmål er lånt fra Bent Leicht Madsens gode bog ”Børn, Dyr og Natur”. Ved at tage udgangspunkt i de fire spørgsmål, vil eleverne komme langt omkring det enkelte dyrs livshistorie. Hver gruppe af elever får på den måde mulighed for at blive bærer af et dyrs historie og fortælle den til de andre, når I går i skoven og finder dyrespor. Gennem arbejdet med udstilling
og samlinger i klassen vil eleverne kunne kaste sig over flere dyr. Og når I fremover kommer i skoven, vil I kunne hente flere spor og mere viden om dyrene.
 
Fordi eleverne nu går i 3. klasse, har vi udvidet de fire spørgsmål med et par ekstra spørgsmål, som sporer eleverne ind på det, de skal finde ud af.
 
Håndbøger
Når du går i skoven med ungerne, skal du ikke være bange for ikke at kende alle spor og sportegn. Tag en god håndbog med
og slå op sammen med børnene. Så lærer de, hvordan de kan finde frem til viden. Brug også håndbogen i klassen til at lære
dyrene bedre at kende i forbindelse med jeres udstilling. Der vil være sportegn, som ikke er lette at tyde.Vis dem til biologilæreren, naturvejlederen og naturkyndige forældre. De elsker svære gåder.
 

Find mere viden

Link
Find mere viden om spor og sportegn på www.skoven-i-skolen.dk. Kode: bt-dyr, btl-dyr.
 
Bøger
”Dyrespor fra pattedyr og fugle”, Preben Bang og Preben Dahlstrøm, Gads Forlag, 2001
”Nordens pattedyr”, Birger Jensen, Gads Forlag, 1993
”Danmarks pattedyr”, Bent Muus, Gyldendal, 1993
”Danske dyr – tilpasning og miljø”, Thorkild A. Nielsen, Alinea, 1999
”Fugle i farver”, Tommy Dybbro, Politikens Forlag, 1998
”Europas fugle”, Roger Tory Peterson m.fl., Gads Forlag, 1976
”Børn, Dyr og Natur”, Bent Leicht Madsen, Forlaget Børn & Unge, 1988

Hvem, hvad, hvor

Fag:Natur/Teknik
Klasse:0. - 3. klasse
Sted:Skov
Årstid:Efterår

Grej

I SKOLEN
 
Bøger om pattedyr i skoven, dyrespor og sportegn, udstoppede dyr, hvis skolen har sådan nogle, billeder af dyr og kopiark 40 og 41.
 
I SKOVEN
 
En rulle plastikposer, gips, vand, skål, ske, strimler af karton, papirclips, saks, syltetøjsglas til at blande gips i, igitalkamera og kopiark 41 (evt. lamineret) og 42.
 
I SKOLEN
  • Til sættekasser: æsker, evt. frugtkasse og mælkekartoner til sættekasse.
  • Til dyrekort: hvidt karton eller kartotekskort og blyanter.
  • Kopiark 42, 43 og 44.

Undervisningsmål

Relaterede Fælles Mål for natur/teknik bliver sat ind her, når de nye Fæl...
Relaterede Fælles Mål for natur/teknik bliver sat ind her, når de nye Fælles Mål er klar i 2014
 

Kolofon

Kapitel 8 fra Skoven i Skolens grundbog "Børn og Træer". Kapitlet kan bruges som selvstændigt forløb.
 
Forfatter Børn og Træer lærervejledning: Malene Bendix
 
Forfattere Børn og Træer elevbøger: Malene Bendix, Arne Bjerrum og Steen Erik Nielsen.
 
Udgivelse: Alinea og Skoven i Skolen
 
Dette forløb kan du også finde på side 57 i Lærervejledning og i elevbog 1 side 22-23.