Gæt et dyr

En klassisk naturleg, som kræver - og giver - viden om dyrene i vores natur.

Kort om forløbet

Gæt et dyr er en klassisk naturleg, som kræver viden om de vilde dyr i naturen. Det er en god ide at lege legen efter eleverne har undersøgt forskellige vilde dyr og fået viden om dem.
 

Formål

  • At eleverne samler viden sammen om dyr – og bruger den i en leg ude i naturen.
  • At eleverne undersøger lidt af dyrenes vilkår ude i naturen.
  • At eleverne introduceres til nogle af de måder, vi klassificerer dyr.
blaamejse027_MortenDDHansen_300pudsnit.jpg
Blåmejse. Foto: Morten D. D. Hansen.

Forberedelse

Lav dyrekort
Start med at lave en bunke af kort. Der skal være lige så mange eller flere kort, som der er deltagere i legen. På hvert kort skriver du navnet på et dyr – og sætter evt. et foto ind af dyret. Du kan laminere kortene, så de kan bruges flere gange.
 
Det er også en god ide, at lege legen ude i naturen – og vælge dyr, som lever i den naturtype, I leger legen i.
 
Lær om dyr i klassen
Legen ”Gæt et dyr” kræver, at eleverne ved lidt om dyr – og om hvordan vi opdeler dem i grupper. Det er en god ide at lege legen, efter at eleverne har undersøgt forskellige vilde dyr og fået viden om dem.
 
I kan arbejde på forskellige måder med dyr i klassen. Hver elev kan undersøge et dyr – og fortælle de andre om det. I kan finde viden om pattedyr, fugle, smådyr og andre dyr i Leksikon – og bruge dyrekort fra natur/teknik forløbet "På jagt med Skoven i Skolen. De er vedhæftet i højre margin.
 
Klassificering af dyr
Tal med eleverne om, hvordan vi klassificerer dyr.
 
A1: Hvirveldyr (dyr med rygsøjle)
B1: Ensvarme (dyr som altid har samme kropstemperatur):
  • Pattedyr
  • Fugle
B2: Vekselvarme (kropstemperaturen ændrer sig med temperaturen omkring dyret):
  • Fisk
  • Padder
  • Krybdyr
 
A2: Hvirvelløse dyr (dyr uden rygsøjle), fx:
C1: Med leddelte ben:
  • Insekter
  • Edderkopper og mejere
  • Skolopendre
  • Tusindben
  • Krebsdyr (krabber, krebs, rejer, bænkebidere)
C2: Uden leddelte ben
  • Ledorme (regnorm og igler)
  • Bløddyr (snegle, muslinger)
  • Pighude (søstjerner, søpindsvin)
     

Sådan gør du

Ud i naturen
Legen ”Gæt et dyr” skal leges ude i naturen. Brug dyr, som lever i den biotop, som I tager ud til. Det kan være en skov, ved en strand, en sø, en mose eller andet.
 
Når I er ude, gør I følgende:
  • Forklar eleverne, hvad legen går ud på.
  • Sæt et kort fast på ryggen af hver elev med en sikkerhedsnål. Nu er hver elev et dyr – men ved ikke selv hvilket.
  • Nu gælder det om at gætte hvilket dyr man er. Eleverne kan indsamle informationer, ved at stille spørgsmål til de andre. De andre må kun svare med ”ja” eller ”nej” eller ”ved ikke”.
Spørgsmål kan fx være:
  • Er jeg et pattedyr?
  • Er jeg større end en liter mælk?
  • Har jeg vinger?
  • Er jeg et rovdyr?
  • Har jeg 6 ben?
  • Er jeg et hvirveldyr (et dyr med rygsøjle)?
  • Osv.
Når en elev mener, at han/hun har gættet sit dyr, går han hen til dig og skriver sit eget navn og dyret på en liste. Eleven må ikke kigge på sit kort endnu, men fortsætter med at hjælpe de andre med svar.
 
Når mange elever har gættet på, hvad der er for et dyr, samler du dem omkring dig. Hver elev kommer med sit gæt – og der klappes af de rigtige. Hvis gættet ikke er rigtigt, kan eleven spørge igen – eller få at vide, hvad han/hun er for et dyr, alt efter, hvad der passer på gruppen.
 
Kig efter spor efter dit dyr
Efter I har leget legen, kan eleverne undersøge området for spor efter deres dyr – fodspor, ædespor, efterladte spor som lort, hår, fjer. Fortæl hinanden to og to, hvor jeres dyr kunne være at finde. Tag evt. fotos af spor.
 
Bearbejdning inde
Hver elev skriver og tegner om sit dyr - og laver en udstilling eller et billede med spor, fotos, fjer osv.
 
Pattedyr_Skovmaar_NaturGrafik_0.jpg
Gæt en skovmår. Foto: NaturGrafik.dk.

Flere gættelege

Her er to andre måder at lege ”Gæt et dyr” på:
 
Gæt et dyr 2
En elev vælger sig et dyr. Resten af gruppen skal nu gætte, hvilket dyr eleven er, ved at spørge – som i 20 spørgsmål til professoren. Eleven må kun svare ”ja”, ”nej” og ”ved ikke”. Og gruppen har kun 20 spørgsmål at fyre af.
  • Har du fjer? Nej
  • Har du en hale? Ja
  • Er du større end en liter mælk? Nej
  • Osv.
Gæt et dyr 3
Del gruppen i to hold.
  • Hvert hold vælger sig et dyr – og bliver enige om en række udsagn, de vil fortælle om dyret.
  • Hver mand på holdet får et udsagn.
  • Læg et tov eller en gren på jorden, som deler banen i to dele – eller tegn en streg i jorden med støvlehælen.
  • Marker et sted, hvor der er helle.
  • De to grupper stiller sig nu op på hver sin side af tovet – ved siden af hinanden.
Et eksempel:
  • Den første person i Gruppe 1 starter med at sige et udsagn, fx: Jeg har seks ben.
  • Så må Gruppe 2 gætte. Er du et insekt? Ja.
  • Så er det Gruppe 2´s tur til at komme med et udsagn. Første mand siger: Jeg er brun og hvid.
  • Gruppe 1 gætter: Er du et pattedyr? Nej.
  • Grupperne skiftes til at få et udsagn – og til at gætte.
  • Når fx Gruppe 2 gætter sit dyr – og Gruppe 1 siger: ”Ja, det er en myre!”, så skal Gruppe 2 løbe for livet hen til området med helle – mens alle deltagere fra Gruppe 1 skal prøve at fange dem.
Forenklede Fælles Mål efter 4. Klasse:

Kompetenceområde: Undersøgelse

Kompetencemål:
  • Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål
Færdigheds- og vidensmål: Organismer
  • Eleven kan indsamle og bestemme dyr, planter og svampe herunder med digitale databaser
  • Eleven har viden om navne og enkel klassifikation af dyr, planter og svampe
Kompetenceområde: Kommunikation

Kompetencemål:
  • Eleven kan beskrive enkle naturfaglige og teknologiske problemstillinger
Færdighed- og vidensmål: Faglig læsning og skrivning
  • Eleven kan læse og skrive enkle naturfaglige tekster
  • Eleven har viden om enkle naturfaglige teksttypers formål og struktur