Hold varmen i vinterskoven

Hvordan klarer dyrene sig om vinteren. Og hvad kan vi mennesker gøre, for at komme kulde i møde, når vi er ude i naturen?

Vinterskov.

Kort om forløbet

Der er koldt i skoven om vinteren. Som mennesker kan vi gøre fire ting for at komme kulden i møde: Vi kan tage ordentligt tøj på, vi kan holde os i bevægelse, vi kan lave bål, og vi kan spise mad. I kapitlet her gennemgår klassen, hvordan man kan holde varmen, så det er sjovt at være i skoven, selvom det er koldt. Samtidig undersøger eleverne, hvordan dyrene klarer sig i vinterskoven.
 

Formål

  • at eleverne lærer, hvordan de skal klæde sig på, når de færdes ude i naturen.
  • at eleverne undersøger, hvordan dyrene klarer sig i skoven om vinteren.
  • at eleverne finder og lærer at genkende spor fra dyr i vinterskoven. 
     

Forberedelse

Tøj til udeliv om vinteren
Tal med eleverne om, at I skal på vintertur i skoven og diskuter, hvordan I skal klæde jer på. Det gælder om at holde sig tør og varm. Hvordan kan man blive våd? Og hvordan kold? I elevernes bøger finder du en tegning af en dreng med varmt vintertøj og 9 gode råd til, hvordan man holder varmen i vinterskoven. Snak siden grundigt igennem med klassen – og bed evt. eleverne om at vise den til deres forældre, så de kan hjælpe hjemmefra.
 
Hvis eleverne har lyst, kan de tegne påklædningsdukker og tøj til en kold vinterdag og bruge dem som udgangspunkt for jeres snak om vintertøj. Alternativt kan du kopiere pigen på kopiark 11 på karton, så eleverne kan tegne vintertøj til hende og bruge hende som påklædningsdukke. Hvis eleverne skal have en fornemmelse af, hvad det betyder at holde sig tør, kan de lave forsøg med tørre og våde vanter. Se kopiark 20. Bagefter kan I snakke om, hvad der sker, når tøj er vådt (se Baggrund side 33).
 
Med kopiark 21 er kan I lave et enkelt forsøg for at afklare, hvilke sokker der holder bedst på varmen – uldsokker, termosokker eller tennissokker. Klassen kan lave forsøget i skolegården, eller tage det med i skoven.
 
Dyrene i vinterskoven
Brug de to tegninger i Børn og Træer 1.-3. klasse side 11 og tal med klassen om, hvilke dyr man kan møde i skoven om sommeren, og hvilke dyr I kan møde nu om vinteren. Der er ikke nær så mange dyr i skoven om vinteren. Hvorfor er det? Hvor bliver de af? Og hvordan overlever de dyr, der er tilbage i vinterskoven? Det er det klassen skal undersøge i forløbet her. Du kan finde viden om vinterens dyr i Baggrund side 33.

Vinteren
Tal med klassen om vinteren i år. Har den været streng eller mild? Har det sneet? Hvordan har den været i forhold til de andre år? 
 
Tal med klassen om temperatur. Hvordan måler man temperaturen? Hvor koldt kan det blive om vinteren? Hvad er frostvejr? Brug evt. dele af kapitlet Mål vejr på side 42 og 43 i Elevbog 3.-6. klasse og tag et termometer med, når I skal i skoven. Hvis I vil arbejde mere med vejr, kan I bruge kopiark 105.
 
Bål i skoven
Hvis I gerne vil tænde bål i skoven, skal I undersøge hos skovejeren, om I må, og om der er en bålplads, I kan bruge.
 

Sådan gør du

Bål
Hvis der er en bålplads, I må bruge, kan I allerførst hjælpe hinanden med at finde brænde, save det op og tænde et bål. Det er rart at have et varmt udgangspunkt for arbejdet i det kolde vejr. Eleverne kan hjælpe hinanden med at finde mere brænde og holde bålet ved lige i løbet af dagen. På side 18 i Børn og Træer 1.-3. klasse er der vist, hvordan man kan bygge et bål op.
 
Hvordan holder dyrene varmen?
I vinterskoven kigger klassen efter spor af små og store dyr med hovedfokus på, hvordan dyrene overlever vinteren. Du kan vælge at dele eleverne op i grupper, der leder selvstændigt, eller at tage hele flokken med på en gang og se, hvad I finder.
 
Lad eleverne lede i skovbunden og inde mellem træerne efter smådyr og spor efter større dyr. Kig også under barken på døde grene i skovbunden og i gamle mørnede træstubbe. Måske er I heldige og finder nogle af skovens små dyr. Hvis det er koldt, er de meget passive. Er de døde? Kan de tåle at blive så kolde? Og hvor er alle de andre små dyr? Husk at dække dyrene til med jord og blade, når I har kigget på dem.
 
Lyt efter dyrelyde. Måske pipper en enkelt musvit, men hvor er alle sommerens fugle? Og hvordan holder de fugle, der er her, varmen?   
Kan klassen finde spor efter større dyr, som rådyr, ræv og egern? Hvordan holder de varmen? Kig både efter spor af klove og poter – men også efter efterladenskaber og gnav.
 
Tal om, hvordan dyrene overlever vinteren ud fra alt det, I finder og ud fra baggrundsstoffet.
 
Overlev i vinterskoven
Eleverne kan prøve at forestille sig, at det er dem, der skal overleve en vinter ude i skoven. De har det med, som de står og går i. Hvad skal der til for, at de kan overleve? Hvad skal de bruge? Hvor skal de sove? Hvad skal de spise? Klassen kan lege det som en leg og bygge, samle og overleve lidt i vinterskoven.
 
Kig efter kogler og dyregnav
Hvis der er et skovstykke med lidt ældre grantræer eller andre nåletræer, så tag klassen med derind. Om vinteren, når mange frø og frugter ligger i jorden, hænger granernes kogler som lækre madpakker for egern, mus, spætte og andre dyr. Send eleverne af sted for at finde forskellige kogler fra rødgran, fyr, lærk, og måske fra andre slags nåletræer. Kig også efter kogler som dyr har gnavet i.
Eleverne kan lægge alle de kogler, de har fundet, på et tæppe eller en dug. Snak med eleverne om, hvilke nåletræer koglerne kommer fra og om hvem, der har spist hvad. I kan bruge kopiark 22.
 
Fortæl eleverne, at dyrene ikke spiser selve koglen, men går efter de små koglefrø, der gemmer sig bag kogleskællene. Prøv sammen at pille frø ud af en kogle. Det er ikke helt let.
 
Tag nogle af koglerne med hjem i klassen.
 
Ræve efter mus
Hvis nogle af børnene fryser, så leg en leg. I kan fx lege Ræven efter mus, der ligner den gamle leg kædetagfat på en prik. Om vinteren er rævene meget sultne. Hannen og hunnen parrer sig allerede i januar, og hunnen skal bruge masser af mad, mens hun er drægtig. Derfor skal rævene fange en masse mus. Et af børnene er ræven. Resten er mus. Ræven løber efter musene og fanger en, der også forvandler sig til en ræv. De to ræve skal nu holde hinanden i hånden og fange flere mus. Når kæden er på fire ræve, må den dele sig til to, så der nu er to par ræve på farten. Legen fortsætter, til alle mus er spist.
 
Bål og madpakker
Spis madpakker ved bålet. I kan evt.varme hyldebærsaft i en gryde. Giv også eleverne tid til at lege og udforske vinterskoven selvstændigt.
 

Bearbejdning

Kogler og koglefrø
Hvis eleverne gerne vil se de frø, der gemmer sig i koglerne, kan de lægge et par kogler på en paptallerken på varmeapparatet natten over. Koglen vil tørre, og de små frø vil falde ud.
 
Eleverne kan lave en udstilling af de kogler, klassen har med hjem, og fortælle, hvad de har fundet ud af om koglerne, deres frø, dyrene der spiser dem osv. ved at skrive og tegne til udstillingen.
 
Hvordan overlever dyrene vinteren?
Hver elev skriver og tegner, hvordan dyrene klarer sig om vinteren. På kopiark 23 kan eleverne hver især vælge et eller flere dyr at undersøge, skrive og tegne om.
 
Dyrespor
På kopiark 24 kan eleverne skrive og tegne om de dyrespor, de har fundet.
 
Dagbog
Eleverne fører som sædvanlig dagbog over oplevelserne i skoven i deres kinabog eller på dagbogsbladet (kopiark 4). Eleverne kan også skrive og tegne om det, de har lært på kopiark 5.
 

Baggrund

9 varme råd
Der kan være isnende koldt i skoven om vinteren, især hvis man skal være der mange timer. Derfor er det meget vigtigt, at ingen – hverken lærer eller elever – fryser, for så er det ikke sjovt at være af sted.
 
Her er de 9 varme råd fra elevernes bog i en lidt udvidet form:
 
Se på vejret før du går hjemmefra
Det er en god ide at gå helt udenfor derhjemme, så man kan mærke vind, nedbør og temperatur. Hvis det blæser meget, virker det koldere, end termometret viser.
 
Tag flere tynde lag tøj på
De små lag af luft mellem tøjet isolerer og giver varme. Det er let at regulere sin egen varme ved at tage en trøje af og lægge den i rygsækken.
 
Hold dig tør
Det gælder om at holde sig tør både indefra og udefra. Hvis eleverne lærer at tage deres regntøj på, så snart det begynder at dryppe, i stedet for at vente til det plasker ned for alvor, kan de holde varmen i regnvejr i lang tid. Hvis nogle elever løber og leger og får varmen, skal de lyne jakkerne op eller tage en trøje af, så de ikke bliver våde af sved indefra. Hvis nogle elever får en våd sok, så giv dem en plastikpose på foden og stik den tilbage i støvlen igen. Det er med til at holde foden varm. En rulle almindelige affaldsposer er gode at have med i lærerrygsækken om vinteren.
 
Husk hue, vanter og halstørklæde
“Hvis du fryser om fødderne, så tag en hue på”, lyder et gammelt friluftsråd. Vi mister rigtig meget varme fra hovedet, så huen er guld værd i koldt vejr. Også vanter og halstørklæde er helt nødvendige.
 
Uld varmer godt – og det føles ikke vådt
Uld og flis varmer bedst. Selv våd uld varmer, da ulden suger vandet ind i fibrene, så det ikke føles så vådt. Desværre synes mange børn, at uld kradser – og til dem er flis også fint.
 
Brug tøj og støvler med plads i
Det er vigtigt, at der er plads i støvler og tøj. Hvis det er for småt, forsvinder de små isolerende lag af luft og så fryser man lettere.
 
Bevæg dig
Når klassen er i skoven om vinteren, er det helt essentielt, at alle bevæger sig lidt hele tiden. Hvis eleverne sidder stille mere end 5 minutter, vil de begynde at blive kolde, og så er det træls at være af sted. Planlæg din vinterundervisning, så klassen bevæger sig lidt hele tiden og meget indimellem, så længe de ikke sidder ved bålet.
 
Spis og drik
I koldt vejr er mad og drikke vigtigt. Man bliver ekstra kold af at være sulten. Eleverne skal have store madpakker med og en drikkedunk med vand. Du kan evt.tage ekstra vand med og en pose med rosiner, nødder og solsikkekerner eller en anden form for energimad, hvis eleverne trænger til lidt ekstra. Hyldebær- eller solbærsaft til at varme over bålet gør også altid lykke.
 
Tænd bål (hvis du har fået lov)
Både for børn og voksne er det dejligt at have et bål at varme sig ved, når klassen er i skoven om vinteren. Bålet er en lysende og lun base, som I kan tænde, når I ankommer – og vende tilbage til løbende, både for at passe det, hugge brænde til det og for at varme jer. I må selvfølgelig kun tænde bål, hvis I har fået lov, og det er en god ide at bruge bålpladser, der allerede er etableret. Husk også, at sprede eller slukke bålet, når I forlader det.
 
Hvordan overlever dyrene vinteren i skoven?
Vinteren på vore breddegrader er kold, mørk og lang. Dyrene har udviklet forskellige strategier for at overleve den. Her er nogle af dem:
  • Snegle med hus graver sig ned i jorden og lukker indgangen på huset med en prop af kalk og slim. På den måde undgår de, at kroppen tørrer ud, og så kan de ligge her i en slags dvaletilstand, indtil det bliver forår. Mange snegle uden hus, som fx de sorte skovsnegle, dør når det bliver frostvejr. Men inden da har de lagt en masse æg nede i jorden, som bliver til nye snegle næste forår.
  • Frøer og tudser, der hører til de vekselvarme dyr, kan slet ikke klare sig i kulden. Når det bliver koldt, graver de sig ned i jorden eller på bunden af damme, hvor de ligger i dvale til foråret.
  • Mange insekter som biller og sommerfugle dør, når det bliver koldt. Deres afkom overlever vinteren som æg, larver eller pupper nede i jorden, bag bark og under træstammer og kommer frem som voksne individer om foråret. Nogle biller og sommerfugle overvintrer dog også som voksne. De graver sig ned i jorden eller sidder i hule træer, hvor der er en konstant lav temperatur. Så kan de forblive i dvaletilstand selvom temperaturen svinger.
  • Fugle kan flyve – og det giver dem andre muligheder. En stor del af fuglene trækker sydpå om efteråret. Her kan de finde føde, og her er chancen for overlevelse bedre. Mange af de fugle, vi ser i skoven om vinteren, er faktisk trækfugle, som er kommet fra Norge, Sverige og Finland, hvor vinteren er meget hårdere end den danske. Men vi har også vores standfugle, fx solsort, musvit, bogfinke, blåmejse, musvåge osv.
  • De større pattedyr, som hjort, ræv og grævling, er nødt til at blive her. Når det bliver koldt, udvikler de en tyk vinterpels, der beskytter dem mod kulden. De sørger også for at bruge så lidt energi som muligt ved at hvile meget. Hjortene lever af græs, bark og knopper. Dådyr og krondyr søger tæt sammen og luner sig hos hinanden i flokken. Ræven bor i sin rævegrav. Den lever af mus, egern og fugle om vinteren, men støder den på et insekt eller et andet lillebitte dyr, så spiser den også det. Grævlingen sover vintersøvn i sin hule næsten hele vinteren. Den spiser sig tyk og rund om efteråret og kan tære på sit fedtlag i lang tid.
  • Skovens små pattedyr, som mus og egern, sover ikke vintersøvn. De er vågne hele vinteren, og lever af deres vinterforråd. Om efteråret gemmer de nødder, agern, bog, kogler og bær på små steder. Dem lever de af i den kolde tid. Egernet gemmer en lille nød hvert sted. Musene gemmer mange nødder i et forråd. Egern og mus bor i deres lune reder om vinteren. Egernet har flere reder højt oppe i træerne. Musenes reder er gemt i græsset eller mellem træernes rødder. Hvis der kommer sne, kan musene ofte leve et dejligt museliv i gange i græsset nedenunder sneen. Her er de fri for vinterstorme.Og selvom det fryser meget oppe over sneen, vil temperaturen i rummet mellem sneen og græsset ofte være omkring frysepunktet.
  • Pindsvinet går i dvale allerede i november og vågner først op til april igen. Det sover i sin rede, i en brændestabel eller i et hult træ. Pindsvinets kropstemperatur falder, mens det sover, så det kun er et par grader varmere end luften omkring det. Det kan blive helt ned til et par grader. Når pindsvinet er så koldt, slår dets hjerte kun få gange hvert minut. På den måde bruger pindsvinet ikke så meget energi. Det gør, at det kan leve af sit fedtlag gennem mange måneder. En meget mild vinter kan betyde, at nogle pindsvin vågner for tidligt af deres vinterdvale. Det kan medføre, at de dør, fordi de ikke kan finde føde nok.
 
Kogler
I kan bruge kopiark 22 til at finde ud af, hvilke træer jeres kogler kommer fra. Der er stor forskel på koglernes størrelse – fra lærk til ædelgran. De store kogler fra ædelgranerne går fra hinanden, før de falder ned på jorden, så dem kan I bedst se på træet.
Koglefrøene er rige på fedt. De er vigtige som vinterføde for bl.a. mus, egern og spætte og mange andre dyr. Det er let at se, hvem af de tre der har været på spil:
 
  • Musen er et lille omhyggeligt dyr. Den gnaver sine kogler tæt og systematisk, så kogleakset ligger smukt tilbage med spiralsnoede spor af kogleskællene. Koglerne ligger tit samlet på en ædeplads, så det ser ud som om, musene har holdt musefest.
  • Egernet holder koglen mellem forpoterne med den tykke ende opad. Den gnaver kogleskællene af fra den tykke ende et for et. Tilbage bliver en lille dusk i den spidse ende. Egernets kogler er mere flossede end musens og ligger også tit flere sammen nedenfor egernets ædeplads.
  • Spætten sætter koglen fast i en sprække i træet, der kaldes et spætteværksted. Så hakker den med sit næb ned bag kogleskællene og vrider dem fra hinanden, så den kan fiske koglefrøene ud. Resten af koglen efterlader den rodet og forpjusket nedenfor spætteværkstedet.
     

Find mere viden

Link
Find mere materiale om påklædning og vinterdyr på www.skoven-i-skolen.dk. Kode: bt-vinter og btl-vinter.
 
Bøger
”Dyrespor fra pattedyr og fugle”Preben Bang og Preben Dahlstrøm,Gads Forlag,2001
”Nordens pattedyr”Birger Jensen,Gads Forlag,1993
”Danmarks Pattedyr”,Bent Muus,Gyldendal,1993
”Danske dyr – tilpasning og miljø,Thorkild A.Nielsen,Alinea,1999
”Små dyr i skoven”Lars-Henrik Olsen,Jakob Sunesen og Bente Vita Pedersen,Gads Forlag,1998
”Hvad finder jeg i skoven”G.Mandahl Barth,Politikens Forlag,1965
”Smådyr i skoven”,Kurt Servé,OP-forlag,1997
”Fugle i farver”T.Dybbro,Politikens Forlag,1995
”Europas fugle”,Roger Tory Peterson m.fl.,Gads Forlag,1976
”Spejderlex”,red.Lars Z.Maarup m.fl.,3.udgave,Det Danske Spejderkorps,1998

 

Hvem, hvad, hvor

Fag:Natur/Teknik
Klasse:0. - 3. klasse
Sted:Skov
Årstid:Vinter

Grej

I SKOLEN
 
Til forsøg med vanter: Vanter.
Til forsøg med sokker: Uldsokker, tennissokker, termosokker, 1/2 liters plastiksoda- vandsflasker, termometre, varmt vand og termokande.
Til påklædningsdukker: Karton, sakse, blyanter og tusser.
Evt. kopiark 11 og 21.
 
I SKOVEN
 
Eleverne skal selv have godt med tøj med og ekstratøj i en rygsæk.
Til bål: fælles hyldebærsaft, kopper, tændstikker, aviser, bålgryde og økse/sav.
Håndbøger om dyrespor, dyr, fugle og smådyr, poser eller en kurv til kogler og andre dyrespor og evt. en bestemmelsesdug eller en trøje.
Kopiark 22.
 
I SKOLEN
 
Paptallerkner, kogler og kopiark 22, 23 og 24.
 

Undervisningsmål

Relaterede Fælles Mål for natur/teknik bliver sat ind her, når de nye Fæl...
Relaterede Fælles Mål for natur/teknik bliver sat ind her, når de nye Fælles Mål er klar i 2014
 

Kolofon

Kapitel 4 fra Skoven i Skolens grundbog "Børn og Træer". Kapitlet kan bruges som selvstændigt forløb.
 
Forfatter Børn og Træer lærervejledning: Malene Bendix
 
Forfattere Børn og Træer elevbøger: Malene Bendix, Arne Bjerrum og Steen Erik Nielsen.
 
Udgivelse: Alinea og Skoven i Skolen
 
Dette forløb kan du også finde på side 30 i Lærervejledning og i elevbog 1 side 10-11.