Små dyr i skoven

Jag dem, fang dem og lær de små dyr i skoven at kende.

Små dyr i skoven.

Kort om forløbet

Det kribler og krabler ude i skoven. Der er smådyr alle steder: Bænkebidere, edderkopper, snegle, orme, tusindben og skolopendre,myg og biller lever i træerne, på bladene, ved rødderne, under barken på døde grene osv. Jag dem, fang dem, og lær dem at kende.
 

Formål

  • at eleverne fanger små dyr på og omkring træerne og lærer almindelige smådyr at kende.
  • at eleverne undersøger, hvordan smådyrene lever, og hvad de spiser.
  • at eleverne forstår, at nogle smådyr er rovdyr, nogle er planteædere, og at nogle af smådyrene er med til at nedbryde blade og frigøre næringsstoffer til planterne.
     

Forberedelse

Hvis du, som lærer ikke har erfaring med at finde små dyr i skoven, kan det være en god ide, at du tager en tur i skoven alene og prøver nogle af nedenstående metoder af, som en del af din forberedelse. Så ved du, hvilke dyr der gemmer sig hvor, og hvordan I bedst får fat på dem. Du får ogsåmulighed for at finde viden og gode historier, om de dyr I støder på, på forhånd.
 
Forbered eleverne på, at I skal finde små dyr i skovbunden og i og omkring træerne. Snak om, hvilke små dyr eleverne kender. Tegn dem på tavlen. Snak om, hvad de små dyr lever af derude i skoven. Tegn et træ og fortæl, hvor og hvordan de forskellige små dyr lever i og omkring træet. Klassen kan tage udgangspunkt i tegningerne i elevernes bog, og du kan som lærer supplere med den viden, du kan finde her i kapitlet, på internettet og i opslagsbøger. Laminer kopiark 25 og tag det med i skoven.
 
Dyr og navne
Hvis eleverne skal arbejde lidt med smådyrenes udseende og navne, før I tager i skoven, kan de skrive og tegne på kopiark 26 og 27.
 

På jagt efter små dyr

I skal i skoven for at fange nogle af de små dyr og kigge på dem. Tal med eleverne om, hvordan I kan fange smådyr. I kan se nogle metoder i elevernes bog.
 
Syltetøjsglas
Et syltetøjsglas med huller i låget er fint at have små dyr i, og eleverne skal helst have ét hver som en del af deres faste udstyr (se side 11-12). Hver elev kan tage et syltetøjsglas med hjemmefra, og I kan sammen slå huller i låget med en hammer og et stort søm.
 
Faldfælde
Hvis I vil fange dyr i faldfælder, må I stille dem op dagen i forvejen. 
 
Insektsuger
Hver elev kan lave sig en insektsuger af en plastikhonningdåse og to stykker akvarieslange, der stikkes ned gennem revner i låget. Det ene stykke slange er forsynet med et lille stykke gaze for enden, der er sat fast med en elastik. Det er den slange, man suger i, og gazen forhindrer, at man suger de små dyr op fra dåsen. Du kan se en insektsuger i elevernes bog og en detaljeret beskrivelse
af, hvordan man laver insektsugeren på www.skoven-i-skolen.dk. Insektsugeren kan indgå i elevernes faste udstyr (se side 11).
 
Sommerfuglenet
Klassen skal bruge sommerfuglenet i skoven. Dem kan I købe eller lave selv at ståltråd og fintmasket net sat på kosteskafter.
 
Væddeløbsbane
Det er rigtig sjovt at lave kapløb med smådyr i skoven. Til det skal I bruge en væddeløbsbane, som I skal lave hjemmefra.
Væddeløbsbanen er en rund eller firkantet træplade på ca. en meter i diameter, der er malet hvid, og hvorpå der er
malet cirkler udenpå hinanden, så der er et startsted inde i centrum, en midtvejscirkel og en cirkel yderst, der danner
målstregen. Hele banen er altså en cirkel på omkring en meter i diameter.
 
I kan også vælge at tegne den på en voksdug med en sprittus. Hvis I har glemt at lave banen, men gerne vil lave kapløb, kan I tegne en bane op med en pind på en skovvej eller et bart stykke jord i skoven. Den bliver dog nok lidt mere ujævn. 
 

Sådan gør du

Smådyrsjagt
Del eleverne op i grupper på 4-5, som går på jagt efter smådyr forskellige steder i og omkring deres egne træer eller i skoven. Grupperne kan bruge de forskellige jagtmetoder nedenfor. To grupper kan let gå på jagt efter de samme dyr.
 
Hver elev har et syltetøjsglas med huller i låget. Eleverne fanger de små dyr med fingrene og putter dem op i glasset. De kan også fange dyrene med en insektsuger og med en ketcher. I kan finde dyr forskellige steder afhængigt af, hvordan dyrene lever.
 
Små dyr ved jorden
Kig i skovbunden under blade, grene og sten. Bræk rådne grene og træstubbe i stykker og se, om I kan finde nogle dyr i dem. I vil sikkert finde dyr som bænkebidere, tusindben, biller, edderkopper, skolopendre, ørentviste,myrer, snegle, orme, larver, pupper, m.m.
 
Små dyr i træet
Send nogle elever op i træerne for at fange dyr på grene og blade. Læg også en hvid dug under træet og ryst grenen, så dyrene falder ned på dugen. Her kan I samle dem op. I kan også trække en sort plastiksæk ned over en gren – og ryste grenen inde i sækken. Tøm posen ud på en hvid dug og saml de smådyr, der piler af sted, op i en bakke. På grantræer vil I nok finde edderkopper. På løvtræer insekter som mariehøner, biller, sommerfugle,myrer, edderkopper, bladlus og tæger, barkbiller og barklus.
 
Små dyr der løber hen over jorden
Sæt en faldfælde op. Grav et glas ned i jorden, så kanten flugter med jordoverfladen. Læg trefire sten omkring og en flad sten eller gren som tag, så der ikke kan komme vand ned i glasset, så de fangne dyr drukner.Vent en nat – og tøm så fælden. I vil sikkert finde løbebiller og edderkopper. Kig på dem i en hvid bakke. I kan også fange de dyr, der løber hen over jorden, ved at kravle igennem skovbunden med en insektsuger og suge de smådyr op, I møder.
 
Små dyr der flyver
Fx sommerfugle,myg, fluer, bier, hvepse, mariehøns, biller m.fl. Brug et sommerfuglenet. I kan selv lave det af stof og ståltråd. Sommerfuglenettet kan I både svinge gennem luften, men også svinge over græs og blomster, så I kan fange de dyr, der sidder der. I kan også lokke sommerfuglene til med lidt moset banan med en lille smule gær i. Læg det på et låg eller et blad.
 
Små dyr i en træstub
Find en gammel træstub og skil den ad med en pind. Her kan I finde nogle af de dyr, der nedbryder gammelt dødt ved: bænkebidere, tusindben, biller m.fl., men også æg, larver og pupper af insekter.
 
Kig på dyr
Nu er det tid at studere dyrene. Lav evt. en lille forskningsstation ude i skoven, hvor I har jeres opslagsbøger, glas og hvide bakker med dyr i. Eleverne kan sidde i grupper rundt omkring på jorden og kigge på dyrene i deres lupper. De kan tegne dyrene på små blokke, i skovnotesbøger eller i deres dagbøger. De kan tegne pile og skrive navne på dyrenes forskellige dele. Hvor mange ben er der? Hvor sidder hovedet på den her? Og de andre dele af kroppen? Hvad er typiske kendetegn for dyret? Hvad er det mon for et dyr? Brug evt. bentællernøglen på kopiark 25 og brug opslagsbøger til at finde ud af, hvordan dyret lever, og hvad det spiser. Er det et rovdyr eller en planteæder? Kan man se det på kroppen? Hvis I har et digitalkamera, kan eleverne også tage billeder af de
små dyr til senere brug. 
 
For hvert dyr kan eleverne tage udgangspunkt i følgende fire spørgsmål til dyret, der også står på kopiark 25.
  • Hvad hedder du?
  • Hvad laver du?
  • Hvor bor du?
  • Kan du noget sjovt?
Undersøg dyrene sammen med børnene, og find sammen historier om de forskellige dyr. Grupperne kan evt. samle deres iagttagelser af, hvilke dyr der lever hvor, på kopiark 28. 
 
Hver gruppe fortæller de andre om, hvad de har fundet ud af.
 
Tag tegninger og beskrivelser med hjem.
 
Kapløb med smådyr
Når eleverne er færdige med at undersøge de små dyr, kan de lave en kapløb med de dyr, de har fanget – og gætte på, hvilket dyr der er det hurtigste. I skal bruge en væddeløbsbane dvs. en cirkelrund bane på cirka 1 meter i diameter, med et startsted i midten, en midtvejscirkel og en yderste målstreg (se side 39).
 
Nu skal hver gruppe vælge sig et dyr, som gruppen tror er hurtigt, og komme det forsigtigt op i et glas for sig selv. Grupperne kan stille dyrene klar under omvendte glas på midten af banen, og hver gruppe kan fortælle, hvorfor de har valgt deres dyr. Det er ikke altid til at regne ud, hvem der vil vinde, men det er sjovt at gætte på det, før væddeløbet starter. Er det den hurtige rovbille, eller
de lyssky bænkebidere, eller den fredelige snegl? På et givent signal løfter eleverne deres glas, og så skal der heppes. Dyrene kan løbe i alle retninger fra startpladsen på midten, og det dyr, der først når målstregen yderst, har vundet.
 
I kan tage tid og lave alle de kapløb I vil og undervejs diskutere, hvorfor resultatet falder ud, som det gør.
 
Se mere om kapløb med smådyr og matematik på www.skoven-i-skolen.dk.
 
I tilfælde af regn: Kig på dyr i klassen
I dårligt vejr vil det være svært at få ro til at iagttage de små dyr i skoven, hvis I ikke har et sted at krybe i ly. Så hvis det øser ned, kan I vælge at studere de dyr, I har fanget, inde i klassen i stedet for ude i skoven,men ellers gøre det på samme måde. Dyrene kan godt overleve køligt en dag eller to i glas med blade, eller i et terrarium (se nedenfor). Skil evt. rovdyr fra byttedyr. Husk at lukke dyrene ud igen – helst der, hvor de er fundet, eller et sted der ligner.
 
Lav et terrarium
Tag nogle dyr med hjem, fx bænkebidere, og lav et terrarium til dem. Tag også noget skovbund med jord, mos, blade, kviste og et par halvrådne grene med i en stor sort plastikpose. Lav et terrarium i et gammelt akvarium, med jord nederst og blade øverst. Bænkebidere er krebsdyr og ånder med gæller. Derfor kan de kun leve fugtige steder, og terrariet må derfor ikke bliver for tørt. Giv et sprøjt med en sprøjteflaske af og til. Se, hvordan bænkebiderne kryber rundt i løvet. I løbet af nogle dage vil de spise af løvet, og lave bittesmå ekskrementer, som I tydeligt kan se, hvis I lægger et lille hvidt stykke papir ned i løvet. Tag ekskrementerne op og lugt til dem. De lugter af jord. Bænkebiderne nedbryder bladene til jord.
 
På samme måde kan I lave et terrarium til snegle, men dæk akvariet til med gaze, så de ikke kravler ud. Sæt et par grene ned til dem, så I kan se dem kravle. Måske er I heldige at se dem parre sig og lægge æg. Snegle er hermafroditter, dvs. både han og hun på en gang. 
 
I kan selvfølgelig også have andre dyr i jeres terrarium.
 

Bearbejdning

Når I kommer tilbage til klassen med notater, tegninger og fotografier af de små dyr, eleverne har fundet i skoven, kan eleverne bearbejde deres iagttagelser på forskellige måder. 
 
Stereolup
Det er spændende at se de små dyr i stereolup. Tag dyr med tilbage til klassen, så I kan kigge på dem i en god forstørrelse. Eleverne kan tegne dyrene og skrive om dem på kopiark 29. 
 
Bliv professor i et lille dyr
Hver elev kan vælge sig et bestemt dyr, som han/hun gerne vil være professor i. Udstyret med kopiark 30, en række opslagsbøger og internettet kan eleverne undersøge dyret og skrive og tegne om dyret. Hver professor kan fortælle de andre i klassen om sit speciale. 
 
Smådyrskort
Klassen kan lave et spil smådyrskort af kopiark 31. Kopier kopiarket på et stykke karton, klip smådyrskortene ud og lad eleverne udfylde dem med fakta, tegninger og fotos. Bagsiden skal være blank. Når smådyrskortene er udfyldte, kan I evt. laminere dem, så de kan holde længere. 
 
Eleverne kan spille med smådyrskortene, som man spiller med bilkort. En deltager deler kortene ud, så de, der er med i spillet, får lige store bunker. Alle blander deres kort og lægger dem foran sig i en bunke med billedsiden nedad.Nu trækker hver deltager det øverste kort og kigger på det. Den, der sidder til højre for den, der delte ud, begynder. Eleven vælger, hvilken kategori man spiller om.Hvis eleven sidder med et tusindben, er det godt at tage kategorien “ben”. Hvis han sidder med en bi, er det godt at tage kategorien “vinger” (den har 4) osv. Den, der har flest i en kategori, vinder alle kortene og må vælge kategori i næste runde. I bunden af kortene er der et par spørgsmål, som ikke giver point – dem må man udelade af legen. Spillet fortsætter til én spiller sidder med alle kort. 
 
Ordpuslerier
Eleverne kan også arbejde med dyrenes navne og udseende på kopiark 26 og 27 efter skovturen. 
 
Dagbog
I klassen kan eleverne skrive dagbog i deres kinabøger over deres oplevelser og klæbe tegninger, fotos og beskrivelser af dyrene ind i dagbøgerne eller på kopiark 4. Eleverne kan også skrive lidt om, hvad de har lært i kopiark 5.
 

Baggrund

Smådyr findes overalt. De er lette at fange og kigge på. Og når man først har lært de overordnede grupper at kende, er det ikke så svært at se forskel på dem og bladre sig frem til de mest almindelige i en opslagsbog.
 
Bentællernøglen
Her er en enkel måde at opdele de små dyr på, som også findes i elevernes bog: Tæl ben.
 
0 ben:
  • Det kan være snegle – sorte eller røde skovsnegle og agersnegle uden hus, eller snegle med hus på ryggen, som havesnegl, lundsnegl og den smukke kratsnegl.
  • Orm har heller ingen ben. I god muld vil I finde mange regnorm. Hvis I kigger ekstra godt efter, kan I se de meget tynde rundorme, der er næsten overalt i jorden.
  • Larver ser umiddelbart heller ikke ud til at have ben, men hvis I kigger godt efter har de 6 små gangvorter, der engang skal blive til 6 ben.
6 ben:
  • Har dyret 6 ben og en krop, der er delt i tre, med hoved, bryst og bagkrop? Så har vi at gøre med et insekt. Det kan være fuldt udviklet eller en insektlarve. Der findes omkring 20.000 insekter i Danmark, så det kan være mange forskellige. Kig på dyret. Hvad ligner det? En bille? En sommerfugl? En flue? En myg? Et stankelben? En myre? En græshoppe? En bi? En bladlus? En tæge? I kan stoppe der. I kan også slå op i en insektbog, bladre hen til den gruppe, I synes dyret ligner, og sammenligne med billederne for at finde navnet.
8 ben:
  • Spindlere har 8 ben. Spindlere er edderkopper, mejere (lange ben) eller mider (fx skovflåt).
Mange ben:
  • Bl.a. leddyr som tusindben og skolopender har mange ben.
  • Krebsdyr har også en del ben. Bænkebideren er det eneste krebsdyr, der lever på land. Den har 7 par ben.
Bittesmå dyr
Mider og springhaler ser I nok ikke, men der er masser af dem i jorden.
 
Dyreliv oppe og nede
Smådyrene i skoven er knyttet til bestemte steder, og stedet er afhængigt af, hvad hvert enkelt dyr
lever af.
  • Oppe i træerne lever planteæderne ofte af levende plantemateriale. Det er dyr som bladlus, tæger og larver af forskellige fluer og hvepse. De suger saft fra bladene eller spiser direkte af de grønne bladplader. De smådyr, der bestøver blomster, flyver også rundt i luften. Det kan være bier, sommerfugle og natsværmere. Rovdyrene i trætoppen kan være myrer, edderkopper, mariehøns eller andre biller samt større flyvende insekter som gedehamse.
  • Nede i skovbunden lever de fleste dyr af dødt plantemateriale – eller rettere, de lever af de bakterier og svampe, der er ved at nedbryde det døde plantemateriale. Man kalder de små dyr, der spiser døde blade, grene, dyr osv. i skovbunden, for nedbrydere. Deres findeling af dødt organisk stof er meget vigtig for omsætningen af næringsstoffer i skoven (se nedenfor). Det er dyr som regnorm, tusindben, bænkebidere, skarnbasser og snegle. De små rovdyr i skovbunden er fx løbebiller, edderkopper,myrer, kolopender, ørentvist og forskellige larver.
Cyklus
Nedbryderne findeler de døde planter og dyr i skovbunden, så bakterier og svampe kan komme til at nedbryde dem fuldstændigt til kuldioxid (CO2), vand (H2O) og næringsstoffer som kvælstof (N), fosfor (P), kalium (K), jern (Fe), kobber (Cu) m.fl.Mange af næringsstofferne bliver frigivet på en form, som planterne og træerne kan optage igen opløst i det vand, de trækker op med rødderne, og så er ringen sluttet.
 
Skovflåt
Den lillebitte skovflåt er et af skovens farligste dyr. Skovflåten er en blodmide, der lever af at suge blod fra dyr, som hjorte og ræve, og den sætter sig også gerne på mennesker. De senere år er der kommet flere skovflåter i vores skove, fordi bestanden af råvildt er steget markant, og det sker derfor, at man får en skovflåt, når man færdes i skoven. Der er ingen grund til at frygte skovflåt, hvis du og eleverne bare ved, hvad I skal gøre ved den.
  1. Tag lange bukser og strømper på i vådt græs.
  2. Alle skal kigge sig selv efter, når de kommer hjem fra en tur i skoven.
  3. Hvis man har en skovflåt, skal den fjernes straks. (Se nedenfor).
Problemet med skovflåten er ikke alene, at den suger blod,men også at den kan overføre forskellige baktrier og vira til mennesket.Mest kendt er bakterien borelia, som nogle skovflåter har. Skovflåten kan være æg, larve, nymfe og voksen. Det er den 8-benede nymfe, der oftest sætter sig på mennesker, og den kan overføre sygdommen borreliose til mennesker ved bid. Symptomerne på borreliose er hovedpine, lammelse, feber, træthed og hoste, og tilstanden kan vare i årevis, hvis der ikke gøres noget ved den. Heldigvis kan en simpel penicillinkur fjerne sygdommen. 
 
Hvis skovflåten bliver fjernet indenfor 24 timer, er risikoen for at få borreliose minimal. Det er derfor vigtigt at fjerne en skovflåt, så snart man opdager den. Tag fat i skovflåten helt nede ved hovedet med neglene, en flad pincet eller en speciel flåt-tang, der fås på apoteket. Drej skovflåten, til den slipper. Undgå at mase på bagkroppen, da den så kan komme til at tømme tarmen med
bakterien ind i såret. Gør elever og forældre opmærksomme på problemet, og på hvordan de fjerner eventuelle dyr. Hvis der er symptomer, vil de først vise sig efter 14 dage. Hvis huden er rød omkring bidstedet, skal man søge læge og have en penicilinkur. Læs mere om skovflåt på www.netdoktor.dk, eller www.skoven-i-skolen.dk, søg på skovflåt.
 
Hvis I vil se skovflåter, kan I trække et hvidt stykke stof gennem højt græs i skoven. Hvis der sidder
skovflåter og lurer i græsset, vil de sætte sig på stoffet.
 

Find mere viden

Link
Find mere viden om små dyr i skoven på www.skoven-i-skolen.dk. Kode: bt-smådyr eller btlsmådyr.
Find mere viden om skovflåt på www.netdoktor.dk, www.skoven-i-skolen.dk og på www.skovognatur.dk.
 
Bøger
”Små dyr i skoven”, Lars-Henrik Olsen, Jakob Sunesen og Bente Vita Pedersen, Gads Forlag, 1998
”Hvad finder jeg i skoven”, G.Mandahl Barth, Politikens Forlag, 1965
”Smådyr i skoven”, Kurt Servé, OP-forlag, 1997
”Danske dyr – tilpasning og miljø”, Thorkild A. Nielsen, Alinea, 1999

 

Hvem, hvad, hvor

Fag:Natur/Teknik
Klasse:0. - 3. klasse
Sted:Skov
Årstid:Sommer

Grej

I SKOLEN
 
  • Til faldfælder: syltetøjsglas med låg, hammer, søm til at slå huller i låget og håndskovl.
  • Til insektsugere: tomme honningdåser af plastik, akvarieslange (Ø 12 mm), gaze, elastikker, farvet tape, saks, hammer og søm (10 mm).
  • Kopiark 25, 26 og 27.
I SKOVEN
 
 
Tommestokke, insektsugere, små lupper, evt. tovejslup, evt. en mobil stereolup, syltetøjsglas
med huller i låget til dyr (én pr. barn), insektketchere, hvide plastikbakker (kan være
gamle isbakker), opslagsbøger om små dyr, en hvid dug eller voksdug, en sort plastiksæk,
små papirblokke eller skovnotesbøger (gerne én pr. elev), blyanter, sprittus, evt. en væddeløbsbane
og et ur eller stopur til kapløb med smådyr og kopiark 25 og 28.
 
I SKOLEN
 
  • Til iagttagelse af dyr – se ovenfor.
  • Til smådyrskort: Karton og saks eller kartotekskort af karton, blyanter, lim og opslagsbøger.
  • Til terrarium: Akvarium, skovbund, sprøjteflaske og evt. bredt gaze eller stof.
  • Kopiark 26, 27, 28, 29, 30 og 31.
 

Undervisningsmål

Relaterede Fælles Mål for natur/teknik bliver sat ind her, når de nye Fæl...
Relaterede Fælles Mål for natur/teknik bliver sat ind her, når de nye Fælles Mål er klar i 2014
 

Kolofon

Kapitel 5 fra Skoven i Skolens grundbog "Børn og Træer". Kapitlet kan bruges som selvstændigt forløb.
 
Forfatter Børn og Træer lærervejledning: Malene Bendix
 
Forfattere Børn og Træer elevbøger: Malene Bendix, Arne Bjerrum og Steen Erik Nielsen.
 
Udgivelse: Alinea og Skoven i Skolen
 
Dette forløb kan du også finde på side 38 i Lærervejledning og i elevbog 1 side 12-13.