Træer og fugle

Byg fuglekasser i natur/teknologi. Sæt dem op - og studer livet i kasserne.

Undersøg fugle.

Kort om forløbet

I kapitlet her bygger I fuglekasser, sætter dem op og studerer de fugle, der flytter ind i kasserne.
 

Formål

  • at eleverne lærer enkelte fugle at kende.
  • at eleverne bygger en fuglekasse af træ.
  • at eleverne studerer fuglenes liv i fuglekasserne.
     

Forberedelse

Fuglekasser giver eleverne en fin mulighed for at studere forskellige fugle over længere tid og lære fuglenes udseende og adfærd at kende.
 
I kan sætte fuglekasserne op allerede om vinteren. Så har fuglene god tid til at undersøge deres fremtidige hus, før det bliver forår. En del spurve og mejser sover faktisk i kasserne om vinteren. Det er et sikkert skjul. I kan dog også fint vente med at sætte kasserne op i marts eller april. 
 
Læs kapitlet om træer og fugle i elevernes bog og tal med klassen om skovens fugle og hulrugende fugle. Eleverne kan evt. undersøge nogle af fuglene på kopiark 76 og skrive lidt om dem.
 
Hvorfor, hvilke og hvor?
Snak med klassen om, hvorfor I skal lave fuglekasser og læs evt. lidt om fugle og fuglekasser på internettet og i fuglebøger.
 
Planlæg sammen med eleverne, hvor I vil hænge fuglekasserne op. Det skal helst være et sted, som klassen let kan komme til fra skolen og et sted, hvor fuglene holder til. Måske på skolen, ved jeres træer, i skoven eller ved en sø i nærheden. Husk at spørge om lov til at sætte kasserne op, hvis det ikke er på jeres egen grund.
 
Forbered, hvilke fuglekasser I vil lave. Det er en god ide at tage ud på stedet allerede om vinteren og se, hvilke fugle der holder til derude. Nogle af kasserne kan I jo lave til de fugle, I ved er der.
 
Fuglekasser
Det bedste træ til fuglekasser er ru brædder af fyr eller gran. Brug brædder der er 2 cm tykke. Eleverne kan tage med på tømmerhandelen og købe brædderne. Så får de også set en masse andet træ. Det er ikke nødvendigt at male kassen, men taget og bunden bliver udsat for vand ovenfra og indefra og holder længere, hvis det bliver behandlet med træbeskyttelsesmiddel. Taget må gerne skråne, så vandet kan løbe af, og det kan evt. få et stykke tagpap på. Bor et par små huller i bunden, så kondensvand o.a. kan løbe ud af sig selv.
 
Sæt fuglekasserne sammen med galvaniserede søm og skruer.
 
Der findes mange forskellige former for fuglekasser. I kan se en enkelt byggeanvisning i elevernes bog og finde flere på www.skoven-i-skolen.dk og i fuglebøger.
 
I kan også vælge at lave nogle fuglekasser, der er lidt skæggere udenpå og benytte lejligheden til at sætte fantasien lidt i sving. Hvad med et højt spidst tag? I guld? Eller en fint malet kasse med prikker eller små blomster. Brug dog helst farver, der falder ind i naturen.
 
Hvor store skal kasserne være?
Der findes små fugle og store fugle, og sådan er det også med fuglekasser. Overordnet er det vigtigt, at kasserne ikke bliver for små, så ungerne bliver mast eller alt for varme om sommeren.
 
Her er en tegning til en redekasse, der passer til mange småfugle.

bt-kap16-2_0.jpg
 
Det eneste, der skal tilpasses den enkelte art, er hullets diameter:
  • Musvit, gråspurv og skovspurv: 3-3,2 cm
  • Blåmejse, sortmejse, topmejse og sumpmejse: 2,7-3 cm
Kopiark 77 viser en tabel med de vigtigste redekassemål for de forskellige arter. Del evt. tabellen ud til eleverne og snak om, hvorfor de forskellige fugle stiller forskellige krav.
 
Klassen kan bygge redekasserne i sløjdlokalet og eleverne kan arbejde i grupper om kasserne. De skal save ud og sømme fuglekasserne sammen som angivet på tegningen og i elevernes bog.
 

Sådan gør du

Op med kasserne
Hæng fuglekasserne op et sted, hvor I let kan komme til dem – i nærheden af skolen eller ude ved børnenes træer. Der skal være insekter og gerne træer eller andet at hænge redekasserne op i. Hver kasse skal hænges sikkert op i den højde, der er angivet på kopiark 77. Brug tov til at hænge kasserne op med – søm, skruer og ståltråd beskadiger træerne. Sørg for at redekasserne hænger, så flyvehullet vender mod nord eller øst, så er fuglene ikke så udsat for sol eller regn.
 
Pas på katten. Den er glad for fugleunger, og hvis den kan komme op til flyvehullet, kan den let få poten ind i kassen. Sørg for, at kassen ikke støtter på en gren eller har siddepind foran hullet.
 
Enkelte af kasserne til de små fugle kan godt hænge så lavt (1,5 meter), at børnene lige kan kigge op i kassen, når de står på noget – fx en trætrille. I kan også sætte et lille vindue i en af kasserne, så børnene kan kigge ind til fuglene uden at forstyrre for meget.
 
Fugleforstyrrelser
Fuglene kan ikke tåle at bliver forstyrret for meget, mens de yngler, så opgiver de æggene. Det er vigtigt, at eleverne forstår det. I skal slet ikke kigge ned i fuglekasserne, så længe fuglene er ved at etablere sig og bygge rede. I kan se på dem udefra, flyve til og fra med redemateriale. Når fuglene har lagt æg, kan I meget forsigtigt kigge ned i kassen, fx én gang om dagen – for det er også vigtigt at eleverne får lov at følge med.
 
Iagttag og undersøg fuglenes liv
Kig sammen på fuglene gennem hele foråret. Eleverne kan i grupper gennemføre forskellige undersøgelser og registreringer (kopiark 78, 79 og 80).
 
Hvilke fugle i hvilken kasse
Tegn et kort over området med jeres fuglekasser. Tegn fuglekasserne ind og registrer hvilke fugle, der yngler i hvilke kasser. Registrer også, hvis nogle fugle forlader en kasse, og hvis nogle kasser slet ikke bliver beboet.
 
Redebygning
Hold øje med fuglene, mens de bygger reden. De flyver til og fra kassen med strå, mos, fjer og dun. Måske kan I registrere, når fuglene har lagt æg – så bliver der mere stille omkring kassen.
 
Rugetid
Nu ruger fuglene på deres æg. De fleste småfugle ruger i cirka 2 uger,men eleverne kan selv undersøge rugetiden i en fuglebog.
 
Fodring
Når æggene klækkes, bliver der livlig aktivitet igen. Ungerne skal fodres med insekter og frø, og det kan ikke gå hurtigt nok. Hvor lang tid går der, fra fuglen har lagt æg, til den begynder at fodre? Måske kan I se, hvor tit forældrene flyver ud og ind i løbet af en time. Eleverne kan sætte sig stille med et ur og skrive noter over deres adfærd. De kan se på fuglene med en kikkert. Måske kan de se, hvad fuglene har med i næbbet til ungerne. Nogle gange har de også noget med ud. Ungernes små hvide fugleklatter, pakket ind i en lille hinde, bærer forældrene bort, så de ikke sviner kassen.
 
Flyvefærdig
Hvor lang tid går der fra ungerne er kommet ud af ægget, og til de er flyvefærdige og holder flyveøvelser?
 
Eleverne kan notere deres observationer på kopiark 79.
 

Bearbejdning

Registreringer
Bearbejd elevernes registreringer i klassen. Sæt det kort, eleverne har tegnet af området og fuglekasserne op i klassen. Tegn de fugle, der bor i fuglekasserne og klæb dem op på kortet, hvor de bor. Brug kopiark 80 til at samle klassens registreringer af livet i fuglekasserne.
 
Tegn gruppernes opdagelser ind på jeres fælles kort. Hvor mange æg var der mon i redekasserne? Hvor mange unger kom på vingerne? Hvordan hjalp hannen og hunnen hinanden? Hvad spiste ungerne? Osv.
 
Bliv professor i fugl
Del eleverne op i grupper, der følger hver sin fuglekasse og fugl. Hver gruppe læser om deres fugl i fuglebøger og på internettet og forklarer de andre om den. De kan bruge kopiark 81 og følgende spørgsmål til at samle viden og historier om deres fugle.
  • Hvad hedder fuglen?
  • Hvor lever fuglen?
  • Hvad spiser fuglen?
  • Hvordan er fuglens sang?
  • Hvorfor synger fuglen?
  • Hvor bygger fuglen sin rede?
  • Har fuglen fjender?
  • Find en sjov historie om fuglen.
Hvilke fugle har eleverne set
I slutningen af fugleforløbet kan eleverne samle op på, hvilke fugle de har set. Til det kan de bruge kopiark 82 og 83.
 
Efterår
Tag jeres fuglekasser ned for vinteren, tøm dem for gammelt redemateriale og stil dem et tørt sted. I kan hænge dem op igen i begyndelsen af vinteren, så har småfuglene et sted at sove, når det er koldt.
 
Dagbøger
Eleverne kan løbende skrive om deres oplevelser med fugle og fuglekasser i dagbogen eller på kopiark 4. Når I afslutter forløbet med fugle, kan de evaluere med kopiark 5. Tal med dem om, hvad de har skrevet i klassen.
 

Baggrund

Børn og fugle
Fugle er spændende dyr, som de fleste børn lægger mærke til og gerne vil lære at kende. Det kan dog være svært at komme tæt på fuglene i skoven med en hel skoleklasse, og her kan redekasserne være en hjælp til at eleverne i ro og mag at studere de fugle, der flytter ind. Du kan evt. opfordre eleverne til selv at tage på fugleture i skoven med deres forældre eller kammerater tidligt om morgenen for at lytte til fuglekasserne.
 
Kikkert
Det er en god ide at introducere eleverne til, hvordan man bruger en kikkert i forbindelse med forløbet. Det vil de kunne få meget glæde af i forbindelse med undersøgelser i naturen. Du kan læse mere om kikkerten, og hvordan man bruger den i Leksikon på www.skoven-i-skolen.dk. Søg på “kikkert”.
 
Fuglebog
Også fuglebogen er et godt redskab, når man arbejder med fugle. Hav flere forskellige fuglebøger liggende i klassen, som eleverne kan gribe til og bladre igennem, når de skal finde ud af noget om de fugle, de observerer. På www.skoven-i-skolen.dk er nogle af de mest almindelige fugle beskrevet i “Leksikon” i SkovBiblioteket. I kan også finde fotos af mange fugle i “Foto” i SkovBiblioteket.
 
Hul-rugende fugle
En del fugle er det, man kalder hul-rugere. De vil kun bygge rede i et hul. Det gælder mejserne, spætten, spætmejsen, stæren, fluesnapperen og uglen. De fleste af de hulrugende fugle kan ikke lave deres huller selv. Kun spætten hakker huller med sit næb i gamle og udgåede træer. Spætten hakker sig et nyt hul hvert år – og forlader altså også et hul om året. Det hul flytter en af de hulrugende fugle ind i. Hullerne er sikre og trygge at yngle i, fordi rovdyr har svært ved at komme til æg og unger.
 
Redekassernes huller ligner hullerne i de gamle træer og giver de hulrugende fugle nye boligmuligheder. Samtidig er der også mange af de ikke hulrugende fugle, der bruger redekasserne i stedet for almindelige redesteder i træerne.
 
Desværre er der gennem mange år blevet færre og færre gamle træer i skoven. De blev fjernet i det ordnede skovbrug. I dag er man dog blevet bevidst om, at de gamle træruiner er værdifulde for mange dyr og planter i skoven og lader dem derfor oftere stå. 
 
Hvorfor synger fuglene?
Det er ofte hannerne, der synger, og de synger af tre grunde:
  1. For at forsvare et territorie, der kan brødføde en hel fuglefamilie. Territoriets størrelse er derfor afhængig af, hvor meget fuglemad der er i området. Stærke hanner tager de bedste territorier.
  2. For at tiltrække en hun. Jo flottere sang, desto stærkere han.
  3. For at jage andre hanner væk.
     

Find mere viden

Link
Find mere viden om fugle på www.skoven-i-skolen.dk. Kode: bt-fugl, btl-fugl
Se også www.dof.dk, Danmarks Ornitologiske Forenings hjemmeside.
 
Bøger
Der findes en masse gode fuglebøger og også specielle bøger om at bygge redekasser.
 
“Fugleguide”, Tommy Dybbro, Politikens Forlag, 1997
“Fugle i Farver”, Tommy Dybbro, Politikens Forlag, 1998
“Fuglene i Danmark”, Hans Meltofte og Jon Fjeldså (red.), Gyldendalske Boghandel,
Nordisk Forlag A/S 1988, 2002
“Fuglestemmer CD 1-3”, Benny Génsbøl, Gads Forlag, 2003
“Havens fugle”, Robert Burton, Politikens Forlag, 2004
“Politikens bog om Europas fugle”, Tommy Dybbro, Rob Hurne, Politikens Forlag, 2003

Hvem, hvad, hvor

Fag:Natur/Teknik
Klasse:4. - 6. klasse
Sted:Skov
Årstid:Vinter, Forår

Grej

I SKOLEN
 
Til fuglekasser: Ru brædder, save, blyanter, galvaniserede søm og skruer, ståltråd, øskner, tommestokke, evt. hængsler, plexiglas og kopiark 76 og 77.
 
I SKOVEN
 
Til registrering: Fuglebøger, evt. kikkerter, ure, blyant, papir og kopiark 77, 78, 79 og 80.
 
I SKOLEN
 
Fælles kort over fuglekasseområde, papir, blyant, computer og kopiark 78, 79, 80, 81, 82 og 83.

Undervisningsmål

Relaterede Fælles Mål for natur/teknik bliver sat ind her, når de nye Fæl...
Relaterede Fælles Mål for natur/teknik bliver sat ind her, når de nye Fælles Mål er klar i 2014
 

Kolofon

Kapitel 16 fra Skoven i Skolens grundbog "Børn og Træer". Kapitlet kan bruges som selvstændigt forløb.
 
Forfatter Børn og Træer lærervejledning: Malene Bendix
 
Forfattere Børn og Træer elevbøger: Malene Bendix, Arne Bjerrum og Steen Erik Nielsen.

Tegning: Eva Wulff.

 
Udgivelse: Alinea og Skoven i Skolen
 
Dette forløb kan du også finde på side 110 i Lærervejledning og i elevbog 2 side 22-23.