18. august 2015

Naturen er forsvundet fra den almene dannelse

Blomsternavne og fuglestemmer. Kun gamle mennesker ser det som en del af den almindelige dannelse. Hvorfor er det ikke allemansret at kende og interessere sig for natur og teknik? Find kronik.

"Naturen og teknikken forsvandt fra den almene dannelse. Sammenhængen mellem mennesker tillægges i dag meget større betydning end sammenhængen mellem menneske og natur eller menneske og ting, når man lytter til vores uddannelseskultur og dannelsesidealer," skriver lærerstuderende Astrid Poulsen og rektor Stephan Hermann fra Metropol i kronikken "Naturen er forsvundet fra den almene dannelse" i Berlingske Tidende, 27. juni 2015. Og de fortsætter:

"Af den grund mangler erhvervslivet ikke alene veluddannede specialister og fagfolk inden for det naturfaglige og tekniske område, men vi savner som samfund og som mennesker også en forankring i og en forståelse for den natur, vi er kommet af, er en del af og som vi i udtalt grad truer med vores livsform. Hårdt trukket op bliver naturen kun til interesse for på den ene side egen krop og kalorietal og på den anden side omsorg for orangutanger på Borneo. Kun ældre mennesker synes at kere sig om træernes navne, vejblomster og småfugle for nu at pege på nogle konkrete og banale elementer ved naturfaglig dannelse, og meget få gider nu til dags undersøge, hvordan den omgivende verden egentlig er opbygget."

Læs hele kronikken her.

Sidste nyt

Viser  ud af