Tørre bassiner og nedsivningsbassin: Lindevangsparken

I Lindevangsparken går flere forskellige anlægstyper og rekreative tiltag op i én stor helhed til glæde for byens borgere.

Lindevangsparken og Sløjfen er anlagt for at tilbageholde regnvand, som afstrømmer fra gader og hustage, sådan at der undgås oversvømmelser omkring Peter Bangs Vej syd for Parken (se billede af oversvømmelse af områder fra d. 2.juli2011). Regnvandsløsningerne giver derudover parken en større rekreativ værdi, da der er indtænkt flere elementer som borgerne kan bruge aktivt: scenen, eksperimentarium og legeplads, solbærgrøften og vandpladsen v. Sløjfen. Anlægget er et såkaldt VANDPLUS projekt ved navn "Byens Vand", hvor klimatilpasning, æstetik og mulighed for rekreative områder i byrummet, går hånd i hånd.

Håndtering af regnvand I Lindevangsparken har flere elementer

Vandets hovedafstrømning for parken og omgivelserne løber fra nord mod syd. På ”Oversigtskort 1” under Materialer til højre, ses vandets vej, når det regner almindelig hverdags regn, aftegnet med blå pile. Placering af indløb og udløb i det forskellige bassiner kan ses ud fra hvor de mørkeblå pile fører ind og ud af bassinerne. Se også det ”Detaljerede oversigtskort” under Materialer.
BYENS VAND består af to adskilte systemer, der håndterer hvert deres vandopland. Det ene system tilbageholder regnvand fra det nordlige opland i Lindevangsparken, mens det andet system tilbageholder regnvand fra vejene Ved Lindevangen og P.G. Ramms Allé i det nye byrum, Sløjfen. 

Regnvandstekniske løsninger i parken:

Se oversigtskortet.

KILDEN OG GRØFTEN - nedsivningsbassiner:
Regnvandet, som løber ind i Lindevangsparken, kommer fra området nord for Lindevangsparken og ledes i et rør under Finsensvej, der ligger umiddelbart nord for parken. Ved større regnskyl vil vandet blive presset gennem røret og direkte ind i Grøften. Ved mindre regnskyl vil en pumpe lede vandet fra røret ind i Kilden, der er et rundt regnbed på ca. 6 meter i diameter.
KILDEN, som ligger ved vandets nordlige indløb i parken, synliggør rensning af vand via jord og plantevækst. Kilden eksemplificerer den proces, som sker i Grøften, hvor regnvandet renses gennem bl.a. nedsivning. Skoler kan bruge kilden til at formidle og måle vandrensning. 
GRØFTEN fungerer som et langstrakt regnvandsbassin, hvor vandet enten vil fordampe, nedsive til grundvandet eller via en drænledning blive ledt til en faskine under Scenen.
I samarbejde med Lindevangsskolen er der blevet placeret vandstandsmålere ved Grøftens ind- og udløb. Disse kan bruges til at måle og observere nedsivning af regnvand. 

PLÆNEN OG SCENEN - faskine og tørtbassin:
I de tilfælde, hvor Grøften ikke kan rumme al regnvandet, vil vandet blive ledt i et overløbsrør til en faskine under Scenen. Man kan ikke komme til eller se faskinen men man kan regne med at den kan rumme 100 m3 vand før den flyder over.
Afhængig af regnens volumen vil vandet stige i faskinen og op gennem nogle riste ved Scenen og fylde lavningen med vand.  Læg mærke til at dette bassin er langt større end bare scenen. I skybrudssituationer kan der står helt op til 1 meter vand på Scenen. 
Efterfølgende vil vandet i lavningen blive ledt til kloak, efterhånden som der er plads i rørene. Det forventes, at vandet vil stå på scenen i 12-24 timer.
 

SLØJFEN - Tørt beton bassin:
SLØJFEN, ligger i det sydøstligste hjørne af parken. SLØJFEN får vand fra vejene Ved Lindevangen og P.G. Ramms Allé. Under SLØJFEN er der en faskine som kan indeholde 500m2 vand og først når denne er fyldt vil vandet begynde at stuve op oven på tærren. I skybrudssituationen forventes der at stå 10 cm vand på parkeringsplads og fortov samt mere end 10 cm på selve pladsen.

Det opsamlede vand vil om sommeren blive pumpet fra Sløjfen og ind i parkens østlige side til nedsivning af en soldrevet pumpe. På den måde modtager GRØFTEN til hverdag alt vandet fra hele det opland der er indtegnet med en heloptrukken grøn linie på ”Oplandskortet”, men har fordel af det magasin volumen som SLØJFEN yder.

Det er ikke tilladt at lede vejvand ind i parken om vinteren, idet salt fra glatførebekæmpelsen både vil forurene grundvandet og have en negativ effekt på beplantningen i parken. Derfor etableres en ventil på ledningen ind til parken, der om sommeren leder vandet ind i Lindevangsparken og om vinteren leder vandet til kloakken. De kraftigste nedbørshændelser forekommer om sommeren, og det er således kun om sommeren, at det er nødvendigt at udvide kapaciteten for at imødegå de forventede klimaændringer.

Plan B

Når nedbøren er så kraftig, at det ikke kan håndteres af kloaksystemet strømmer vandet ovenpå terræn til det nærmest lavpunkt. Alt transport via underjordiske rør er blokeret. Derfor vil vandet når rørene er fyldte ikke længere følge den samme rute.

Ved disse situationer ledes vandet nordfra i stedet ned af Dalgas Boulevard og videre sydpå (se kort over Plan B).

Ved SLØJFEN vil pumpen ikke længere kunne følge med og der forventes at stå 10 cm vand på parkeringsplads og fortov samt mere end 10 cm på selve pladsen.

Oplands arealer

Se oplandskort.
Oplandet består af området omkredset med en heloptrykket grøn linie på oplandskortet. Vandet herfra håndteres i nedsivningsbassinet, sløjfen og scene bassinet samlet. 

  • Opland der leder direkte til Lindevangsparken : 11.854m2
  • Opland der leder til Sløjfen (Ved Lindevangen og P. G. Ramms Allé) : 9000 m2

Området på oplandskortet, som er omkredset af en grøn stiplet linie, påtænkes at koblet på Lindevangsparken i fremtiden således at endnu mere af byens regnvand håndteres her.

Merværdi

Dette afsnit beskriver denne ekstra værdi, som BYENS VAND har i forhold til et traditionelt klimatilpasningsprojekt, der alene har en teknisk funktion.  Lindevangsparken var allerede før klimatilpasningsprojektet en meget værdsat park, og byrummet Sløjfen eksisterede også. Begge havde dog potentiale for forbedringer. Se billede af projektet før og efter kaldt "Merværdi".

KILDEN: Er et smukt regnvandsbed der giver æstetisk værdi til parken. 

GRØFTEN:  Grøften er et stort eksperimentarium med bl.a. trædestubbe og store sten samt et ’barfodsbed’, som aktiverer særligt børn - både når der er vand, og når renden ligger tør. Derudover er det også lokalområdets fælles frugthave, hvor solbærbuske og frugttræer indbyder til at plukke og nyde æbler og bær. 

 

SLØJFEN: Fra parkeringsplads til en urban vandplads, hvor træer, synligt vand og opholdspladser skaber en anledning til et stop på vej hjem fra skole eller arbejde, hvor man kan lege med vandet eller sætte sig på en bænk og slappe af til lyden af rindende vand. SLØJFEN er nu udstyret med en mur og springvand: Man kan klatre på muren, lege med vandet i springvandet, og man kan hænge ud på området. Muren, som omkranser Sløjfen, er i øvrigt udformet som en fibonaccispiral. Denne vil elever fra nærliggende folkeskoler kunne bruge til at løse matematiske opgaver, tilknyttet spiralen. Ydermere vil vandet i renden oven på muren kunne bruges til at lave mindre studier i hydraulik. 

 

PLÆNEN OG SCENEN: Plænen var før BYENS VAND en klassisk parkplæne, der blev brugt til solbadning, boldspil m.m.  Med scenen som det nye element, er plænen tilført nyt liv. Scenen har tilkoblet strøm, så den kan bruges til at afholde events, hvor der er brug for lyd fx dans, koncerter og skuespil.

 

Følgende opgaver på Skoven-i-skolen kan bruges på Lindevangsparken

 
Grundskole

 
Gymnasium

  • Dimensionering af bassin (opmål kapaciteten i GRØFTEN, PLÆNEN/SCENEN og SLØJFEN og sammenhold med oplandsarealet)
  • Dimensionering af bassin (opmål sløjfen og sammenhold med oplandet bestående af Ved Lindevangen og P. G. Ramms Allé)

.
Se desuden Temasiden om Klimatilpasning hvor samtlige klimatilpasningsforløb er samlet.