Udvikling af udeskole

I udeskole bruger eleverne den viden, de har tilegnet sig. Undersøgelser viser, at udeskole kan fremme trivsel og læring, og at eleverne ønsker udeskole som en del af undervisningen. Treårigt udeskoleprojekt undersøger god praksis ved undervisning i udeskole.

Udeskolebørn fra Kvaglundskolen finder en død solsort.

Projektet ”Udvikling af Udeskole” indgår i arbejdet med den nye folkeskolereform, og projektet vil løbe frem til udgangen af 2016.

Udeskole er et nordisk fænomen som er udviklet systematisk indenfor de seneste 10–15 år.

Der findes en række forskellige opfattelser af hvad udeskole er, og i den kortlægning der er blevet udarbejdet i forbindelse med udeskoleprojektet, som er udviklet af Undervisningsministeriet og Miljøministeriet, er udeskole beskrevet som undervisning, der foregår regelmæssigt udenfor klasselokalet som en integreret del af årsplanen. Det kan være undervisning i lokalområdet, på kulturinstitutioner eller undervisning i grønne områder.

“Lidt under 20 pct. af skolerne i Danmark betragter sig som skoler med udeskole”

I forbindelse med kortlægningen viste telefoninterviews med skoleledelser i alle landets folke- og friskoler, at lidt under 20 pct. af skolerne i Danmark betragter sig som skoler med udeskole. De har som minimum undervisning udenfor klasserummet en halv dag hver anden uge hele året rundt. Cirka halvdelen af skolerne havde undervisning udenfor klasserummet hver uge op til en hel dag. Det er ofte kun en del af underviserne på skolerne, der praktiserer udeundervisning.

Hvorfor udeskole i folkeskolereformen?
I folkeskolereformen fremhæves det, at ”der skal indføres en længere og mere varieret skoledag”, og udeskole kan være en del af en skoles arbejde med denne del af reformen. Børnerådet spurgte i 2013 børn i udskolingen om deres syn på skolen. Undersøgelsen, som blev foretaget blandt 1.900 skolelever i 7.-10-klasse i Roskilde Kommune fik Børnerådet til at kræve, at aktivitet og varieret undervisning bliver prioriteret højt i den nye skolereform.

Undersøgelsen viste, at:

  • 69 pct. vil have undervisning, der indeholder mere bevægelse
  • 68 pct. vil have flere besøg på virksomheder
  • 60 pct. vil have mere undervisning, der foregår udendørs
  • 43 pct. synes altid eller ofte, at undervisningen er ensformig
  • 35 pct. synes altid eller ofte, at undervisningen er kedelig.

Denne undersøgelse peger på, at børn i de store klasser i folkeskolen vil være glade for mange af de læringsformer, der indgår i udeskole.

Erik Mygind, studielektor ved Københavns Universitet samt Ivar Grønningsæter, lektor ved Høgskolen i Bergen har gennem casestudier påvist, at udeskole i både natur og by betyder, at børn bevæger sig mere, end børn der ikke har udeskole.

Undersøgelsen fra Børnerådet peger også på, at de unge ønsker en mere varieret skoledag med fx virksomhedsbesøg og variation med udendørsundervisning, at de gerne vil udenfor klasserummet, og at manglen på variation kan gøre dem trætte af at gå i skole.

Understøttende undervisning
I Reformen indgår også understøttende undervisning og samarbejde mellem personalegrupperne lærere og pædagoger.

“Lærere og pædagoger samarbejder meget om udeskole”

I kortlægning af udeskole kan vi se, at lærere og pædagoger samarbejder meget om udeskole, og at både lærere og pædagoger indgår i understøttende undervisning gennem udeskole.

På en del af de demonstrationsskoler vi har besøgt, arbejder lærere og pædagoger meget tæt sammen i forbindelse med udeskole, og det betyder blandt andet, at udeskoledagene er bemandet med flere personer end dagligdagen.

Fokus på elevernes trivsel og undervisningsmiljø
Trivsel og undervisningsmiljø er ligeledes fremhævet i folkeskolereformen som væsentlige forhold. Og som WHO formulerer det, kan den trivselsfremmende skole ses som et system med fokus på at udvikle elevernes kapacitet til at lære, leve og lege.

Flere undersøgelser fra blandt andre Erik Mygind, Københavns Universitet og Emilia Fägerstam, Linköping Universitet peger på, at udeskole kan være trivselsfremmende. Ligeledes peger den newzealandske uddannelsesforsker John Hattie, den tyske didaktiker og pædagogikprofessor Hilbert Meyer og professor Per Fibæk Lauersen, Aarhus Universitet på, at et godt undervisningsmiljø kan støtte elevernes faglige og sociale udvikling, og at det er tæt forbundet med elevernes læring.

Varieret og anvendelsesorienteret undervisning
Udeskole kan organiseres, så eleverne møder konkrete anvendelsesmuligheder for den viden, de har tilegnet sig. Det kan fx opnås ved at indsamle og genere viden fra omgivelserne til undervisningen, eller ved at børnene undersøger problemer i deres kontekst. Gennem læring i omgivelserne kan man gøre faglig viden mere motiverende og meningsfuld for børnene, og samtidigt bryde elevernes opfattelse af monotoni og kedsomhed, som eleverne i Børnerådets undersøgelse fremhævede.

Bidrag til udvikling og forskning
Projekt udvikling af udeskole undersøger, hvad man kan kalde god praksis ved undervisning i udeskole. Det er et komplekst problem, der ikke kan besvares simpelt. Det kan undersøges gennem forskellige perspektiver som bliver bearbejdet i kortlægninger og følgeforskning.

“I udeskole kan eleverne konkret bruge det, de har lært.”

Udeskole kan ses som en del af en dansk uddannelsespraksis, som kan iagttages gennem uddannelsesforskning. Flere forskere, fx John Hattie, Andreas Helmke, Per Fibæk Lauersen, Hilbert Mayer og Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning fremhæver samstemmende, at følgende er væsentligt for elevernes udbytte af undervisningen:

  • Positive forventninger til undervisningen
  • Klar struktur
  • Forståelse for, hvorfor der undervises i netop det, der undervises i
  • Gode relationer mellem lærer og elever
  • Klasserumsledelse
  • Feedback på egen indsats.

Disse forhold er ikke systematisk iagttaget og undersøgt gennem udeundervisning, men førnævnte undersøgelse fra Børnerådet tyder på, at udeundervisning kan have betydning for relationerne mellem lærere og elever og børnenes forventninger til undervisningen. Alle forhold indgår i undersøgelser af undervisningsforløb, der indeholder udeskole.

Dansk forskning mangler
Den skandinaviske forskning om udeskole peger på, at udeskole har betydning for børns fysiske aktivitet, trivsel og læring. Det er forskning, der alene baserer sig på casestudier.

Dansk Clearing House præsenterede i 2014 en forskningsoversigt, som viste, at der ikke er ret meget forskning, der afdækker området. En del af den fremhævede forskning er nævnt her, og den inkluderer udenlandske forskere som John Hattie og Mark Rickinson, hvis forskning er udviklet i sammenhænge, der i meget lille grad ligner dansk udeskole.

Den pædagogisk didaktiske forskning der direkte forholder sig til udeskole er sparsom. Her skal fremhæves norsk og svensk forskning af blandt andre Arne Jordet samt Lars Owe Dahlgren og Anders Szczepanski, som har skrevet flere forskellige tekster om udeskole. I dansk sammenhæng er der skrevet forskellige bøger og artikler om læring og udeskole af fx Theresa Schilhab, Erik Mygind og andre.

Udeskole engagerer elever
Udeskole er oftest beskrevet som undervisning, hvor problemløsning, undersøgelser og eksperimenter indgår, og undervisning hvor børnene arbejder sammen om at løse problemer på forskellige måder. Det kan være alt fra naturfaglige undersøgelser i miljøet, indsamling af empiri til videre bearbejdning i klasserummet, eller inspiration til videre arbejde gennem museumsbesøg. Det er undervisningsformer, der kalder på epistemelogiske og læringsteoretiske refleksioner fra underviserne.

Der eksisterer desuden en del litteratur som bygger på erfaringer med udseskole eller opsamlinger af erfaringer. Det ses fx i teksterne ”Viden i virkeligheden” og, ”Skolen i virkeligheden”, samt i et særnummer om udeskole fra VIAUC.

De positive erfaringer, som fremgår af disse tekster er fx elevers engagement ved at blive undervist udenfor, specielle og særlige situationer der fremmer læring, og engagerede læreres glæde ved at kunne justere undervisningen efter elevgruppens præferencer.

Systematisk vidensindsamling
Sigtet med udvikling af udeskole er, at indsamle erfaringer og viden systematisk til gavn for kommende skoler, der ønsker at arbejde med udeskole.

I Projekt Udvikling af Udeskole vil vi samlet se på såvel uddannelsesforskning, pædagogisk-didaktisk teori og erfaringsbaseret viden og fx undersøge børns præferencer for udeundervisning på baggrund af alle børn i 4-6 udvalgte skoler.

I den del, der handler om følgeforskning vil vi desuden undersøge undervisningsforløb i folkeskolens store fag: dansk, matematik og natur og teknologi, hvor udeskole indgår. Her undersøges minimum 10 udvalgte undervisningsforløb i hvert fag fra skoler over hele landet.

Hovedparten af den økonomiske satsning i projektet består af forløb, hvor konsulenter støtter skolerne i at udvikle deres praksis på et teori- og evidensinformeret grundlag. Der findes forskellige erfaringer og praksisser på skolerne i Danmark, og det er ikke meningsfyldt at tilstræbe ensartethed i danske skoler. Der er så mange forskelle på fx en mindre skole i Varde og en storbyskole på Nørrebro med 80 pct. børn med andre kulturelle erfaringer og baggrunde end dansk, at udeskole, ligesom al anden undervisning, må ses som kontekstuel og specifikt baseret på børns sociokulturelle baggrunde og skolernes traditioner og erfaringer.

Som noget nyt skal skolerne fra 2015 arbejde ud fra læringsmålsstyret undervisning på baggrund af folkeskolens nye forenklede fælles mål. Dette indgår også i både følgeforskning og det pædagogiske udviklingsarbejde.

Projektet viser indtil videre, at udeskole er startet som et buttom-up-fænomen, praktiseret af ildsjæle og entusiastiske småmiljøer.

“Projektet viser indtil videre, at udeskole er startet som et buttom-up-fænomen, praktiseret af ildsjæle”

I dag er der opstået projekter, hvor hele skoler i det centrale København vælger at arbejde med udeskole, for at børn og lærere kan få en bedre skoledag. Der er skoler hvor udeskole er opstået som en arbejdsform, der støttes markant af ledelsen ved fx fleksibel skemalægning, beklædning til udeskole og buskort til alle skolens elever.

Overblik over udeskoleprojektet
I skoleåret 2014/15 er 15 erfarne demonstrationsskoler med i projektet. Demonstrationsskolerne er udvalgt på baggrund af en undersøgelse af udbredelsen af udeskole i Danmark.

På baggrund af kortlægningen blev 15 folkeskoler fra hele landet udvalgt som demonstrationsskoler. Det var et væsentligt kriterium for udvælgelsen, at København, Sjælland, Fyn og Jylland var repræsenteret. De udvalgte skoler repræsenterer størst mulig erfaring i hvert af de områder, de repræsenterer. De 15 demonstrationsskoler er således udvalgt på baggrund af omfang, varighed og skolens formulerede udeskolepolitik samt input fra UdeskoleNet, kommuner og Naturstyrelsens lokale enheder.

De 15 demonstrationsskoler har accepteret at deltage i projektet 2014-2016, herunder:

  • at deltage i kortlægning og undersøgelse af god udeskolepraksis i Danmark i samarbejde med forskere
  • at samarbejde med konsulenter om at etablere eksemplarisk praksis gennem kortere kurser, aktionslæringsforløb samt konsulentydelser. Herunder skal demonstrationsskolerne samarbejde med konsulenter om videreudvikling og kvalificering af skolens koncept for udeskole, dvs. et koncept for mål, indhold og evaluering for udeskolepraksis.
  • at deltage i følgeforskning
  • at deltage i en national konference i april 2015, eventuelt med mulighed for at vise skolens praksis for nye skoler
  • at deltage aktivt i lokale netværk med naturvejledere, naturskoler og nogle af de 50 nye demonstrationsskoler, der udvælges i skoleåret 2015/2016.

Arbejdet på skolerne varetages af 15 konsulenter fra konsortiet (VIAUC, Metropol og Københavns Universitet). Alle konsulenternes ydelser er gratis for skolerne, og det er op til konsulenter og skoler at identificere de områder indenfor udeskole, hvor skolerne ønsker at udvikle deres praksis. Konsulenterne vil have kendskab til den nyeste viden indenfor udeskole, god undervisning i teori og praksis samt aktionslæring.

Yderliere 50 kan komme med
Før skoleåret 2015/16 udvælges yderligere 50 skoler til at deltage i projektet. Skolerne ansøger selv om deltagelse, og et kriterium for at deltage er, at skolen er interesseret i at starte med at praktisere udeskole, eller at skolen har erfaringer med udeskole og ønsker at udvikle disse. Læs mere på Undervisningsministeriets hjemmeside »

I 2016 afsluttes projektet med en konference på Fyn, hvor resultaterne af skoleudvikling, eksemplariske forløb, følgeforskning og Københavns Universitets store forskningsprojekt TEACHOUT fremlægges og diskuteres.

TEACHOUT er et forskningsprojekt støttet af Tryg Fonden med 4 ph.d.-projekter hvor betydningen af udeskole undersøges. Læs mere på KU’s hjemmeside »

I skoleåret 2015/16 vil det blive vægtet at skabe regionale netværk indenfor udeskole, så praksis bliver delt mest muligt.

I hele perioden bliver der arbejdet med følgeforskning i projekt ”Udvikling af Udeskole” udført af forskere fra konsortiet.

I 2016 vil vi, med de forskellige satsninger på udeskole i Danmark, være så langt indenfor undervisning og forskning i det udvidede klasserum, at den danske forskning og udvikling vil være interessant for lærere og forskere fra hele verden.

Vi ser frem til at formidle projektet i de kommende år.

Litteratur:

Barfod, K. & Nielsen, O. (2013): Udeundervisning . Århus: Liv i Skolen 2013, nr 4.

Bendix, M. & Barfod, K (2012): Udeskole - viden i virkeligheden. Skoven i Skolen og Udeskole.dk.

Bentsen, P. (2010): Udeskole: outdoor teaching and use of green space in Danish schools. PhD thesis. Faculty of Life Sciences. University Of Copenhagen.

Clearinghouse (2008):
Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole »

Dahlgren, L.O. & Szczepanski (2001): Udendørs pædagogik – boglig dannelse og sanselig erfaring. København: Forlaget Børn & Unge.

Dahlgren, L.O.(2007): Om boklig bildning och sinnlig erfarenhet. In Dahlgren, L, O., Sjölander, S., Strid, J, P.,
& Szczepanski, A. (2007): Utomhuspedgogik som kunskapskälla. Lund: Studenterlitteratur.

Dahlgren, L.O., & Szczepanski, A. (2004): Rum för Lärande – några reflexioner om utomhusdidaktikkens särart. In Lundegård, I., Wickman, P., Wohlin, A. (2004): Utomhusdidaktik. Lund: Studenterlitteratur.

Dahlgren, L.O. & Szczepanski, A. (1998): Outdoor Education – Literary education and sensory experience. An attempt at defining the identity of outdoor education. Linköping University Kinda Education Center, No 1, Linköping (findes også på svensk).

Dansk Clearing House & vRambøll (2014): Forskningskortlægning. Varieret læring, bevægelse, udeskole og lektiehjælp.

Ejbye-Ernst, N. & Bentsen, P. ( 2014): Kortlægning af udeskole. In Press; publiceres på Undervisningsministeriets hjemmeside EMU’en.

Fägerstam, E. (2012): Space and place. Ph.d.-afhandling Linköping Studies in Behavioural Science No. 167Linköping University.

Grønningsæter, I., O. Halla. S, T. Kristiansen & F. Nævdal. (2007): Fysisk aktivitet hos 11–12-åringar i skulen. Tidsskrift Norwk Lægeforeingn127: 2927–9.

Hattie, John (2009): Visible Learning - A Synthesis of Over 800 Meta-Analyses Relating to Achievement. Routlegde.

Helmke, A. (2013): Undervisningskvalitet og lærerprofessionalkitet. Frederikshavn: Dafolo.

Hyllested, T. (2007): Når læreren tager skolen ud af skolen. Ph.d.-afhandling. København: Danmarks Pædagogiske Universitet.

Hyllested, T. & Rasmussen, C.S. (2013): Skolen i virkeligheden. København: forlaget Unge Pædagoger.

Jordet, A.N. (2007): Nærmiljøet som klasserom. En undersøkelse om uteskolens didaktikk i et danningsteoretisk og erfaringspedagogisk perspektiv. Doctoral Diss. Oslo, Norway: University Oslo.

Jordet, Arne (2010): Klasserommet utenfor – tilpasset opplæring i et utvidet læringsrom, Cappelen akademisk forlag.

Lauersen, P.F. (2006): Hvad virker i undervisning 24/8 2014.
Folkeskolen i det globaliserede vidensamfund – temanummer »

Meyer, H. (2005): Hvad er god undervisning. Frederikshavn: Dafolo.

Mygind, Erik (red) (2005): Udeundervisning i folkeskolen. Museum Tusculanums forlag Københavns Universitet 2005.

Rickinson, M., J. Dillon, K. Teamey, M. Morris, M. Choi, K. Sanders & P. Benefield. (2004): A review of research on outdoor learning. Shrewsbury: Field Studies Council.

Schilhab, T, S, (2009): Det jeg sanser husker jeg. København: Asterisk nr. 45 s. 20-23.

Schilhab, T.S.S., Petersen, A, M, K., Sørensen, L, B. & Gerlach, C. (2007): Skolen i skoven. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag.

Kolofon

Forfattere
Niels Ejbye-Ernst, ph.d, VIAUC Videncenter for didaktik og konsulent, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet

Peter Bentsen, ph.d., seniorforsker, Steno Diabetes Center, projektledere på udeskoleprojektet.

Udgivelse
Artiklen er skrevet i januar 2015 og venligst udlånt af http://dm.dk/FagligtForum.