Navigationsleg

Elever guider hinanden igennem en bane med kort og kompas i hold.
Bane.

Kort om forløbet

Eleverne bliver delt op i grupper af to hold: et løbshold og et guidehold. Guideholdet skal guide løbsholdet gennem en forhindringsbane ved hjælp af så få walkie-talkie meldinger som muligt. Guideholdet må kun give meldinger om pejlekurs og afstand. Løbsholdet har et lagen over hovedet, og kan ikke se, om de går i rigtig retning, eller om de går for kort eller langt.
 

Formål

Formålet med aktiviteten:
  • Eleverne skal aktivt bruge matematik og fysik som fundament for at løse en problemstilling.
  • Eleverne skal lære, hvordan et kompas fungere, hvordan det bruges i praksis og hvilke ting der påvirker kompasset.
  • Eleverne skal lære at omsætte målestokstegninger til virkelige forhold
  • Eleverne skal få en fornemmelse af hvad afstand er, når man ikke kan bedømme det i forhold til omgivelserne.
     
Bane set fra guide-holdet
Guideholdet skal stå lidt højt, så de kan overskue banen og guide løbsholdet.
Grafik: Martin V. Juhler.
 

Forberedelse

Forberedelse i klassen
 
Sæt eleverne ind i den opgave de skal løse udenfor (se afsnittet "Sådan gør du"). Hele klassen følger gruppe for gruppe, mens guideholdet guider løbsholdet gennem banen.
 
Forbered eleverne på det matematik- og fysikfaglige, ved at tale med dem om:
 
A: Brug af kort og kompas
  • Hvordan finder man en kompaskurs på et kort?
  • Hvordan indstiller man et kompas efter en kompaskurs?
  • Hvordan går man efter en kompaskurs?
B: Hvad kan påvirke kompasset? Og hvorfor?
  • Magnetisme
  • Walkie-talkie eller mobiltelefoner
  • Magnetlukning af jakker
  • Søm
C: Afstand fra kort til virkelighed
  • Hvordan måler og beregner man afstand på et kort - her 1:200?
  • Hvordan overfører man det til virkeligheden?
  • Hvordan kan man på en enkel måde måle afstand ude i felten?

Forberedelse ude

  • Stil en bane op til løbet. Du kan bruge "Kort til læreren" (se kopiark i højre margin). Du kan også selv lave en anden bane.
     
Lærerens kort til opstilling af bane
Lærerens kort kan du bruge, når du stiller banen op.
Grafik: Martin V. Juhler.
 

Sådan gør du

Del klassen i grupper af 6 elever. Del så hver gruppe i to, så du får et guidehold og et løbshold på hver 3 personer. De to hold skal arbejde sammen om at få løbsholdet igennem banen så hurtigt som muligt. Hele klassen følger gruppe for gruppe, mens guideholdet guider løbsholdet gennem banen.
 
Guideholdet
  • Giv guideholdet et skaleret kort over området, walkie-talkie, et kompas og en lineal.
  • Placer guideholdet på et højt sted, så de kan skue ud over løbsområdet.
  • Guideholdet må ikke bevæge sig ned på banen.
  • Guideholdet skal guide løbsholdet, så de kan bevæge sig langs ruten, uden at vælte kegler - med et lagen over hovedet. 
  • Guideholdet skal beregne pejleretning og længde, og videregive oplysningerne til løbsholdet via walkie-talkie.
  • Læreren noterer antallet af meldinger for hvert hold.
 
Løbsholdet
  • Får udleveret et kompas og walki-talki
  • Placeres på start og får et lagen over hovedet, så de ikke kan se banen.
  • Skal prøve at følge guideholdets instruktioner, så de kan gennemføre banen.
 

Bearbejdning

Bearbejdning kan f.eks. tage udgangspunkt i spørgsmål som:
  • Hvilket hold klarede banen på færrest mulige meldinger?
  • Hvilke problemer stødte eleverne på under opgaven?
  • Hvilken matematik indgik i arbejdet med opgaven?
  • Hvilken fysik/kemi indgik i arbejdet med opgaven?
I forløbet "Fra kort til virkelighed" kan du finde mange andre øvelser med kort og kompas - inde og ude.
 
Guideholdets kort
Guideholdet bruger dette kort til at guide løbsholdet mellem keglepar - og gennem banen.
Grafik: Martin V. Juhler. 
 

Baggrund

Master
Udviklingen af dette undervisningsforløb er sket i sammenhæng med min masteropgave "Ud med skolen - undersøgelse på udeundervisning i matematik og fysik", og jeg vil her gøre rede for nogle af de hovedtanker jeg har gjort mig under udvikling af det aktivitetsbaserede udeundervisningsmateriale til matematik- og fysikundervisningen.
 
Sammenhæng mellem inde og ude
Udeundervisningsforløbet skal have en sammenhæng før, under og efter forløbet med både fysik- og matematikundervisningen. Derfor tager forløbet udgangspunkt i både Fælles Mål og kompetencemålene med det formål at underbygge og anvende disse. Samtidig har både lærer og elever mulighed for at indsamle notater, billeder og video fra udeundervisningsdagen, til en portefolie til de enkelte elever samt til klassen.
 
Til læreren lavet et oplæg både til viderearbejde og efterbearbejdning, hvor eleverne udforsker de emner de har arbejdet med på udeundervisningsdagen. På den måde får udeundervisningsdagen en tæt sammenhæng med den almindelige undervisning og den læring, der sker her, således at vi undgår at udeundervisningsoplæget for karakter af en happening. Samtidig skaber udeundervisningsdagen primært fælles erfaringer inden for klassen omkring emnet, hvilket giver et fælles udgangspunkt, som med fordel kan benyttes i det videre arbejde.
 
Tilbagetrukket stillads
Rollen som underviser under forløbet er tænkt anderledes end den meget lærercentrerede, som ofte bruges i klasseværelset. Under afviklingen af forløbet skal lærerens rolle være minimal, så det bliver eleverne og deres arbejde, der kommer i centrum.
 
Når læreren nedtoner sin rolle og gør klart, at eleverne selv skal finde løsningen på opgaven, får eleverne mulighed for selv at tænke, eksperimentere, og komme frem til løsninger på de opgaver, som de bliver stillet overfor. Læreren skal opfatte sig selv mere som et hjælpende stillads for eleverne, ved at stille spørgsmål, så eleverne selv kommer til at se og forholde sig til de forskellige problemstillinger, der vil dukke op under deres arbejde.
 
Udgangspunktet for forløbene er konstruktivismen som teoriramme. Denne tager udgangspunkt i de enkelte elever og hvordan de lærer, men er i sig selv ikke en arbejdsmetode. Konstruktivismen danner i midlertidigt en konstruktionsramme, hvilken jeg har brugt som grundlag under udvikling af de aktivitetsbaserede udeundervisningsforløb. Ud fra denne tanke skulle den aktivitetsbaserede udeundervisning gerne fordre:
  • en åben opgavestruktur hvor initiativ, aktivitet, problemløsning, eksperimentring, det virkelighedsnære, mening og medansvar er i fokus.
  • at eleverne bliver aktive medspillere og dermed engagerede og motiverede.
  • en induktiv tilgang til arbejdet.
  • at elevernes arbejde bliver centralt og bærende.
  • en proces der udfordrer og benytter begge hjernehalvdele.
  • at eleverne danner sig nye erfaringer på baggrund af arbejdet med projektet.

Relaterede Fælles Mål for fysik/kemi bliver sat ind her, når de nye Fælles Mål er klar i 2014.