Stjerneløb

Et orienteringsløb, udformet som et stjerneløb.
Stjerneløb. Tegning: Eva Wulff.

Kort om forløbet

Orienteringsløb udformet som et stjerneløb. Læreren står i centrum af stjernen, og eleverne løber til poster i stjernens takker og løser opgaver. Forløbet kan laves i skoven og i mange andre naturtyper.
 

Formål

  • at eleverne stifter bekendtskab med orienteringsløb i skoven.
  • at eleverne løber i terrænet, og oplever og sanser naturen.
  • at eleverne lærer at tilpasse deres løbehastighed til den distance, de skal løbe.
  • at eleverne samarbejder om løb og løsning af opgaver i skoven.
     

Forberedelse

Find sted
Udvælg et område med et veludviklet stisystem - f.eks. en lysning som der går fem-seks skovveje og -stier ud fra. Kontakt skovfogeden for at få tilladelse til, at afholde et stjerneløb i hans skov (læs mere om tilladelser i Baggrund). Skovfogeden kan evt. også hjælpe med at finde et egnet område. 

I kan også let lave stjerneløb i en anden naturtype end skov. Opgaverne skal bare passe til stedet.

Intro til orienteringsløb
Som optakt kan du introducere idrætsgrenen orienteringsløb for klassen. I kan snakke om kort og kortlæsning og signaturforklaring.

Anskaf orienteringskort over dit område. Kort fås hos Dansk Orienteringsforbund.

Udlægning af poster
Alle poster skal placeres så de hænger ca. 120 cm. over jorden, og er synlige fra en rimelig distance. De må ikke være gemt bag en busk eller lignende. Bind posten fast i f.eks. en gren med sejlgarn (se tegning øverst i forløbet).

Almindeligvis er en postmarkering en trefløjet o-skærm af hvidt og orange nylonstof, men man kan sagtens bruge papirark der er lamineret eller lagt i plasticlommer, bare det ses tydeligt i naturen. Skriv evt. med blyant - det flyder ikke ud hvis det regner.

Det skal altid fremgå af posten hvem der har sat den op, og hvornår den tages ned igen. På den måde kan deltagerne se at de kommet til en af de rigtige poster, og andre kan se hvem der bruger området, og om man evt. kan tillade sig at fjerne posten fordi den er for gammel. Det sker jo at man glemmer at fjerne en post efter løbet.

Hvordan tilrettelægger man ruten/banen
Et stjerneløb er et let begynderløb. Kravene er opstille i nedenstående skema:

Bane for begyndere

Mål

Alle skal kunne gennemføre og opleve en succes.

Ruten

Kun et vejvalg pr. post. Kort afstand mellem posterne som er placeret cirka lige langt fra hinanden. Alle poster i samme type terræn.

Postplacering

Ved tydelige signaturer som vejkryds og bakketoppe.

Kompas

Skal ikke være nødvendigt.

Kilde: s. 44, Håndbog i orientering, Gorm Bagger Andersen.

Poster
Læg posterne ud i en afstand af cirka 500 m. fra stjernes centrum - så eleverne skal løbe omkring 5 minutter frem og tilbage for at nå en post.

Posterne er i dette tilfælde udformet som spørgsmål. Skriv spørgsmålene op på hvert sit ark papir. Du kan laminere papirerne i plastik, eller lægge dem i en plastik lomme og binde dem fast et synligt sted med sejlgarn.

Hver posts placering afmærkes på de kort, som grupperne får udleveret. Posterne må gerne være placeret lidt inde i skoven, men stadigvæk være synlige fra vejen, så eleverne skal lidt ind i skoven får at løse opgaverne. Gem dem f.eks. ved en genstand i skoven, der er synlig i landskabet og markeret med en signatur.

Eksempler på poster til skoven:
Post 1: Hvilket træ er hårdest?
A: Bøg
B: Gran

Post 2: Hvem fælder træerne i skoven?
A: Skovløber og skovarbejder
B: Skovfoged og skovrider

Post 3: Hvad bruger et træ til at vokse?
A: Vand, sol og næring
B: Vind, vand og blade

Post 4: Hvor meget skov er der i Danmark?
A: cirka 5 procent
B: cirka 10 procent
C: cirka 50 procent

Post 5: Hvornår springer bøgen ud?
A: Marts
B: April
C: Maj

Post 6: Hvornår begynder træet at lave knopper til de nye blade?
A: om efteråret
B: om foråret

Svarark til de 6 poster:
Post 1: Bøg
Post 2: Skovløber og skovarbejder
Post 3: Vand, sol og næring
Post 4: Cirka 10%
Post 5: Maj
Post 6: om efteråret

Man kunne også forestille sig, at posterne handlede om noget som krævede, at eleverne skulle bruge deres sanser. F.eks. hvilket træ står I under nu? Hvilket verdenshjørne kommer vinden fra? Hvilket rovdyr lever her i nærheden? Eller hvilke blomster kan I se i skovbunden? Føl dig fri til at supplere de ovenstående eller finde på nye.
 

Sådan gør du

Opvarmning
Som opvarmning kan I løbe til skoven - eller det sted, hvor I vil gennmføre stjerneløbet - eller løbe det sidste stykke ud til pladsen.

Grupper
I skoven deler du klassen op i 6 grupper med numrene 1 til 6. Gruppe 1 starter ved post nummer 1. Gruppe 2 starter ved post nummer 2. Og så fremdeles.

Stjerneløb
Alle starter på en gang fra stjernens centrum. Stopuret startes. Eleverne løser opgaverne på deres første post, ved at skrive svaret på et stykke papir. Når de er færdige, løber de ind til stjernes centrum, hvor du kontrollerer svarene. Herefter fortsætter eleverne til den næste post i rækkefølgen. Når alle poster er løst, løber eleverne til centrum og deres sluttid noteres.

For hver gruppe gælder det om:

  • at få den bedste tid
  • at løse alle opgaverne
  • at arbejde godt sammen som gruppe

Hvis eleverne løser en opgave forkert, kan du evt. give dem tillægstid på f.eks. 1 minut.

Som afslutning løber alle grupper ud og tager en post med tilbage til skolen.
 

Baggrund

Om stjerneløb
Stjerneløbet er et godt begynderløb for elever, der ikke er vant til at løbe i ukendt terræn. Grupperne kan give en del sikkerhed - men vær opmærksom på, at alle føler sig sikre og parate. Grupperne er med til at sikre, at alle får en succesoplevelse så alle eleverne har mod på og lyst til at forsøge igen.

Naturorientering.
Ligesom Rip, Rap og Rup har deres Grønspættebog med nyttige oplysninger, følger her et par fif til hvordan man orienterer sig i naturen uden kort og kompas.

  • Træernes kroner er normalt størst og bedst udviklede i syd-siden, da de her får mest sol.
  • Mos på træer vokser mest på nord- og nord-øst-siden, fordi mos ikke kan lide sollys.
  • Myretuer er ofte bygget på syd-siden af et træ, da myrerne godt kan lide solvarmen.
  • Vestenvind er der oftest i Danmark, derfor hælder de fleste fritstående træer lidt mod øst.
  • Landsbykirkerne er normalt bygget i retningen øst-vest med tårnet mod vest.
  • Nord kan findes med solen og et almindeligt armbåndsur. Hold uret vandret så den lille viser peger mod solen. Find for eksempel et græsstrå og læg det på urskiven, så det halverer vinklem mellem den lille viser og 12. Græsstrået viser nu nord-sydretningen.

Uskrevne regler:
Når du afholder orienteringsløb er der nogle uskrevne regler du bør overholde:

  • Undgå tykninger i bevoksninger, for her holder vildtet ofte til. Der må aldrig placeres poster i kortets mørkegrønne områder, ligesom banerne skal laves, så man naturligt ledes udenom denne type områder.
  • Undgå dyrenes yngletid (maj-juni) - igen for ikke at forstyrre vildtet unødigt.
  • Undgå beboelser, marker og indhegninger, for ikke at forstyrre og gerere andre mennesker unødigt.

Tilladelser:
I privat skov kræver det som hovedregel tilladelse fra ejeren at gennemføre et løb, selvom der normalt er fri adgang fra kl. 7 morgen til solnedgang. Man må ikke bevæge sig uden for veje og stier uden tilladelse. Det er som regel ikke tilladt at opholde sig i privat skov om natten fra solnedgang og til klokken 7. Men spørg ejeren af din lokale skov - så får I højst sandsynligt lov. Husk at sige at I er en skole.

I offentlig skov skal løb, hvor der ophænges poster, altid anmeldes til og tillades af skovfogeden. Husk at tage posterne ned igen.

Man kan uden videre gennemføre andre former for aktiviteter med under 30 deltagere i offentlig skov, og man må færdes overalt, hvis man tager hensyn til naturen og dyrene. Store grupper bør af almindelig høflighed underrette den lokale skovfoged om aktiviteterne.

Der er fri adgang til offentlig skov både om natten og om dagen. Bemærk at der kan være særlige regler i jagttiden.

Vær opmærksom på, at en tilladelse til løbsafholdelse ikke er lig tilladelse til at køre rundt i bil og sætte poster op eller tage dem ned igen.

Læs mere om adgangsregler i Leksikon.

Litteraturliste:
Håndbog i orientering
Gorm Bagger Andersen
FDFs Forlag 1999.

Vi har desværre ikke fået lagt Fælles Mål ind her. Hvis du synes de mangler, er du velkommen til at sende de relevante mål til skoven-i-skolen@nst.dk. Så lægger vi dem ind.