Øjebliksbilleder i naturen

Tag billeder med øjnene – og bliv opmærksom på det, du ser.

Udeskolebørn fra Kvaglundskolen.

Kort om at se

Vi har 5 sanser. Vi kan se, høre, lugte, smage og føle. I legen her skal I bruge synet. Vi ser jo med øjnene. Lys kommer ind gennem pupillen – og rammer en væg af synsceller, som sidder bag i øjet. Synscellerne er nerveceller – og de kan omsætte det lys som rammer øjet til nervesignaler.
 
Der findes groft sagt to typer af synsceller:
  • stave, som registrerer lys og mørke
  • tappe, som registrerer farver
Fra synscellerne løber nervetråde op til hjernen, som registrerer og forstår – og giver os et billede af, hvad det er vi ser.
 
Med legen her kan I træne jeres evne til at se – og til at huske det I ser – som et billede.
 

Sådan gør I

Tag billeder
Del jer op, så I er sammen to og to.
  • Den ene er naturfotograf – den anden er kamera.
  • Nu lukker kameraet øjnene – og naturfotografen fører kameraet med hen til et særligt sted. Her stiller han kameraet op – og klapper det to gange på ryggen.
  • Kameraet åbner nu øjnene i to sekunder – og lukker dem så igen.
  • Så fører naturfotografen kameraet hen til et nyt sted – og tager et nyt billede.
  • Tag 2 – 4 billeder.
Fremkald billeder
Når der er taget 2 – 4 billeder, skal billederne fremkaldes. Det gør I ved at gå tilbage til basen – og tegne hver jeres billede af de steder I har set – uden at kigge hos hinanden.
 
Sammenlign tegningerne:
  • Hvad er ligheder?
  • Hvad er forskelle?

Hvis I har lyst, kan I bytte roller.

Hvem, hvad, hvor

Fag:Billedkunst, Natur/Teknik
Sted:Kyst og hav, Sø og å, Skov, Åbent land
Årstid:Forår, Sommer, Efterår

Grej

  • Kartotekskort eller papir
  • Blyanter
  • Farver

Undervisningsmål

Alle kan bruge ideen her – børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer ell...

Alle kan bruge ideen her – børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer eller pædagog, kan du bruge ideen i skolen, men du må selv tænke den ind i dit fag.

Kolofon

Forfatter og redaktør: Malene Bendix.
 
Støtte: Forløbet er udviklet under Kærehaveprojektet og støttet af Nordea-fonden og Landdistriktsmidler (Eu og Fødevarerministeriet). Forløbet er også en del af Naturfag i Naturen, som er støttet af Aage V. Jensens Fonde.

Kommentarer