Julekurv af karton

Klip og fold en julekurv af karton - og fyld den med julegodter.

Julekurv - se her, hvordan du folder den.

Kort om julekurv
Her er en skabelon til en lille firkantet julekurv, som er let at lave.

Sådan gør du

Tænd et stearinlys - og sæt dig ved et bord sammen med nogle, du kan lide. Find karton i forskellige flotte farver - og andet papir, tuscher, blyanter, sakse, lineal, lim osv. frem. På tegningen her kan du se, hvad du skal gøre.

julekurv-pap_0_0.jpg

Læs her, hvordan du gør:

  • Kig på tegningen her - og mål en skabelon ud på et stykke karton.
  • Klip din skabelon ud.
  • Tegn din skabelon af på et flot stykke karton.
  • Tænk over, om du vil dekorere din kurv, før du limer den sammen.
  • Fold din julekurv med skarpe foldninger.
  • Fold flapperne - og lim flapperne fast.
  • Klip en hank og lim den på.
  • Lad din julekurv tørre på en radiator.
  • Fyld din julekurv med nødder og dejlighed - og hæng den op på juletræet.

Glædelig jul!

Hvem, hvad, hvor

Fag:Billedkunst
Klasse:4. - 6. klasse, 7. - 9. klasse
Sted:By og kultur
Årstid:Vinter

Grej

  • Karton i flotte farver
  • Andet papir
  • Tuscher
  • Blyanter
  • Sakse
  • Lineal
  • Lim
  • Fyld til kurven :)

Tid

Sæt dig hyggeligt sammen med nogle andre - og brug en time eller to på at klippe kurve og andet julepynt.

Kolofon

Forfatter
Malene Bendix.

Tegninger
Eva Wulff.

Kommentarer