Ti spørgsmål og svar om skov, træ og klima

Find svar på 10 centrale spørgsmål om skov, træ og klima.

Noget af alt det man kan bruge træ til.
Skov, træ og klima
Hvorfor er det at plante træer en del af løsningen på klimaproblemet?
 
Her finder du 10 spørgsmål og 10 svar, som kredser om skov, træplantning og klima. Klik på det spørgsmål du vil have svar på:
  1. Hvad er drivhuseffekt - og hvorfor fører det til klimaforandringer?
  2. Hvad er kulstofs kredsløb - og hvad betyder det for klimaet?
  3. Hvorfor hjælper det klimaet at plante træer?
  4. Hvorfor hjælper det klimaet at bruge træ?
  5. Hvordan kan træ genbruges?
  6. Ødelægger vi verdens skove - og klimaet - ved at bruge træ?
  7. Hvad er bæredygtigt skovbrug?
  8. Hvor meget skov er der i verden - og i Danmark?
  9. Hvordan beskytter skove planeten
  10. Hvad kan vi gøre?
Vi har skrevet det hele så kort og enkelt som muligt. Herved ryger nogle nuancer, som du selv må tilføje.
 

1. Hvad er drivhuseffekt – og hvorfor fører det til klimaforandringer ?

Der er ikke mere nogen tvivl: Vores klima forandrer sig. Vi mennesker har gennem de sidste 100 år brændt så meget olie og gas af, at der nu er mere CO2 i luften end verden er vant til. Al den CO2 ligger som et lag af gas rundt om jorden. Det virker ligesom glasset i et drivhus. Solens lysstråler kan godt trænge ind gennem CO2 laget og varme jorden op – men CO2 laget forhindre varmen fra jorden i at trænge hurtigt nok ud i verdensrummet igen.
 
Drivhuseffekt
Skitse af drivhuseffekt
Tegning: Eva Wulff.
 
Derfor stiger temperaturen på jorden – og derfor forandrer jordens klima sig. I løbet af de sidste 100 år er middeltemperaturen steget med 0,7 grader. De næste 100 år taler videnskabsfolk om, at gennemsnitstemperaturen vil stige mellem 1,5 og helt op til 6 grader.
 
Det kan komme til at betyde mange ting. Vi ser allerede nu, at isen ved polerne smelter. Man regner med at vandet i havene vil stige og oversvømme land som ligger lavt. Vejret vil blive mere ekstremt, med flere storme, mere nedbør og mere tørke. Omkring Ækvator vil ørkenen brede sig. Det kan og vil få stor betydning for mennesker og alt andet liv på jorden. Folk vil blive nødt til at forlade deres lande. Arter vil uddø.
 
Perspektiverne er overvældende, men vi er ikke hjælpeløse. Hvis vi handler nu, kan det gøre en stor forskel for omfanget af problemer om 100 år. At plante træer er én måde at komme klimaforandringerne i møde på. At spare på energien er en anden. Og at opfinde nye løsninger er en tredje vej. De er alle vigtige.
 

2. Hvad er kulstofkredsløbet – og hvad betyder det for klimaet ?

Kulstof findes mange forskellige steder i vores miljø: Det er opløst i søer og have, det findes i biomassen af planter og dyr, det findes i atmosfæren som CO2, det findes i klipper og undergrund som kalksten, kul mm.
 
Kulstof bliver hele tiden udvekslet mellem forskellige kulstof-kilder og kulstof-lagre i en proces som man kalder kulstofs kredsløb. Kulstof bliver først og fremmest udvekslet i form af CO2 – og det man kalder kulstof-lagre er egentlig lagre, som kan optage CO2 og reducere dets koncentration i atmosfæren.
 
Mennesket og kulstofs kredsløb
Hvert år udleder mennesker 7900 millioner ton kulstof til atmosfæren via afbrænding af fossilt brændstof og ved skovrydning. Kulstoflagre som søer, have og skovrejsning optager 4600 millioner ton. Det betyder at vi øger mængden af kulstof i atmosfæren med 3300 millioner ton kulstof om året. Det er uholdbart.
 
For at komme det i møde må vi på en gang udlede mindre CO2, lagre kulstof i nye og eksisterende skove og i træprodukter, og udvikle alternativer energikilder til kul, olie og gas.
 
Tal
I Europas skove (uden Rusland) er lagret 9552 millioner ton kulstof. Det øges hvert år med 115,83 millioner ton kulstof. I Ruslands skove står 37.000 millioner ton kulstof og skoven øges årligt med 440 millioner ton kulstof.


3. Hvorfor hjælper det klimaet at plante træer ?

Der er to måder at formindske mængden af CO2 i atmosfæren. Vi kan udlede mindre CO2 – og vi kan fjerne CO2 fra luften og gemme den. Træer kan begge dele. Skoven har en nøglerolle i forhold til klimaet, fordi træer ved deres fotosyntese kan optage CO2 fra luften og lagre CO2 som kulstof i ved og i jordbunden.

Fotosyntese
Når det er lyst optager de grønne blade CO2 fra luften. Inde i bladet bliver CO2 bundet sammen med vand og lavet om til sukkerstoffet glukose. Det omdanner træet til ved, grene, frugter, blade og rødder. På den måde bliver CO2 bundet inde i træet som kulstof. Der er kun et affaldsstof. Det er ilt.
 
Fotosyntese
 
eller
 
CO2 + vand + sollys => sukker + ilt

Respiration

Det er kun de grønne dele af en plante som kan lave fotosyntese. Alle andre dele af træet ånder – eller respirerer – ligesom dyr. I mørke ånder hele træet.
 
Sukker + ilt => CO2 + vand + energi
 

Vækst og CO2 optag
Så længe et træ vokser, vil det optage mere CO2 end det afgiver via dets ånding. Når et træ er fuldt udvokset, når det et stabilt niveau, hvor det ånder lige så meget som det laver fotosyntese. Når træet bliver gammelt og forfalder, vil det afgive mere CO2 end det optager i fotosyntesen. Hvis træet får lov at blive nedbrudt i naturen vil al den CO2, der er optaget i veddet, blive givet tilbage til atmosfæren.
 
Skovbrug og CO2 lagring
Mennesker kan ved skovbrug gå ind og være en del af denne cyklus. Vi kan plante træer som optager CO2 – og fælde træerne, når de er udvoksede og holder op med at optage mere CO2 end de afgiver. Hvis vi planter nye træer, hver gang vi fælder et, vil det træ vi fjerner fra skoven være det man kalder CO2-neutralt. Hvis vi tilplanter et større areal med træer, vil vi sætte større CO2-optag i gang – og en større lagring af CO2.
 
Forskning på Sveriges Landbrugsuniversitet viser, at jo hurtigere skoven vokser, desto mere CO2 optager den. Fra et klimasynspunkt er det bedre at dyrke skoven og bruge træet end at lade skoven stå – forudsat at skoven bliver dyrket bæredygtigt og at træproduktionen tager hensyn til miljøet. Her er det dog også vigtigt at huske hensynet til naturen – det er også brug for gammel skov.
 
Det træ vi fælder og tager ud af skoven indeholder en masse kulstof. Det kan gemmes i mange år i træprodukter.
 
I tabellen her kan du se, hvor meget CO2 og kulstof, der er i et gennemsnitligt træ i forskellige
aldre:
 
Bøg Tons kulstof Tons CO2
20 år  0,056 0,0205
70 år 0.69 2,48
100 år 1,66 6,08

Stof til eftertanke
En dansker udleder i gennemsnit cirka 10 ton CO2 om året. Et hugstmodent træ indeholder i gennemsnit 5 ton CO2. Meget forsimplet kan man sige at vi hver skal plante to træer om året, for at være CO2-neutrale. Dog: Der skal plantes en del træer, for at få et stort, hugstmodent træ ud af det.
 

4. Hvorfor hjælper det klimaet at bruge træ ?

Træ er et lager for CO2 i form af kulstof. I 1 m3 træ er bundet kulstof fra cirka 1 ton CO2. Hvis vi bruger træ til huse, broer, møbler, papir osv. vil kulstoffet være holdt borte fra atmosfæren, så længe træprodukterne eksisterer. Man regner med at vi i Europa har ophobet omkring 60 millioner ton kulstof i træprodukter. Brug af træ har flere fordele for klimaet:
  • Træting har et langt liv. Den gennemsnitlige levetid varierer mellem 2 måneder for aviser og 75 år for bygningstræ.
  • Træting kan oftest genbruges. Sker det, bliver kulstoffet bundet i de nye ting. Til sidst kan træet brændes af som CO2-neutral bioenergi.
  • Træ kan erstatte byggematerialer som beton, stål, aluminium og plastik som er energikrævende at producere.
Her er et eksempel:
 
Hvis vi bruger 1 m3 træ til et hus, så sparer vi atmosfæren for 1 ton CO2. Det er bygget ind i træet som kulstof.
 
Hvis vi bruger 1 m3 træ i stedet for 1 m3 beton, stål, plastik eller aluminium, som det koster energi at producere, sparer vi yderligere atmosfæren for i gennemsnit 1 ton CO2. 
 
I alt sparer vi atmosfæren for 1 ton CO2 + 1 ton CO2 = 2 ton CO2 ved at bruge 1 m3 træ til byggeri.
 
Til sammenligning svarer 1 ton CO2 til udslippet fra 430 liter benzin.

 

Opskåret bøg
Bøg skåret op til brænde.
Foto: Malene Bendix.
 

5. Hvordan kan træ genbruges ?

Træ er et fornybart og alsidigt råmateriale. Og så har det flere liv:
 
1. Trævarer
Træ fra skoven skæres op og bruges det direkte til tømmer, møbler, papir, emballage osv.
 
2. Genbrug
Brugt bygningstømmer o.a. materialer kan bruges igen i nye sammenhænge. Det kan også flises op og bruges til plader. Papir kan genbruges flere gange.
 
3. Bioenergi
Når træet er brugt op, kan det bruges en sidste gang som CO2 neutral bioenergi. Resttræ fra savværker og træproduktion bruges også ofte til varme.
 
Ved genbrug af træ vil den totale CO2 besparelse øges betydeligt.
 
Træets cyklus

 

6. Ødelægger vi verdens skove – og klimaet – ved at bruge træ ?

Der er stor forskel på, om vi fælder træ i tropisk og subtropisk skove – eller i tempererede skove.
 
Skovbrug i tempererede skove
I Europa (og i Asien) er skovbruget meget bevidst om, at skovbrugets fremtid hænger nøje sammen med naturbeskyttelse og skovrejsning. Tidligere tiders dårlige erfaringer har lært os at genplante skov, når vi fælder, at øge skovarealet, at dyrke skoven bæredygtigt og at have en miljøvenlig træproduktion. Skove i Europa og Asien vokser. Europas skove vokser f.eks. med 510.000 hektar hvert år – og kun 64 procent af årstilvæksten bliver fældet.
 
Skovrydning i tropiske og subtropiske skove
Skovrydning i tropiske og subtropiske lande er til gengæld et enormt problem både økologisk og klimamæssigt. Man kalder de tropiske skove for verdens lunger, fordi de er urgamle, enorme og fyldt med en uendelighed af dyr og planter. Desværre fælder mennesker store områder af regnskoven hver eneste dag og brænder den af, for at lave plantager, landbrug og sælge træ. Træproduktionen er ikke bæredygtig.
 
Samlet bliver der i verden ryddet 13 millioner hektar skov pr år. Det svarer til et landområde på størrelse med Grækenland. Regnskovsrydning er alene skyld i 20 procent af verdens samlede menneskeskabte CO2-udslip.
 
De lande som har regnskov er ofte fattige – og de mennesker som lever der har ikke andre muligheder. Derfor er en vigtig del af kampen mod klimaforandringer at få lavet aftaler om, at regnskovsrige lande skal beskytte deres skove – og at verdenssamfundet er med til at betale for beskyttelsen.
 

7. Hvad er bæredygtigt skovbrug ?

Begrebet bæredygtighed dækker over, at skovens dyrkes med flersidige hensyn, så der både bliver taget hensyn til økologiske, økonomiske, sociale og kulturelle forhold. Skovbrugeren dyrker skoven og producerer træ – og tager samtidig aktivt hensyn til skovens sundhed og biologiske mangfoldighed og til skovens brugere.
 
I bæredygtigt skovbrug tager man bl.a. hensyn til naturen ved bl.a.:
  • at kortlægge skoven og lave grønne driftsplaner, så man ved hvilke områder man vil producere træ på – og hvilke som skal beskyttes.
  • at tage hensyn til nøglebiotoper og andre miljøer som kræver specielle hensyn.
  • at lade dødt ved ligge i skovbunden for at give grundlag for biologisk mangfoldighed.
  • at lade gamle spættehullede træer blive stående, tage hensyn til myretuer o.l.
  • at lave beskyttelseszoner langs vandløb.
  • at lade områder med gammel skov stå.
Certificering
Skove kan certificeres med systemer som PEFC eller FSC, der garanterer at skoven dyrkes bæredygtigt. I Danmark er 39 procent af skovarealet – eller 206.357 hektar – certificeret.
 

8. Hvor meget skov er der i verden – og i Danmark

Skove dækker 30 procent af landjordens overflade. Det totale landareal, der var dækket af skov, var i 2005 lige under 4 milliarder hektar. (1 hektar = 100 x 100 meter = 10.000 m2). Det er en omkring en tredjedel mindre end før landbruget opstod 10.000 år siden.
 
Skovene er ulige fordelt i Verden . De 10 mest skovrige lande, som rummer 2/3 af alle skove i verden er Rusland, Brasilien, Canada, USA, Kina, Australien, Demokratiske Republik Congo, Indonesien, Peru og Indien.
 
Finsk kort over skov i verden. Jo mørkere grøn, desto mere skov.
Læs mere om Verdens skove i Leksikon.

 
Hvor meget skov er der i Danmark
I Danmark dækker skoven 12,4 procent af det samlede landareal. I alt har vi 534.500 hektar skov. Det er ikke meget, når vi sammenligner os med andre lande i Europa. Men vi planter mere. I 1989 besluttede Folketinget af skovarealet skulle fordobles i løbet af en trægeneration, så vi får cirka 20 procent frem mod 2100.
 
Skovbruget i Danmark har en lang tradition for at plante mindst et træ for hvert vi fælder – og helst flere. Det har vi lært af bitter erfaring. For 200 år siden, havde vi fældet næsten al skov i Danmark, så skovarealet var nede på 3-4 procent. I 1805 fik vi ”Fredskovsforordningen”, en lov der siger, at der hvor der er fredsskov, skal der altid være skov. Siden er skovarealet vokset.
 
Tal
I de danske skove er bundet i alt 132 millioner tons CO2. Det svarer til 2,7 gange det samlede årlige udslip af kuldioxid i Danmark i 2005. Hvert år binder skovene – efter hugst af træ til konstruktion og energi – 4,9 millioner tons CO2.
 
På kortet her kan du se Danmarks skove, som de så ud i 1990érne. Målestoksforholdet er cirka 1:1.800.000. Kortet er tegnet af Statens Planteavlsforsøg.
 

9. Hvordan beskytter skove planeten ?

Træer skaber grundlaget for mange naturlige systemer. De skaber et stabilt klima og hjælper med at holde på jorden, så den ikke eroderer væk. De beskytter grundvandet, forebygger ørkenudbredelse, beskytter kyster mod bølgeslag og stabiliserer sandklitter.
 
Skove er meget vigtige for den biologiske mangfoldighed på landjorden. De er levested for op til 90 procent af landlevende arter af dyr og planter vi kender.
 
Træer og buske spiller en central rolle for mennesker på landet overalt i verden. De giver os tømmer, brænde, føde, foder til dyr, olier, gummi, medicin og nye materialer til nye teknologier mm.
 
Verdens skove fylder kun 10 procent af jordens overflade – men de står for 42 procent af den samlede fotosyntese fra både land og hav.
 
 Skovens areal og fotosyntese
Skoven fylder ikke meget på jordens overflade - men dens andel af fotosyntesen er stor. Tegning: Eva Wulff.
 

10. Hvad kan vi gøre ?

For at komme klimaforandringerne i møde må vi med udgangspunkt i skoven gøre flere ting:
  • Vi må beskytte de skove vi har og dyrke dem bæredygtigt.
  • Vi må reducere afskovning globalt.
  • Vi må genplante hvad vi har tabt - og plante endnu mere skov.
  • Vi må planlægge genplantningen, så de nye skove kan tilpasses de klimaforandringer som vil komme.
  • Vi må bruge træ som materiale og til bioenergi – og udskifte beton, stål osv. med træ.
 

Men der er også rigtig mange andre ting vi kan gøre:
 
Spar på energien
Vi kan bruge mindre energi. Her er nogle enkle ideer – find selv på flere:
  • Tag cyklen
  • Brug tog og bus i stedet for bil.
  • Rejs uden fly
  • Skru sparepærer i – de holder 6 – 15 gange længere.
  • Sluk for lys og elektriske apparater, når du ikke bruger dem. Undgå stand bye.
  • Tag korte bade.
  • Hæng dit vasketøj op, i stedet for at bruge tørretumbler.
  • Isoler dit hus.
  • Brug nye energiformer - sol, vind og bioenergi.
  • Spis mindre kød.
  • Køb lokalt – og dyrk selv.
Løsninger på klimaproblemet

Bliv klogere og opfind nye løsninger
 
 
Med klimaforandringerne står menneskeheden overfor en stor udfordring – men også overfor en spændende tid, hvor mange mennesker på en gang satser på at udvikle nye løsninger teknologisk og samfundsmæssigt. Det kan både børn og voksne være med til. Vi har brug for nysgerrighed, for at mange dygtiggør sig, studerer og får mere viden. Vi har brug for kreativitet, så den viden vi har, kan blive brugt på nye måder. Og så har vi brug for medmenneskelighed, så alle får del i den nye udvikling. Det kan blive et vendepunkt for os alle sammen. Så det er bare om at komme i gang.
 

Kilder

Tackle Climate Change: Use Wood, European woodworking industries, 2006;
Clear and Present Danger: A Converstion with nobel laureate Steve Chu on the risks of climate change, www.copenhagenclimatecouncil.com, 2008.
Skogen. Naturens egen medicin mot klimatförändringar, skogsindustrierna, 2008, www.skogsindustrierna.se.
Skov & Folk, medlemsblad for Nepenthes, 24. Årgang – 2 / 2007.
The role of forest for Climate Change mitigation, foredrag af Peter Eliasson, Department of Ecology, Swedish University of Agricultural Sciences, Uppsala, Sweden, 2007.
Skove og plantager 2006, Skov & Landskab
“CO2 – ven eller fjende”, www.dmu.dk/foralle/luft/co2+ven+eller+fjende/

Hvem, hvad, hvor

Sted:Skov, By og kultur

Kolofon

Forfatter: Malene Bendix.

Tegninger: Eva Wulff.

Materialet er støttet med tilskud fra Tips- og lottomidler til friluftslivet og Aage V. Jensens Naturfond.

Kommentarer