Artsbestemmelse af træer ud fra bladene

Tag en dag i skoven, og lær de mest almindelige træer at kende ud fra deres blade.

Nyudsprungne bøgeblade. Foto: Malene Bendix.

Formål

  • At eleverne lærer navnene på vore mest almindelige træer i skoven.
  • At eleverne kan identificere træerne ved hjælp af deres blade.
Egeblade
Egeblade i modlys. Stilkeg har stilke på frugterne - men siddende blade.
Foto: Malene Bendix.

Forberedelse

Det er en god ide at tage ud i naturen hvis I skal se på træer. Inden turen bør du sikre dig, at det område I besøger har flere af vore almindelige træarter. Er det et skovområde, burde det normalt ikke være noget problem.

Print kopiark med billeder af træernes blade. Arkene kan evt. lægges i plastlommer eller lamineres så de kan genbruges. Disse ark bruges som en slags bestemmelsesnøgle, og hver elev får et sæt.

Vær opmærksom på at eleverne sikkert vil finde andre blade end dem der er vist på kopiarket. Det er derfor en god ide at medbringe en bestemmelsesbog eller en bladdug.

Inden I tager i skoven, kan du snakke med klassen om træer. Kender børnene navnene på nogle af dem? Er de i stand til at genkende disse træer i naturen? Hvordan genkender de træerne? – osv. I kan evt. bruge kopiarkene til at tale ud fra.
 
Elm
De store elmetræer er der ikke mere - men I kan finde små elmetræer mange steder.
Foto: Malene Bendix. 

Find bladene som kopiark i højre margin.
Tegning: Eva Wulff.

 
Dunbirk
 
Birkeblade er små. Her er det dunbirk, med dunede bladstilke.
Foto: Malene Bendix.

Sådan gør du

Bestem et træ
Find det træ som I vil artsbestemme. Kig på det. Lad eleverne se på dets blade. Sammenlign med kopiarket. Hvilket et af bladene på billederne ligner det mest?

Beskriv blad
Når træet er bestemt så prøv at lade eleverne beskrive bladet. Er det stort eller lille? Er det savtakket i kanten? Stikker det? Lugter det specielt? Ligner det noget?

Betegnelserne for de enkelte bladformer kan bruges til at beskrive bladene med (se afsnittet 'baggrund'). Men det er vist mest for voksne. Du må som lærer vurdere, om I kan bruge nogle af ordene til at beskrive bladformerne.

 
Bladformer.
Tegning: Eva Wulff.

Mærk på træet
Prøv også at se og føle på selve træet. Hvordan ser barken ud? Hvordan føles den? Hvordan lugter den? Har træet en bestemt form? Er der lys eller skygge under træet? De mange forskellige sanseindtryk kan gøre det nemmere for eleverne at huske træernes navne.

Giv et træ
Undersøg forskellige træer på den måde. I kan enten gøre det sammen som ovenfor. Eller du kan give børnene et træ hver – eller et tilsammen i små grupper. Det træ er fra nu af og altid børnenes træ – som de derfor skal lære ekstra godt at kende. De skal kigge på dets blade, dets bark, dets grene og kviste - og måske skal de tegne det hele. De skal smage på træet og lugte til træet. De skal mærke træet ved at stå lige så stille og omfavne det. De kan også bare sidde og kigge lidt med ryggen mod stammen. Nogen vil garanteret gerne klatre højt op i deres træ. Til sidst har de lært træet at kende.

Find blade
Bagefter kan du sende børnene ud i små grupper for at finde forskellige slags blade fra træer. I kan se hvilken gruppe der kan finde flest. Bliv på et bestemt sted selv, og bestem bladene med børnene efterhånden som de kommer tilbage.

Udstilling af blade
Til sidst kan I lave en stor udstilling med alle bladene hvor børnene kan øve sig i de forskellige navne – og eventuelt lave navneskilte til dem. Dette kan også gøres hjemme i klassen.

Træer på vejen
Når I går hjem, kan I snakke om de træer I møder på jeres vej. Er der nogen der kan kende nogen? Møder I nogen af børnenes træer?

 
Lind
 Lindens blade er hjerteformede.
Foto: Malene Bendix.

Baggrund

Blade og fotosyntese
Træerne bruger først og fremmest deres blade til at lave fotosyntese med. Selvom bladene har samme funktion, så har de forskellige træ-arter udviklet forskellige bladformer. Bladene er derfor et godt udgangspunkt når du vil finde ud af hvilken træart du står overfor. Og de er lette at genkende. Lærer man en række træer at kende på bladene som lille, så glemmer man dem aldrig.

Bladformer
Bladformerne er sat i system, og hver enkelt bladform har fået sin egen betegnelse som man bruger når man skal beskrive bladene med ord i bøger. Askens blade hører f.eks. til den form som kaldes finnet, mens kastanjens hører til den form som kaldes fingret. I afsnittet Sådan gør du kan du se du en oversigt over de forskellige bladformer. Den kan måske være en hjælp, hvis du skal lære beskrivelser af bladene. De findes også i opslagsbøger om træer og buske. De er ikke så meget for børn som de er for voksne, der gerne vil læse og forstå om træernes blade. Men når I alligevel skal tale om formerne, kan I ligeså godt bruge de almindelige betegnelser.
 
 Ær som er det samme som ahorn. Du kan kende bladene på den røde bladstilk. De brune prikker er svampen Ærens rynkeplet.
Foto: Malene Bendix.
 
Hestekastanje
 Blade af hestekastanje er kæmpestore.
Foto: Malene Bendix.

 

Hvem, hvad, hvor

Fag:Natur/Teknik
Klasse:0. - 3. klasse
Sted:Skov, Åbent land, By og kultur
Årstid:Forår, Sommer, Efterår

Grej

  • Bestemmelsesnøgle til træer, f.eks. 'Træer og buske i landskabet' fra Politiken Natur
  • Bestemmelsesdug til blade

Tid

1-2 lektioner

Undervisningsmål

Forenklede Fælles Mål efter 4 klasse: Kompetenceområde: Undersøgelse ...

Forenklede Fælles Mål efter 4 klasse:

Kompetenceområde: Undersøgelse

Kompetencemål:

  • Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål

Færdigheds- og vidensmål: Naturfaglige undersøgelse

  • Eleven kan sortere og klassificere.
  • Eleven har viden om naturfaglige kriterier for sortering

Færdigheds- og vidensmål: Organismer

  • Eleven kan indsamle og bestemme dyr, planter og svampe herunder med digitale databaser
  • Eleven har viden om navne og enkel klassifikation af dyr, planter og svampe

Kompetanceområde: Modellering

Kompetancemål:

  • Eleven kan anvende modeller med stigende abstraktionsgrad

Færdigheds- og vidensmål : Naturfaglig Modellering

  • Eleven har viden om symbolsprog i modeller

Kolofon

Forfatter: Birger Furbo, Helsinge Realskole.

Redaktør: Malene Bendix.

Tegner: Eva Wulff.

Kommentarer