Bier og blomster

Undersøg hvilke insekter, der bestøver hvilken blomst.

En af forårets første blomster; Vorterod.

Kort om bestøvning

Blomster skal bestøves for at sætte frø og frugt.
 
Bier er nogle af de insekter, der bestøver blomsterne. Du kan undersøge, hvor mange bier og andre insekter, der besøger en gul blomst i løbet af 10 minutter.
 

Sådan gør du

Tag ud i naturen og find en gul blomst. Sæt dig ned og kig på blomsten i 10 minutter - og læg mærke til:
  • Hvad er det for en blomst du kigger på?
    Du kan skrive blomstens navn i skemaet - hvis du kender det. Du kan finde det i en flora.
     
  • Hvor mange insekter besøger blomsten.
    Du kan sætte et kryds for hvert insekt i den lodrette søjle i skemaet.
     
  • Hvor længe sidder insektet i blomsten?
    Tag tid og skriv det op i skemaet.
     
  • Hvad er det for insekter, som besøger blomsten?
    Skriv navne i skemaet, hvis du kender dem. Eller tegn hvert insekt, så du kan slå det op i en bog.
     
  • Hvor mange insekter besøgte blomsten på 10 minutter?
     
  • Hvor mange af dem var honningbier?
Blomst: Besøg sæt kryds Insekt navn Tid
1      
2      
3      
4      
5      
6      
7      
 
Flere forsøg
Hvis du vil, kan du prøve med andre gule blomster - eller blomster i andre farver.

Hvem, hvad, hvor

Fag:Natur/Teknik, Biologi
Sted:Åbent land, By og kultur
Årstid:Forår, Sommer

Grej

  • Gule blomster (de tiltrækker flest insekter)
  • Evt. blomster i andre farver
  • Et stykke papir
  • Et ur
  • En bog om insekter
  • En bog om blomster

Tid

1 time - 10 minutter til selve forsøget, men du kan gøre det flere gange.

Undervisningsmål

Alle kan bruge ideen her – børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, ka...

Alle kan bruge ideen her – børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan du bruge ideen i skolen, men du må selv tænke den ind i dit fag.

Kolofon

Tekst og foto: Malene Bendix.

Kommentarer