Biodiversitet

Undersøg biodiversitet og leg med ø-biogeografi.

Undersøg biologisk mangfoldighed i en å.

Lidt om forløbet

Biodiversitet beskriver et områdes biologiske mangfoldighed - altså hvor meget forskelligt liv, der lever i en naturtype. Eleverne undersøger biodiversiteten i en række naturtyper - og sammenligner de forskellige områders biodiversitet, med udgangspunkt i smådyr de selv indfanger.  
 
Klassen arbejder også med, hvordan dyr og planter kan sprede sig, når deres levesteder er spredte som øer - og arbejder med det man kalder ø-biogeografi.
 

Formål

  • At eleverne arbejder med hypoteser omkring biodiversitet og lærer, hvordan man kan måle biodiversitet.
  • At eleverne får prøvet at identificere de mest almindelige arter af smådyr (eller planter) i  forskellige naturtyper og lærer at anvende IT til databehandling og resultatpræsentation.
  • At eleverne efter turen kan give eksempler på naturlige og menneskeskabte ændringer i det danske landskab og vurdere betydningen for den biologiske mangfoldighed.
Find forløbets relation til Fælles Mål for biologi i højre margin.
 

Forberedelse i klassen

Forudsætning
I klassen bør eleverne have modtaget teoretisk gennemgang om økosystemer, biologiske tilpasninger, nichebegrebet, fødekæder og kredsløb, vand og næringssaltenes betydning i miljøet.
 
I klassen
Før I går ud, gennemgår du med klassen, hvad vi forstår ved biologisk mangfoldighed eller biodiversitet.
 
Hvad er biologisk mangfoldighed?
Biologisk mangfoldighed betyder mangfoldigheden af alle levende væsner – altså alle dyr og planter og bakterier og svampe og hvad der ellers findes af livsformer på jorden.

Man har defineret ordet sådan her i FN´s konventionen om biologisk mangfoldighed fra Rio konferencen i 1992:
 
"Ved biologisk mangfoldighed (biodiversitet) forstås mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, både på land og i vand, samt de økologiske samspil som organismerne indgår i. Biologisk mangfoldighed omfatter såvel variationen indenfor og mellem arterne, som mangfoldigheden af økosystemer."
 
Det betyder at vi kan se på den biologiske mangfoldighed på tre niveauer:
  1. Først er det vigtigt at bevare mange forskellige arter af planter og dyr
  2. For hver art er der mange forskellige individer, der har forskellige gener. Det er vigtigt at bevare mange forskellige individer.
  3. Arterne lever sammen i økosystemer. For at bevare mange forskellige arter, må man også bevare så mange forskellige økosystemer som muligt.
155 lande har aftalt at arbejde for at bevare den biologiske mangfoldighed i verden – altså at mennesker skal prøve at leve, så de ikke udrydder dyr og planter.
 
Læs mere om Biologisk mangfoldighed i Leksikon. Bl.a. hvad vi kan gøre for at bevare den. Giv evt. artiklen til eleverne.
 
Hvordan kan I måle biodiversitet
I forløbet her skal I måle biodiversitet og arbejde både kvalitativt og kvantitativt med biodiversitetsbegrebet, ved at registrere arter af smådyr på udvalgte områder med hhv. stor og lille mangfoldighed. Se også afsnittet "Sådan gør du". 
 
Grupper
Eleverne skal arbejde i grupper af cirka 4 elever. Lav grupperne på forhånd.
 
Smådyr
I forløbet her bruger vi "smådyr" som eksempel på en afgrænset organismegruppe, som I let kan indfange og undersøge. I kan dog også vælge at tage udgangspunkt i andre grupper, som fx planter, træer, fugle osv.
  
Planlægning
Planlæg aktiviteterne, så grupperne undersøger og sammenligner diversiteten af smådyr på 5 - 6 forskellige lokaliteter. Sørg for at du kender området og har udvalgt de 6 lokaliteter på forhånd. Her er et par eksempler på lokaliteter, I kunne sammenligne mht. biologisk mangfoldighed
 
6 forskellige nabo-skovtyper:
  • Lysåben ege eller askeskov med bundvegetation
  • Overskygget bøgeskov uden bundvegetation
  • Nåleskov
  • Våd-skov med fx rødel eller asketræer
  • Ellesump
  • Gammel-skov med dødt ved.
Det kunne også være forskellige levesteder i det åbne land - afhængigt af, hvad I har hos jer:
  • Kornmark
  • Våd eng
  • Tør eng
  • Hede
  • Grøftekant
  • Hegn
  • Have
  • Bræmme langs en å
En gruppe indfanger, undersøger og bestemmer alle de arter af smådyr de kan finde i naturtype - og laver en artsliste. Bagefter sammenligner grupperne deres artslister - og den biologiske mangfoldighed af smådyr på de forskellige levesteder.
 
I forløbet her arbejder vi med smådyr - og for at sikre, at eleverne fanger nok, har vi valgt ikke med opmålte prøveflader, selv om det videnskabeligt ville være det mest korrekte. Det vigtigste er, at eleverne erkender deres NATURTYPE og fanger så meget som muligt indenfor dette område. 
 
Hvis I vil arbejde med planter, vil det til gengæld være nødvendigt at måle en prøveflade op i hver naturtype. Brug Raunkjærs cirkel på 1/10 m2. Find et supergodt eksempel på, hvordan det kan gøres i naturvejleder Morten DD Hansens artikel om biodiversitet i bladet Naturvejleder.
 
Mål biodiversitet på en plade
Undersøg hvor dyr spreder sig mellem øer.
Foto: Klaus Brodersen.
 

Sådan gør du

Forløbet består af fire aktiviteter og beregninger, som med fordel kan kombineres. Til hver aktivitet er et ark, som beskriver, hvad eleverne skal gøre. Aktivitetsark 1, 2 og 3 hænger sammen. Og de indfangede dyr fra aktivitet 1 kan bruges i Aktivitet 4. Læs mere nedenfor. Her er en oversigt over de fire aktivitesark, som du finder i højre margin:
  • Aktivitetsark 1: Registrer arter - og tæl dem op
  • Aktivitetsark 2: Beregn artsrigdom, dominans og diversitet
  • Aktivitetsark 3: Lokal diversitet og artsakkumulering
  • Aktivitetsark 4: Ø-bio-geografi og koloniseringseksperiment 
Aktivitetsark 1
Find et 5 - 6 forskellige og veldefinerede naturtyper. Én lokalitet til hver gruppe.
  • Tænk
    Bed før undersøgelsen eleverne om at gætte på, om artsdiversiteten på deres prøveflade er høj eller lav - og begrunde deres gæt.
  • Afgrænsning af prøveflade
    Introducer hver gruppe til den veldefinerede naturtype, som de skal arbejde i. Hvis det fx er den overskyggede bøgeskov, så indsamler de smådyr i hele området, men uden at bevæge sig ind i en anden naturtype.
    (I kan også vælge at arbejde i et afmærket og opmålt undersøgelsesområde. Det gør elevernes undersøgelser mere sammenlignelige, men der er risiko for, at alt for få arter bliver registreret. Et område på 20 x 20 meter vil være nødvendigt i overskygget bøge- eller granskov. I lysåben egeskov med masser af bundvegetation vil 4 x 4 m være rigeligt.) 
  • Smådyrsjagt
    Hver gruppe bruger præcis 1/2 time på at finde alle de arter af smådyr de kan på deres prøveflade. De kigger i græsset, ryster træerne over en dug, løfter på sten og træ på jorden, graver ned i jorden. Alt indfanget kræ lægges i fotobakker og glas med låg (med huller), så de ikke kan flygte.
  • Optælling og registrering
    Efter 1/2 times smådyrsjagt skal bytte gøres op i form af artslister. Eleverne bruger mindst 1/2 time på at sortere og bestemme arter - efter bedste evne og med hjælp fra opslagsbøger og bestemmelsesduge + bentællernøgle + lærer. De skal helst ned på artsniveau - dvs at fx "sommerfugl" er for grov en kategorisering. Hvis de ikke kan finde navnet, men kan se at arten er en anden, så skal de tælle den med, som fx "sommerfugl type A" og "sommerfugl type B".
  • Bearbejdning
    Eleverne bearbejder deres resultater ved at opgøre:

    Antal arter på levestedet, Antal individer/art på levestedet, Hvilke individer dominerer?Hvorfor ser det sådan ud?
Samling
Saml klassen - og lad hver gruppe præsentere deres levested, artsliste og deres resultater. Diskuter, hvorfor biodiversiteten er forskellig på forskellige levesteder - og hvad der kan være årsagerne?
Hvilken lokalitet havde den største diversitet – hvorfor mon?

 
Artsakkumulering 
Eleverne akkumulerer arterne i tabel og kurve. 
 
Aktivitetsark 2 og 3
Aktivitetsark 2 og 3 bearbejder resultaterne i Aktivitet 1.
  • Aktivitetsark 2
    Hver gruppe beregner diversitetsindex for deres levested. Arket viser hvordan. Kan laves i felten - eller i klassen.
  • Aktivitetsark 3 
    Hver gruppe får artslister fra alle levesteder - og laver en kurve som akkumulerer arterne. Med den undersøger eleverne, hvad det betyder for biodiversiteten, hvis levesteder forsvinder.
Plade med øer
Plade med kontinent og øer.
 
Aktivitetsark 4: Øbiogeografi
Denne øvelse er et sjovt eksperiment som både giver mulighed for at forstå og diskutere biodiversitetens ”ø-bio-geografiske” aspekter, men også den aktuelle hjemlige debat om betydningen af størrelsen, antallet og afstanden mellem naturarealer.
 
Hvis man betragter en meget stor ø eller et kontinent som spredningskilde for arter, så vil store øer tæt på spredningskilden (alt andet lige) modtage og huse flere arter end små øer langt fra spredningskilden. Sandsynligheden for at nå frem til en ø langt væk er lille, samtidig med at små øer har mindre plads, færre levesteder og sandsynligvis få meget veltilpassede og konkurrencedygtige arter allerede.
 
Det samme kan groft overføres til det danske landskab, hvor små og fragmenterede naturområder rummer færre arter end store sammenhængende områder med stor variation i levesteder.
 
Dyrs spredning mellem øer
 

Baggrund

Biodiversitet
Hvad er biodiversitet eller biologisk mangfoldighed - og hvordan beskytter vi den? Se artiklen om biologisk mangfoldighed i Leksikon. 
 
Øbiogeografi
Med Øbiografi kan man undersøge og beskrive, hvordan arter vil sprede sig mellem øer - eller naturtyper som virker som øer. Det kan være bjerge, søer, krat og hegn i et landskab af kornmarker o.l.
 
Læs gerne om det i Den store danske encyclopædi.
 
Den gratis bog "Det er også min natur" er for mellemtrinnet - men her er mange gode input til temaet, forklaret på en enkel måde. Find den som pdf-fil.
 

Hvem, hvad, hvor

Fag:Biologi, Geografi
Klasse:7. - 9. klasse, Gymnasium
Sted:Skov, Åbent land
Årstid:Forår, Sommer, Efterår

Grej

Se hvad eleverne skal bruge i hver enkelt aktivitet. Hvis I skal fange og registrere smådyr, skal I bruge:

Tid

Forløbets fire aktiviteter er baseret på mindst 1 times indsamling/registrering af arter. Ved et heldagsforløb (4 timer) kan I nå flere aktiviteter. Det giver fin mulighed for at sammenligne resultater.
 

Undervisningsmål

Relation til fagmål for biologi   Undervisningen skal lede frem...
Relation til fagmål for biologi
 
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
  • Beskrive Jordens inddeling i klimazoner og plantebælter og give eksempler på arters tilpasning til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser (fælles med geografi).
  • Forklare årsager og virkninger for naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og deres betydning for den biologiske mangfoldighed.
  • Give eksempler på hvordan biologisk mangfoldighed kan påvirkes af geografiske og fysik-kemiske forhold.
  • Give eksempler og forklaringer på at forskellige dyrkningsmønstre er afhængige af og har indflydelse på naturforholdene (fælles med geografi).
  • Give eksempler på de økologiske udfordringer, der er forbundet med at producere bæredygtigt på grundlag af naturressourcer.
  • Planlægge, gennemføre og evaluere enkle undersøgelser og eksperimenter i forskellige biotoper og i laboratoriet.
  • Videreudvikle og eksperimentere med anvendelsen af it-baserede hjælpemidler i arbejdet med og formidlingen af biologiske emner og problemstillinger i naturen og i laboratoriet.
  • Give eksempler på, hvordan biologisk viden bliver til gennem eksperimenter, systematiske undersøgelser og tolkning af data.

Kolofon

Forfatter og foto: Klaus Peter Brodersen, naturvejleder ved Rådvad Naturskole.

Redaktør: Malene Bendix

Materialet er en den af Skoven i Skolens delprojekt "Naturfag i Naturen", som er støttet af Aage V. Jensens Naturfond.

Kommentarer