Bue og pil

Eleverne snitter selv buer og pile af hasselgrene, og skyder til måls i skoven.

Lav buer og pile og skyd til måls. Tegning: Eva Wulff.

Formål

  • at eleverne skyder med bue og pil.
  • at eleverne lærer, at de også selv kan fremstille deres idrætsredskaber – her bue og pil.
  • at eleverne fordyber sig, og får mulighed for at skabe, afprøve, øve sig, træne, samarbejde og konkurrere.
  • at eleverne arbejder med koordinering, perfektionering og automatisering i forbindelse med bueskydning.
  • at eleverne arbejder med idræt som et eksperimenterende fag, hvor udvikling og afprøvning er vigtige elementer.
  • at eleverne arbejder med idræt som et fag, der inddrager natur- og miljømæssige elementer.
     

Forberedelse

Om bue og pil
Som optakt til arbejdet kan du tale med eleverne om, hvordan bue og pil blev brugt i gamle dage. Tag for eksempel udgangspunkt i bueskydningens svære kunst. Eller i stenalderens jæger/samlersamfund. Du kan læse mere om dette i Baggrundsafsnittet.

Bue og pil har i mange kulturer været nødvendige for jagt – og dermed for overlevelse. I dag bruger vi mest bue og pil til fornøjelse og konkurrence – f.eks. som idrætsgren ved OL.

Lær at snitte
Eleverne skal selv snitte deres buer og pile i skoven. Derfor er det nødvendigt, at du introducerer dem for de grundlæggende snitte og sikkerhedsregler (se aktiviteten Om at snitte). Det kan både gøres i klassen og i skoven.

Find et godt sted
Find på forhånd et område i skoven, hvor i kan finde træ til buer og pile – og snitte disse. Hvis der samtidig er en lysning, der giver plads til at lave turnering, er det ekstra godt. Det er en god ide at kontakte skovens folk, så du kan få at vide hvilke, træer I må skære grene af. Hassel er fint til buer – og det må man ofte gerne tage nogle grene af. Ask og Elm er ekstra gode at lave buer af. Men ask er et vigtigt skovtræ – og derfor er det sjældent hensigtsmæssigt at skære grene af det – og elm findes næsten ikke i skoven mere.

Prøv selv
Snit selv en bue og et antal pile, og lær dig at skyde med dem, som en del af din forberedelse.
 

Sådan gør du

I skoven
Produktion af bue og pil, samt skydekonkurrencer foregår alt sammen i skoven.

Bueskydningsbane og sikkerhed
Det er en god ide allerførst at lave en bueskydningsbane sammen med børnene. Så ved alle, hvor de kan afprøve deres buer – og alle kender reglerne for, hvordan man skyder.

Marker en streg i skovbunden med grene eller skrab. Den streg skal alle deltagende holde sig bag ved. Sæt en skydeskive op ad et træ eller lignende. Bag skydeskiven må ingen færdes.

Den der skyder med sin bue, står lige bag ved stregen. Alle andre holder sig bag ham/hende. Når de tre pile er affyret, går bueskytten straks hen og henter dem. Resten af deltagerne venter til bueskytten er på plads bag stregen. Så kan den næste bueskytte stille op.

Sikkerhed når I snitter
Det er ikke svært at snitte en bue. Men det er vigtigt, at børnene lærer nogle grundlæggende sikkerhedsregler – og lidt teknik. Du kan læse alt det i aktiviteten Om at snitte.

Sæt jer i en rundkreds, så ingen kan ramme hinanden med knivene. Gennemgå også, hvordan I skal fremstille bue og pil (se nedenfor).

Sådan laver du bue og pil
Til buen skal du skære en frisk gren af et træ (husk at I skal have tilladelse af skovvæsnet til dette). Grenen skal være 80 centimeter lang og 1,5 – 2,5 centimeter i diameter, som en tommelfinger. Hassel er fint til buer – og det må man ofte godt tage lidt af i skoven.

Til pilen skal du igen bruge en frisk gren. Den skal være 60 centimeter lang og 1 centimeter i diameter.

Se på tegningen, hvordan du gør:

Sådan snitter du buen og pil.
Tegning: Eva Wulff.

Afprøvning af bue og pil
Eleverne kan øve sig i at skyde med bue og pil på den træningsbane, I har lavet. Eleverne kan øve sig sammen i grupper – og hjælpe hinanden med at perfektionere deres skud: At lægge pilen godt an. At tage sigte. At slippe strengen rigtigt, så målet rammes.

I kan evt. stille flere skydeskiver op og lave nogle ekstra skydebaner i skoven. Sørg for, at børnene bruger bue og pil ansvarligt, så ingen skader hinanden.

Turnering
Til slut kan I afprøve bue og pil i lysningen, hvor I har hængt vandballoner op. I kan lave en turnering. Sådan forbereder I turneringen:

  • I skal bruge 10 balloner og 5 baljer.
  • Bind ballonerne på en gren, som I kan nå fra jorden.
  • Under samme gren skraber I en cirkel i jorden, som måler 1 meter i diameter. Stil de 5 baljer rundt om cirklen.
  • Skrab også en streg ca. 20 skridt fra cirklen og ballonerne. Dette er skudlinjen.

Turneringsregler:

  • På skift står hver deltager bag skudlinjen og affyrer 3 pile.
  • Hvis man rammer en ballon scorer man 3 points.
  • Hvis ens pil lander inden for cirklen uden at falde i baljerne, scorer man 1 point.
  • Hver deltager affyrer 3 pile 2 gange. Den der scorer flest points efter begge gange, har vundet.

Man kan evt. opstille flere baner. Husk ekstra baljer og balloner. Og husk på sikkerheden.
 

Baggrund

Temaer
Der er flere temaer, man kan knytte an til bueskydning. Lige nedenfor er beskrevet et tema, der knytter an til det at lære at beherske en teknik. At lære at mestre noget. Længere ned er et historisk tema taget op. Du kan vælge det, du synes passer bedst til klassen – eller et helt tredje.

Om at skyde med bue

De flitsbuer I laver er selvfølgelig ikke de optimale skyderedskaber, men eleverne kan alligevel godt arbejde målrettet med at lære at skyde og ramme med deres egen bue. Den grundlæggende skydestilling er denne (se figur). For at lære at ramme, er det vigtigt at bueskytten finder sin skydestilling – og skyder på samme måde hver gang.

Bueskyttens grundstillinger.
Tegning: Eva Wulff.

Bueskytten står med det ene ben lidt foran det andet. Hvis han er højrehåndet, er venstre fod forrest og står vinkelret på pilens retning.

Fødder på pil.
Tegning: Eva Wulff.

Venstre hånd holder buen i strakt arm, og hæver buen op i en højde, så øjet kan sigte langs med pilen. Højre hånd spænder buestrengen med pege-, lang- og ringfinger. Strengen ligger bag de tre fingres yderled. Pilen ligger mellem pege og langfinger.

Bueskytte spænder buen. Pilen ligger mellem pege- og langfinger. Øjet sigter langs pilen.
Tegning: Eva Wulff.

8 skyderegler
Ud over grundstillingen er der 8 skyderegler, som bueskytten skal være opmærksom på:

1) Hold altid buen på samme måde
– juster måden til den er der.

2) Stå rigtigt!
Stå altid ens, når du skyder. Flyt kun fødderne, hvis du med vilje vil ændre pilens retning.

3) Læg pilen vinkelret på strengen
– og mellem pege og langfingeren.

4) Koncentrer dig!
God skydning kræver omtanke og plan i hvert skud. Kig på målet og tænk positivt.

5) Når du spænder buen:
Træk roligt og jævnt. Højre hånd skal altid finde samme punkt på kinden. Træk altid pilen lige langt tilbage. Trækker du for langt, vil pilen flyve for højt. Trækker du for kort, vil den flyve for lavt.

6) Sigt!
Sigt med begge øjne åbne – og kig med dem begge på målet. Se samtidig på pilespidsen med højre øje.

7) Slip!
Stræk de tre fingre ud – og pilen flyver.

8) Følg pilen med øjnene.
Bliv stående i samme stilling til pilen har nået målet. Så kan du lettere gentage skuddet – eller rette det til.
 

Zen – og kunsten at skyde med bue

En gammel zenbuddhistisk fortælling handler om en ung mand, der så gerne ville lære at skyde med bue. Han opsøgte en gammel bueskytte, der var kendt for altid at ramme det han sigtede på, og spurgte om skytten ville lære ham at skyde. Den gamle skytte svarede, at det ville han gerne – men så skulle den unge mand også sætte sit liv af til det. Det gik den unge mand ind på.

Så gik de i gang. Først skulle den unge mand lære at lægge pilen an til buen. Den skulle lægges an med stor ro – og med en vished om, at denne pil ville ramme målet. Den unge mand kunne ikke forstå, at det skulle være så svært. Hver morgen stod han op og tænkte, at i dag havde han lært det – men den gamle skytte var ikke sådan at stille tilfreds. Først da der var gået 7 år havde den unge mand lært at lægge pilen an.

Så skulle han lære at tage sigte efter målet. Det skulle han gøre, så han var både pilen – men også målet – på en gang. Det tog også 7 år at lære det.

Til sidst skulle den unge mand lære at slippe pilen, så den ramte målet. Det var ikke svært sagde den gamle skytte – den skulle bare slippes med vished – så ville den flyve lige til målet. Den unge mand brugte 7 år på at lære at slippe pilen.

Men da de 7 år var gået kunne han det – og så var han mester. Og da den gamle skytte døde overtog den unge mand hans plads.
 

Jægerne i oldtiden

Dette forløb kan også indgå i et historisk forløb med hovedvægt på jæger/samlersamfund. Her er lidt viden om dem.

Landskabet
For omkring 7000 år siden – i jægerstenalderen (den ældste del af stenalderen fra cirka 12.000 f. kr. til 5000 f.kr.) – levede menneskene som en slags nomader. De boede langs kysterne om sommeren, og flyttede lidt længere inde i landet om vinteren. Der var ca. 5000 mennesker i de land, som senere blev Danmark på det tidspunkt – og de levede som jægere og samlere.

Landet bestod som nu af mange tusinde øer. Alle øerne var helt dækket af skov. Skoven var mørk og fugtig. Der var ingen stier og veje, men her var farlige dyr, urokse, bjørn, kronhjort, vildsvin, los, og mindre farlige som skovmår og pindsvin.

De mest almindelige træer var eg, elm og lind – og senere også birk, el og hassel.

Våben til jagt
Et af jægerens vigtigste våben var bue og pil, men også økse, køller, knive og spyd blev brugt. Redskaber og våben blev lavet af flint, sten, træ, knogler og gevirer.

Buen
En god bue var jægerens vigtigste våben. Den passede han godt på. Buen blev lavet af elmetræ, og den kunne være op til 180 centimeter lang. Jægeren lavede buer på følgende måde:

  • Først fældede han et træ, der var så tykt som en arm. Jægeren skulle bruge et stykke træ, der var lige og uden grene eller knaster. Knaster får nemlig buen til at knække.
  • Træet blev det flækket i lange, tynde stykker. Enderne blev spidset, og ved hver ende blev der lavet to små hakker til buens streng. Hakkerne blev brændt med en glødende pind, så træet blev hårdt og ikke slidt af buestrengen.
  • Buestrengene blev lavet af de tørrede tarme fra en vild kat. De blev snoet, før de blev bundet på buen.

Buen blev brugt til jagt på dyr og fugle. Man skød også store fisk i åerne.

Pile
Jægerne fremstillede mange forskellige slags pile. Pileskaftet lavede de ofte af hassel, fyr eller kvalkved. Nogle pile havde små, brede spidser af flint. Men der var også pile med lange spidser af ben. I benspidsen kunne der sidde to rækker af små, skarpe stykker flint.

Nogle pile så mærkelige ud. De havde kølleformede hoveder af træ. De var gode til jagt på små dyr og fugle. Når sådan en pil ramte dyret, stak den ikke hul i skindet, men slog så hårdt at dyret døde. Hvis en jæger skød efter en fugl i et træ med sådan en pil, så faldt både fuglen og pilen lige ned til jægeren. Det smarte var, at hvis pilen ikke ramte fuglen, så ville den alligevel falde ned på jorden igen, fordi den ikke havde nogen spids, og derfor ikke kunne sætte sig fast i træernes grene.

Familiens arbejdsdeling
En enkelt mand kunne ikke slå en urokse ihjel, og derfor arbejdede jægerne sammen, når de gik på jagt. Når de var mange sammen, kunne dyrene heller ikke så let slippe væk.

Mens mændene gik på jagt, samlede kvinder og børn muslinger, snegle, rødder, bær, frugter og nødder. De ordnede også skind fra de dyr, som jægerne havde dræbt.

Hvem blev jægere
Drengene blev jægere – og de var selvfølgelig meget ivrige efter at lære, hvordan man lavede våben og gik på jagt. Det var livsvigtigt at lære, fordi buen og jagten betød så meget for overlevelsen.

Drengene forstod, at en jæger med en slap bue eller skæve pile ikke ramte godt. Et vildsvin, der ikke var ramt rigtigt første gang, kunne rejse sig igen og gå til angreb. Måske blev den uheldige jæger såret, så kunne han ikke skaffe vildt nok, og så måtte hams familie sulte.

Drengene var derfor altid med, når der skulle skæres nye pile eller laves en bue. De ville også med på jagt, men det måtte de først når de havde kræfter til at spænde en bue. Indtil de kunne det, måtte de blive hjemme ved fjorden hos kvinderne og de gamle mænd.

Men drengene legede at de gik på jagt. De havde små spyd og buer. Et træ kunne næsten se ud som et vildsvin, og man kunne skyde til måls efter det. Det vigtigste var, at de øvede sig. På den måde blev de gode jægere.

Hvem, hvad, hvor

Fag:Idræt, Sløjd
Klasse:4. - 6. klasse
Sted:Skov, By og kultur, Åbent land
Årstid:Forår, Sommer, Efterår

Grej

  • Snitteknive – én til hver elev. De kan evt. selv tage knive med hjemmefra.
  • Grene. Klip og snit grene til buer i skoven. Brug hassel. Grenene skal være ca. 80 cm lange og 1,5 – 2,5 cm. i diameter.
  • Snor til buestrenge. Som buestreng kan du anvende en hvilken som helst type snor, der er stærk og en anelse elastisk. Den bør være 2 – 3 mm. tyk.
  • Grensakse
  • Målebånd
  • Plaster – evt. falckkasse
  • Skydeskive – lav evt. selv en af halm eller flamingo.

Evt. ekstra til turnering:

  • 20 vandballoner
  • 5 baljer
  • Kridt

Tid

6 lektioner i naturen
2 lektioner i klassen.

Undervisningsmål

Relaterede Fælles Mål for idræt bliver sat ind her, når de nye Fælles Mål ...

Relaterede Fælles Mål for idræt bliver sat ind her, når de nye Fælles Mål er klar i 2014.

Kopiark

Kolofon

Forfatter: Peter Bjerregaard, lærer og naturvejleder, og Neel A. Haagen Petersen, lærer.

Redaktør og medforfatter: Malene Bendix.

Tegninger: Eva Wulff.

Kommentarer