Didaktik - Hjemkundskab

Afsnit om hjemkundskab fra Arne N. Jordets undersøgelse af udeskolens didaktik fra 2003.

Udeskolegryde.

Hjemkundskab 

Kapitlet her er venligst udlånt fra "Lutvann-undersøkelsen, Delrapport 2". Det er skrevet til det norske fag hjemkundskab og tager udgangspunkt i det norske læreplanværk fra 1997 (L97) - men indholdet kan med et minimum af abstraktion overføres på danske forhold - og her er masser af inspiration at hente.
 
Kapitlet er inddelt i syv underafsnit. Klik på det du har lyst til at læse. 
  • L97 og hjemkundskab
  • Nærmiljøet
  • Mad, måltider og madkultur
  • Mad og madkultur
  • Helse, ernæring og kost
  • Miljø
  • Didaktiske tilnærmelser
     

L97 og hjemkundskab

I lærerplanværket (L97) fremstår hjemkundskab som et fag, som skal hjælpe børnene til at mestre deres egen hverdag, som enkeltindivider og sammen med andre. Det fremhæves, at børn og unge behøver kundskaber og færdigheder "... for at mestre dagliglivets opgaver og gøremål og tage hånd om deres eget liv" og "... for at kunne tage ansvar og vise omsorg i mellemmenneskelige forhold" (L97 s. 252).
 
Hjemkundskab er et fagområde som favner meget bredt. Det tager emner som mad og madkultur, hjemmets gøremål, hygiejne, sundhed og livsstil, børn, familie og nærmiljø, omsorg og social forståelse, samt miljø- og forbrugerspørgsmål.
 
Når lærerne planlægger og reflekterer over hjemkundskabsundervisningen i udeskolen, tager de i høj grad udgangspunkt i lærerplanværkets målområder.
 

Nærmiljøet

Naturen som spisekammer
I nærmiljøet høster eleverne planter og fisk, som tilberedes og bearbejdes på forskellige måder og spises - dels ude og dels inde. De samler svampe og tilbereder dem på forskellige måder og spiser dem ude - eller de tager svampene med tilbage til skolen for videre bearbejdning i hjemkundskabstimerne. Eleverne plukker bær som blåbær, tyttebær, skovhindbær og ribs, som de dels spiser ude og dels tager med tilbage til skolen for videre bearbejdning til syltetøj og saft i hjemkundskabstimerne. De høster også forskellige typer af planter som brændenælde, lav, skvalderkål, løgkarse og laver krydderier etc., og de høster birkeblade, granskud og eneskud om foråret og enebær, som de laver te af og drikker.
 
Indkøb i butikker og på torve
Eleverne går til de lokale madbutikker, de går på torvet og de opsøger eksotiske grønsagsbutikker og køber mad, frugt og grønsager, som de tager med ud i udeskole, for at lave mad der, eller for at bruge det inde i hjemkundskabsundervisningen. Ude laver de forskellige retter af den indkøbte mad. De køber grønsager og ærter og koger grønsagssuppe eller ærtesuppe (samtidig med at de f.eks. læser eventyret "Prinsessen på ærten"). De laver mad fra forskellige kulturer; græsk mad, mexicansk mad, kinesisk mad osv. De steger grilsspyd, de bager stenbrød, lomper eller pandekager af råvarer de har købt, de råsteger grønsager, æbler, æg osv.
 
Eleverne har lavet deres eget budget, som de skal holde sig indenfor, når de køber madvarer. Eleverne arbejder da ofte i grupper, som samarbejder om opgaverne.
 

Mad, måltider og madkultur

Bålet
På lejrpladsen tilbereder eleverne forskellige måltider. Bålet har en central plads i udeskolen, og eleverne bliver fortrolige med at tænde bål for at lave varm mad, enten over åben ild eller i gløder. Eleverne lærer om regler for at tænde bål i naturen. De lærer at lave en bålplads og tænde forskellige typer af bål. De lærer hvordan de kan udnytte varmen, enten ved at bruge flammen fra bålet direkte, eller ved at udnytte gløderne fra et udbrændt bål. De lærer om hvilken slags træ de bør bruge - og om de forskellige træsorters brændværdi. De lærer om brændfare og betydningen af at slukke bålet efter brug. De lærer også at opbevare brænde, så det holder sig tørt.
 
Mad over åben ild eller i gløder
Eleverne laver forskellige madretter over åben ild eller i gløder. Retterne knyttes ofte til det aktuelle tema, som de arbejder med. Eksemplerne er mange:
  • Bage brødskiver, ostebrød etc. i bål, evt. pakket ind i folie i gløderne.
  • Bage snobrød og pølser
  • Koge havregrød
  • Stege bøf med flødesovs og enebær
  • Koge kinesiske ris med olie
  • Lave Bidos og Tortillas
  • Koge risengrød og gløg til jul
  • Stege fisk og kød i kogegrupe
  • Stege stenalderbrød
  • Lave og koge grønsagssuppe, ærtesuppe, kødsuppe etc.
  • Lægge fisk i folie og stege fisken
  • Lave flødegratinerede kartofler
  • Stege vafler, pandekager og æbleskiver
  • Koge æg som ligger i mos
  • Koge vand til kakao, te og supper
  • Lave majsgrød (Afrikansk dessert)
  • Stege æbler og bananer i folie.
Opvarmning af sten
Sten som er varmet op i bålet kan bruges på flere måder i forbindelse med madlavning:
Eleverne bager brød, ved at lægge brøddej på en opvarmet sten
Eleverne lærer at bygge en piccaovn (en syv-stensovn), som de så bager picca, brød og boller i.
 
Kogegrube
Kogegruben bygger på et enkelt og gammelt princip. Eleverne graver et ½ meter dybt hul i jorden og lægger sten i bunden. De tænder bål på stenene, så stenene lidt efter lidt bliver kraftigt opvarmet. Når bålet er brændt ned, fjerner eleverne asken. I den varme grube lægger de mad som er pakket ind i folie, bregner etc. En plade kan lægges ovenpå maden til sidst. Gruben fungerer nu som en stegeovn. I denne kogegrube kan man langtidsstege mange forskellige retter, som f.eks. fisk, kød, kylling og kartofler i 1 – 2 timer alt efter størrelse.
 
Stormkøkken
Eleverne lærer sammen at betjene stormkøkken, ved at tilberede forskellige retter med dette udstyr. Sikkerhedsregler i omgangen med rødsprit er en vigtig del af dette.
 

Mad og madkultur

Madkultur
Formidling af madtraditioner og det at opleve glæde og trivsel omkring måltiderne handler om madkultur og er vigtige værdier at værne om. I udeskolen arbejder lærerne med at bevidstgøre eleverne om dette på flere måder. De fokuserer på fællesskabet omkring måltidet. De arbejder med begreber som bordskik i praksis, om at sidde stille, hvordan man spiser, forsyner sig osv. De samtaler også om, hvad de spiser til forskellige måltider som morgenmad, frokost, eftermiddagskaffe, aftensmad, til hverdag, i weekenden, til forskellige højtider osv.
 
At forberede og tilberede et måltid er en vigtig del af måltidet og en vigtig del af hverdagslivet. Det handler om at tilberede maden til et færdigt måltid fra bunden, at dække bord, rydde op bagefter og tage hånd om madresterne. Eleverne skal, som et led i udeskolen, erfare betydningen af arbejdsfællesskabet, når man gør disse ting sammen med andre. Frokosten i udeskolen er også en stund, hvor snakken går om forskellige madvaner, livretter osv., mens eleverne laver maden og spiser den.
 
Friluftsfrokost
Et festmåltid kan også tilberedes ude, som et fællesskabsprojekt. Eleverne dækker et frokostbord (langbord) med kold, medbragt mad, hvor alle bidrager. Eleverne har pålæg med, mens skolen står for brødet. Her forenes madglæde og fællesskab i noget som lærerne oplever som et fest- og højtidsmåltid. De tilbereder både påskefrokost og sommerfrokost på denne måde – ofte to klasser sammen – og inviterer så forældrene med til måltidet.
 
Madbehandling
Eleverne lærer hvordan de skal behandle, konservere og opbevare mad på forskellige måder, som f.eks. bær, frugt, grønsager, svampe, fisk, kød og urter. Nogle af råvarene høster de også selv. De fokuserer på, hvordan man opbevarede maden før i tiden i forhold til nu.
 
Redskaber
Børnene laver deres egne redskaber, som de nogen gange bruger under måltidet, som træknive, gafler, grydeskeer til at røre i maden med, skeer til at spise med osv.
 
Temaarbejder
Mad, madkultur og madtraditioner knyttes ofte til forskellige temaarbejder, som f.eks. forskellige lande, kulturer, religioner, højtider og tidsepoker.
  • Mexico: Tortillias med fyld
  • Stenalder, vikingetid, middelalder: De laver kogegrube og tilbereder laks, kylling, kød, kartofler og brød.
  • De samtaler om forskellige madtraditioner i forskellige kulturer, som f.eks. hos jøder, muslimer og svinekød, samer og finbiff-gryde etc.
  • De snakker om de tosproglige elevers madtraditioner, men har kun i mindre grad valgt at tilberede retter som stammer fra de tosproglige elevers kultur.
Sundhed, ernæring og kost
Lærerne underviser i ernæring, kost og sund mad, mens eleverne spiser ude. De snakker om sammenhængen mellem madindtag, energi og forbrænding – og om vigtigheden af regelmæssige måltider. Lærerne mener at dette er et vigtigt tema i mødet med mange elever, som er optaget af at slanke sig. Lærerne underviser også i kostforhold knyttet til forskellige sygdomme, som f.eks. diabetes. Betydningen af fysisk aktivitet for at forebygge sygdomme er også et tema, man har fokus på i udeskolen.
 
Skolehaven
Der er etableret en ny skolehave på Lutvann skole, på skolens område. Her dyrker eleverne forskellige typer af grønsager og kartofler, som de høster i efteråret, sammen med æblerne i æbletræerne. Dette giver mange didaktiske muligheder i hjemkundskabsfaget. Det giver mulighed for en kontekstbaseret undervisning omkring temaet mad, ernæring, kostforhold og sundhed, med mulighed for mange forskellige aktiviteter og rig mulighed for samtale, dialog og formidling – hele tiden med udgangspunkt i konkrete oplevelser og råvarer.
 
Førstehjælp
Eleverne arbejder med førstehjælp ude og lærer genoplivning (mund til mund metoden, hjertekompression og aflåst sideleje). Eleverne lærer også forskellige teknikker til at lave en båre. De gennemfører dette som en form for kursus.
 

Miljø

Forbrug og ansvar
For at lære eleverne at være bevidste forbrugere, som tager ansvar for værdier og miljø, lægger lærerne op til forskellige aktiviteter, hvor eleverne lærer at reparere og vedligeholde ting – både personlige ejendele og fællesudstyr. De reparerer, vasker og vedligeholder deres cykler (giver kæden olie, lapper slanger osv.) så de kan få mulighed for at bruge cykler i hverdagen, de pudser sko, er med til at vedligeholde og reparere det udstyr de bruger i udeskolen osv. Eleverne lægger et budget, når de planlægger indkøb. De samler affald og taler om hvad de finder af affald i nærmiljøet. De laver kompost af madrester og kildesorterer papir, mælkekartoner og plast, som samles ind og returneres til genbrug.
 
Eleverne lærer at klæde sig efter vejr og temperaturforholdene. Lærerne understreger hvor vigtigt det er at have ekstratøj med i rygsækken, uldtøj, luftlag som isolerer, varmt fodtøj, tøj som holder fugtigheden ude og hvad man gør for at slippe fugtighed ud osv. De snakker om tøj til udeliv, mode og forbrug – og hvilket tøj som fungerer hvor.
 

Didaktiske tilnærmelser

Hjemkundskab har en central plads i udeskolen på Lutvann, og alle fagets emner bliver knyttet op på udeaktiviteter. Mange emner indgår i tværfaglige sammenhænge. Måltidet i udeskolen er en vigtig arena for hjemkundskabsfaget. Her kan eleverne gennem praktisk arbejde møde mange af fagets emner i praksis, og dette giver også læreren mange muligheder for at tale med eleverne individuelt eller mens de arbejder i grupper. Samlingsstunderne omkring selve måltiden giver også anledning til at tage mange aktuelle temaer op og diskutere dem. Praktisk arbejde i grupper og samtale bliver dermed vigtige didaktiske tilnærmelser i arbejdet med Hjemkundskab i udeskolen.
 
Gennem rollespil og dramatiseringer får eleverne også anledning til at udleve og bearbejde deres forestillinger om forbrugerrollen gennem at lege butik, børns og voksnes forskellige roller i hjemmet i forhold til arbejdsfordelingen osv.

Hvem, hvad, hvor

Fag:Hjemkundskab

Kolofon

arne_jordet_1.jpg

Forfatter: Arne Nikolaisen Jordet, førsteamanuensis, dr.philos, Høgskolen i Hedmark

Dr.philos Arne Nikolaisen Jordet er førsteamanuensis ved Højskolen i Hedmark i Norge. Han har via sine bøger og forskning været en hovedkraft i udbredelsen af ideen om udeskole i Norge og Norden.

OM FORFATTEREN
Dr.philos Arne Nikolaisen Jordet er førsteamanuensis ved Højskolen i Hedmark i Norge. Han har via sine bøger og forskning været en hovedkraft i udbredelsen af ideen om udeskole i Norge og Norden.

Den norske førstelektor Arne N. Jordet har i et større forskningsprojekt undersøgt udeskolens didaktik på Lutvann skolen i Oslo, hvor man siden 1995 har arbejdet med udeskole én dag om ugen, året rundt på alle klassetrin fra 1. - 7. klasse.

Alle skolens lærere bruger udeskoledidaktik i alle fag - og Arne N. Jordet belyser på basis af samtaler med lærerne den didaktiske tænkning og praksis som har udviklet sig på Lutvann-skolen i "Lutvann-undersøkelsen - en case-studie om uteskolens didaktikk", som blev udgivet som rapport nr. 9 på Høgskolen i Hedmark i 2003. (Kan bestilles på www.hihm.no)

Udeskole.dk har fået lov at oversætte og udgive kapitel 8 "Fagrelateret indhold" fra Delrapport 2 i "Lutvann-undersøkelsen" fra 2003, som en række artikler i Teori > Didaktik på www.udeskole.dk.

Der er ikke nogen grund til at opfinde den dybe tallerken en gang til, og vi håber at brugere af udeskole.dk kan finde inspiration og ideer til udeundervisning i de enkelte fag via de norske erfaringer.

Oversættelse fra norsk til dansk: Malene Bendix.

A.N.Jordet forsvarede i 2007 sin doktorafhandling "Nærmiljøet som klasserum. En undersøkelse om uteskolens didaktikk i et danningsteoretisk og erfaringspedagogisk perspektiv". Her er fagene uddybet endnu mere. Afhandlingen kan bestilles hos arne.jordet@hihm.no

Foto: Henrik Bjerg.

Kommentarer