Didaktik - Sløjd

En didaktisk artikel der diskuterer sløjd i udeskolen.

Seminarister ved snittebænke. Foto: Ove Eskildsen
Elevernes forståelse for samspillet med vor fysiske omverden og naturen er centralt i faget sløjd, og er direkte indskrevet i formålet for faget (1). Af den grund er det naturligt af en del af fagets timer foregår i udemiljøet.
 
Det grønne islæt, som kom med folkeskoleloven af 93, har selvfølgelig også til en vis grad skubbet til denne udvikling, men der er ingen knivskarp forståelse af hvad begrebet det grønne islæt skulle indeholde. En fokusering på ressource- og miljøspørgsmål er nok det nærmeste vi kan komme, og hertil vel netop også spørgsmålet om samspillet mellem vor omverden og naturen.
 
Før i tiden var ikke været almindeligt at inddrage udemiljøet i forbindelse med læring i faget sløjd. Så godt som al undervisning i faget foregik i faglokalet, men i de sidste årtier er der vokset sløjdudemiljøer frem mange steder i landet. Først og fremmest i form af huggegårde, men også udendørs smede- og bålmiljøer, som ofte er placeret i tilknytning til den ordinære skolebygningsmasse (2, 3).
 
Af og til drager klassen ud i skoven for at hente råmaterialer til den produktfremstilling, som er helt essentielt i faget. Her finder træfældning eller afhentning af materiale til f.eks. udskæring af fantasidyr sted.
Også længere væk fra skolens nærmiljø sker der væsentlig sløjdlæring i udemiljøet. I forbindelse med lejrskoler vil værkstedsarbejdet ofte foregå omkring bålpladsen. Arbejde med friskt træ – grøn sløjd, bålsløjd og primitiv smedning er vel efterhånden velkendte temaer. Herom senere.
 
Sløjd er et praktisk-musisk fag. Bag det praktiske gemmer der sig en forståelse af at den praktisk-håndværksmæssige konfrontation med virkeligheden er en fundamental basiskomponent i menneskets personlige udvikling (4). Bag det musiske gemmer sig den sanseerkendende læringsmulighed. Sanseerkendelse foregår mange steder, men de mest optimale betingelser for denne særlige læring eksisterer netop i udemiljøet, hvor ikke alene materialerne, men også de fysiske omgivelser konstant bombarderer eleverne med en mangfoldighed af sanseindtryk. Sanseindtryk, som under optimale læringsforhold værdifuldt kan berige eleverne. Vådt træ som flækker og krymper, ild og gnister som springer og dør ud, vind og vejr som ikke kan reguleres, er elementer i udemiljøet som uforudsigeligt og overraskende udfordrer elevernes nysgerrighed og videbegær.
Den alsidige dannelse har gunstige vilkår i den praktiske tilgang til verden i udemiljøet, og modvirker derved farer for ensidighed og snæverhed i forhold til elevernes læringshorisont.
 
Alle de fire centrale kundskabs- og færdighedsområder i sløjd kan dækkes ind i forbindelse med udesløjden :
  • Design og produkt
  • Materiale- og værktøjskendskab
  • Kulturteknikker
  • Skabende processer (5)

Udesløjden foregår jo ofte i naturen, hvor hverken elektricitet, varme eller rindende vand er til rådighed. De traditionelle undervisningsmetoder kan ikke altid anvendes og derfor har særlige værktøjer, redskaber og metoder vundet indpas.
 

Arbejde med friskt træ – grøn sløjd

Det vil være helt oplagt at eleverne selv fælder træer, og dette udføres selvfølgelig ikke med motorsav, men med store grensave, som med stor møje skal trækkes frem og tilbage af mindst to elever, før træet bragende vælter omkuld. Dette giver eleverne en helt fantastisk oplevelse og samtidig opdager eleverne, at træ ikke kun er råmateriale, som kommer tilsendt i fine afmålte firkantede størrelser.
 
Af det friskfældede træs stamme udflækkes passende størrelser, som kan anvendes til at snitte paletter, små skeer m.m. Af halve stammer kan eleverne med en tængsel udhugge grove skåle og fade. Krympedåser kan laves af grenstumper, hvor oplevelsen af træets bevægelighed både kan fascinere og overraske. Det vil desuden være en mulighed at fremstille små skamler, som ligeledes fremstilles af friskt og senere tørret træ, og som alene fastholdes af de friske træbens krympeevne.
 
Elevernes skabende processer tilgodeses f.eks. i et temaarbejde om fantasidyr, hvor materialet er grene med sjove og anderledes former.
 
Værktøjer og redskaber til arbejde i friskt træ er en hel del anderledes end de vante sløjdværktøjer : snittebænke, båndknive, tængsler, flækkejern, vippelad (6) m.m (7).
 

Primitiv smedning

Smedning på feltesse giver ligeledes en anden udfordring end smedning over elektrisk esse. Kullene skal holdes varme og i gang hele tiden. Pedalen skal passes og røgen fra essen driver frem og tilbage. Slagene på ambolten får frit løb og produktet dannes efter mange slag.
 
Endnu mere primitivt kan det blive ude i skoven, hvor hverken en feltesse eller ambolt er til stede. Essen kan så laves direkte i et hul i jorden.  Kullene behøver ikke at være stenkul, men kan være almindelige grillkul, som holdes i gang af en luftmadraspumpe (eller lignende). Der er også svært at slæbe ambolten med ud i naturen, men prøv med en lille oversavet jernbaneskinne, som vejer langt mindre. Den fungerer udmærket, selv om hornet mangler,  og dog kan man ikke smede de samme finurligheder på denne primitive facon, men de helt grundlæggende teknikker kan sagtens afprøves. Ved natsmedning f.eks. på en lejrskole får eleverne en ekstra sanseoplevelse. Farvenuancerne på jernmaterialet bliver helt tydelige og fortæller vigtige ting om temperaturen. Den samme oplevelse får man ikke om dagen. Oven i købet kan natsmedning siges at være mere ufarligt end smedning om dagen, hvor netop farverne og dermed temperaturen i jernet vil være mere skjult.
Enkle produkter som et grillspyd eller en grillgaffel (8) vil det være oplagt at begynde med.
 

Bålmiljøet

Ilden har altid været et samlingspunkt for mennesket, og et gode når den var under kontrol.
Netop grillspyddet og grillgaflen fra smedeprocessen er produkter, som har relation til bålsløjden, men foruden forarbejdning af redskaber/hjælpemidler handler temaet også om anvendelse af forskellige båltyper til diverse formål og selvfølgelig bålet som kilde til madlavning.
 
Forskellige typer af bål og træsorter kan anvendes alt afhængig af hvad det skal bruges til. Er det et madbål eller et varme bål ? Skal maden laves på bålet – i gløder – i jordovn – på planke osv. ? Der findes rigtig mange muligheder.
 
Tilberedningen af maden kan også gøres på forskellige måder : kogning, stegning, bagning, røgning, grillning,
plankning (9) etc.

Man kan fremstille meget forskelligt grej i forbindelse med diverse tilberedningsmåder enten i sløjdlokalet hjemmefra eller måske ved selve bålstedet:  røgeovn (10) – bageovn (11) – små bålpander (12) –  grillriste og diverse ophængning og bålstativer. 

Bålet er altid samlingspunkt for det sociale fællesskab. Omkring det kan både snitning og smedning finde sted. Her kan pustes ud efter anstrengelserne med hugning eller smedning og heromkring kan de gode gedigne selvlavede måltider indtages (13).
 

Tværfagligt samarbejde

I forbindelse med temauger om f.eks. vikingetiden, nordamerikanske indianere, Grønland eller lignende er det helt oplagt at sløjd indgår i samarbejde med andre fag. Derved tilføres temaet en praktisk-musisk dimension, som styrker indlæring omkring temaet. I forbindelse med vikingetiden kunne eleverne smede knive og dragtnåle, lave læderpunge, udhugge vikingeornamenter eller flette smykker i kobber- eller bronzetråd. Forsøget med at udbrænde en træstammme til en velsejlende kano vil ligeledes være et spændende og relevant projekt.
 
Tværfagligt samarbejde er også relevant i forbindelse med bålsløjd. Med faget Hjemkundskab kan mange tilberedningsmæssige aktiviteter indgå. Man kan anskueliggøre mangfoldig levevis ved tilberedning af retter fra historiske perioder eller fra fremmede lande. Et tværfagligt samarbejde i udeskolen omkring trækendskab med f.eks. Natur og teknik kunne være et tema. Det er vigtigt at kende træsorterne, da ikke alle er lige velegnede til snitning. Hvordan kan man kende et træ på bladene og barken og hvilke egenskaber har selve veddet. Er det hårdt eller blødt ? Det er vigtigt, da ikke alle træsorter er lige velegnede til snitning. Kan det bøjes og strækkes og derved anvendes til f.eks. buer ?
 
Kendskab til fuglearter og deres levevis med bygning af redekasser, foderbrædder og et kamufleret fugleiagttagelsetelt kunne også være et velegnet tema.
 
Et andet tværfagligt samarbejde kunne være med Idræt, hvor udeprojektet kunne dreje sig om etableringen af en forhindringsbane med bygning af balancebomme, rebbaner og andre smidighedskrævende udfordringer.
 
Adskillige aktiviteter i udemiljøet kan nævnes : drageflyvning, kast med boomerang, pilefletning etc. så det er bare om at bruge sin fantasi og udnytte de ekstra potentialer som udeskolen giver elevernes læring.
 

Ud og prøv   –   Ud og oplev   –   Ud og lær!
 

Noter

(1) Faghæfte nr. 10 - Sløjd, side 11
(2) Se indretning af permanente udendørsværksteder i Sløjd nr. 6, dec. 2004, side 194. Sløjd er Danmsrks Sløjdlærerforenings blad, som udkommer 6 gange om året.
(3) Se Udgård - et udendørs værkstedsområde i Sløjd nr. 2, 2001, side 46.
(4), 2001, Dannelsesteori og didaktik - nye studier, side 49.
(5) Faghæfte nr. 10, Sløjd, side 10.
(6) Se projekt vippelad i Sløjd nr. 4, 2004, side 119.
(7) Se endvidere Faghæfte nr. 10, Sløjd, side 36.
(8) Se sløjd nr. 2, 2001, side 62-64.
(9) Se Sløjd nr. 2, 2001, side 37.
(10) Se Sløjd nr. 5, 2002, side 132.
(11) Se Sløjd nr. 2, 1999, side 37.
(12) Se Bålpande - emnedag i sløjd i Sløjd nr. 1, 2005, side 16.
(13) Se temanummer af Sløjdbladet nr. 2, 2001.

Hvem, hvad, hvor

Fag:Sløjd

Kolofon

Tekst og foto: Ove Eskildsen, cand.pæd. i sløjd, ansat som lektor ved læreruddannelsen på CVU-Jelling. Underviser i sløjd, pædagogik og almen didaktik på CVU-Jelling og på Skårup seminarium i sløjd. Har i forbindelse med sløjd i Jelling etableret hugge/smedehus og medvirket i udviklingsprojektet: Læring i det fri, et tværfagligt projekt mellem hjemkundskab, håndarbejde og sløjd. Medlem af Nordfo - betegnelsen for Nordisk Forum for forskning og udviklingsarbejde inden for forming, håndarbejde og sløjd samt samesløjd. Email : ove.eskildsen@cvujelling.dk.

Redaktør: Malene Bendix.

 

Kommentarer