Drøvtyggere

Her kan du læse om dyr, der tygger drøv.

Nysgerrigt rådyr. Rådyret er drøvtygger.

Hvorfor tygger dyr drøv ?

Drøvtygger
Hjorte er drøvtyggere ligesom køerne. At tygge drøv er en rigtig smart måde at fordøje på. Dyr der tygger drøv, kan leve af græs og andre planter. De behøver ikke protein fra dyr, som vi og alle andre rovdyr er dybt afhængige af, for at kunne fungere. Men hvorfor ikke? Og hvorfor kan mennesker ikke leve af græs? Forklaringen skal søges i drøvtyggernes mave.
 

Hvad sker der i en drøvtyggers mave

Mave
En drøvtygger-mave er delt op i tre afsnit:
  • Formaven der består af vommen og netmaven
  • Mellemmaven, der består af bladmaven
  • Bagmaven, der består af kallun (eller løben)

Her kan du læse om de tre afsnit:

  1. Formaven: Vommen og netmaven
    Når en drøvtygger tager sig en mundfuld græs, tygger den og sluger den, så ryger græsset først ned i vommen. Her lever en masse bakterier og mikro-organismer, som kan nedbryde cellulose og andre hårde plantedele. Især cellulose kan vores maver ikke få ødelagt - men her får drøvtyggerne altså hjælp af mikro-organismerne. Samtidig lever drøvtyggeren også af mikro-organismerne, så de får det dyriske protein de skal bruge for at leve. Det er meget smart.

    Når græsset har været i vommen en tid, så gylper drøvtyggeren det op igen, tygger det godt igennem og blander det med en masse spyt, så det er endnu lettere for bakterier og mikro-organismer at komme til. Så synker det den halvfordøjede græs ned i vommen igen. Fra vommen ledes føden over i netmaven

  2. Bladmaven 
    Fra netmaven løber føden ned i bladmaven - hvor der optages vand.
     
  3. Løben og tarmen 
    Fra bladmaven løber føden ned i løben. Her bliver føden blandet med fordøjelsesvæsker og nedbrudt helt. Fra løben løber føden over i tarmene - og i tyktarmen optager rådyret de næringsstoffer der var i græsset OG i de bakterier som løb videre fra vommen, dvs. både kulhydrater, proteiner og fedt.
     

Andre drøvtyggere

Hvem tygger drøv?
Ud over hjortene består drøvtyggerne af de planteædende, parrettåede hovdyr som fx køer, dværghjorte, kameler, giraffer, gaffelbukke og skedehornede.
 

Haren tygger ikke drøv

... men den bruger en lignende metode
Haren er faktisk også en slags drøvtygger - selvom den klarer det på en lidt anden måde end køerne og hjortee. Haren spiser sin mad to gange. Første gang løber maden ind i harens blindtarm der er ret stor. Her findes en masse mikroorganismer. De nedbryder maden ved en forgæringsproces. På den måde bliver planterne omdannet til næringsstoffer som haren selv kan udnytte. Samtidig formerer mikroorganismerne sig og vokser. Derved danner de proteiner og vitaminer som ikke findes i planterne.
 
To gange rundt
Haren tømmer nu blindtarmen - og laver små harelorte. De små harelorte består af maden og mikroorganismerne. Så spiser haren de små harelorte igen - lige når de kommer ud. Sluger dem - ned i maven igen. Nu kan haren optage alle proteinerne og vitaminerne, for nu er de blevet givet fri. På den måde får haren alle de proteiner og vitaminer som den skal bruge, selvom den kun spiser planter.
 
Nødvendigt
Man har lavet forsøg, hvor man forhindrede haren i at æde sine egne harelorte. Resultatet var at haren døde i løbet af 8 dage.
 

Kolofon

Forfatter: Malene Bendix.
Foto: NaturGrafik.dk.

Materialet er støttet med tilskud fra Tips- og lottomidler til friluftslivet og Aage V. Jensens Naturfond.

Kommentarer