Dyrelort

Hvem har lavet hvad ?

Rådyrlort i naturen

Kort om dyrelort

Her kan du læse om dyrenes lort, om hvordan du kan kende dem – og hvordan du kan lave en samling af dem. Bummelum og bum og bummelumbum
 

Lidt om dyrelort

Alle dyr laver lort – og hvert dyr laver en type, der er helt speciel for dyret. Du kan lære de forskellige dyrs lorte at kende. Så kan du altid se, hvem der har været på spil, hvis du finder en lort i skoven. Samtidig fortæller lorten faktisk også noget om, hvordan dyret spiser, lever og opfører sig.

Hvem har lavet hvad
Du kan se på lorten om det er en planteæder, et rovdyr eller en fugl der har lavet den. Nedenfor har vi forsøgt at beskrive nogle af de lorte, du kan støde på i din søgen.

Planteædere
De fleste planteæderne laver en form for runde lorte, ofte med en lille spids. Der ligger oftest mange små runde lorte sammen:

  • Hjortelorte er næsten runde og sorte med en lille spids. De ligner de lakridser der hedder saltbomber rigtig meget. Størrelsen varierer efter hjortearten.
  • Harens lort er rund og grønbrun. Du kan tydeligt se små dele af græs og andre planter i den.
  • Kaninens lort er lidt mindre end harens.
  • Muselorte er bittesmå, aflange og brune. Rottelorte er lidt større.
  • Flagermus laver også små aflange lorte. De består næsten kun af dele af insekter.
  • Fårelorte er også sorte og uregelmæssigt runde. De hænger ofte sammen flere.
  • Gedelort ligner lidt, bare mindre.
  • Kokasser er store, flade og smattede
  • Hestepærer er store og runde.
 
Rævelort

Rævelort på stor sten

Foto: Birger Furbo

Rovdyr
Rovdyrlorte er lange, pølseformede og knudrede. Tit kan du se rester af hår, fjer, ben eller skaller fra insekter i dem.

  • Rævelorten er 8 – 10 cm lang, sort og ender i en spids. Den ligger tit fint placeret på sten og grene, så alle kan se dem. Ræven bruger dem til at markere sit territorium. De har ofte en stærk lugt. Kig på dem, så kan du se hvad ræven har spist – det er ofte mus.
  • Grævlingens lort ligner rævens, men grævlingen lægger dem i aflange huller, som den skraber i jorden med forpoterne. Gruberne er 10 cm dybe og de bliver ikke dækket til med+ jord. Hvis du finder sådan et grævlingetoilet, kan du være sikker på at der bor nogle grævlinge tæt ved.
  • Mårens lort er 8 – 10 cm lange, snoede og ender i en spids. Skovmåren lægger også sine lorte så alle kan se dem, for at markere sit territorium. Duften er kraftig.
  • Pindsvinelort: 3 – 4 cm lange. De indeholder ofte skaller fra insekter. Du kan finde dem i på græsplænen i haven om morgenen.

Fugle
Fugleklatter kender du. Dem ser man alle steder. Der er en hvid del og en grå del. Den hvide del er fuglens tis – og den grå del fuglens lort. Det hele kommer nemlig ud på samme tid gennem ét hul – det man kalder kloakåbningen.

Det er tit svært at se præcist hvilken fugl, der har lavet en fugleklat – men ved at kigge på klatten kan du se lidt om hvilken slags fugl der har lavet den:

  • Flydende fugleklatter
    Du kan nogen gange finde rovfuglenes klatter i skovbunden. Det ser ud som om der er nogen der har spilt maling i de visne blade, eller ned af barken på et træ. Fuglen afgiver ofte en klat bagud, lige når den letter. Hvis du kigger på klatten, kan du se hvilken vej fuglen er fløjet.

    Rovfugle, ugler, kragefugle og måger gylper. De samler de dele af føden som de ikke kan fordøje i kråsen, og gylper dem op igen. Du kan finde gylp fra fugle mange steder – og se små knogler og skaller i dem. Disse fugles klatter består næsten kun af den hvide del.
     

  • Faste fugleklatter
    Sangfugle, hønsefugle og mange andre fugle gylper ikke. De laver derfor klatter der består af både den hvide og den grå de.

Vi har desværre ikke billeder af alle dyrenes lorte her – men vi prøver at beskrive dem her – og lægger fotos ind, når vi får dem. Kig også i en bog om dyrespor – f.eks. bogen ”Dyrespor fra pattedyr og fugle” fra Gads Forlag side 178 og 179.

Hvad er lort egentlig ?
Lort består af:

  • De dele af føden, som dyret ikke har kunnet fordøje, f.eks. plantedele, hår, fjer, bensplinter, kitinstykker fra insekter.
  • Små dele fra dyret der har lavet lorten, f.eks. slim, celler fra tarmkanalen
  • Mange levende og døde bakterier.
     

Sådan gør du

På jagt efter lort
Tag på jagt efter lort i skoven. Gå igennem skovbunden, og kig overalt hvor du kan komme til det. Se især på de steder, hvor du regner med at dyrene lever og kommer, f.eks. uforstyrrede steder i skoven, hvor der er adgang til vand.

Når du finder en lort, så sæt dig på knæ og undersøg den nøje. Kig på den – læg mærke til dens form, farve og størrelse. Snus til den – lugter den af rovdyr eller af planteæder?

Tag din notesblok frem, og gør notater. Skriv dato og findested. Tegn evt. lorten og skriv kendetegn på.

Tag din sporbog frem, og se om du kan finde ud af hvilket dyr lorten stammer fra. Hvis du finder ud af det, så skriv også det op i din notesbog.

Hvis lorten er rimeligt tør, sker der ikke noget ved at du rører ved den. Men hvis du ikke har lyst til det, kan du tage en plastikpose udenpå hånden, tage lorten op – og vende plastikposen rundt om lorten, ligesom hundelufterne gør det. Så har du din lort i posen. Skriv dato, findested – og evt. dyrenavn på posen med din sprittush – og læg forsigtigt posen i din rygsæk. Tag lorten ud ad posen, hvis du vil bruge den i din samling (se nedenfor).
 
OBS: Rævelort skal du ikke pille i med fingrene. Enkelte ræve har en parasit, der hedder ræve-dværgbændelorm, der kan smitte mennesker. Hvis du vil kigge nærmere på en rævelort, så skil den ad med et par pinde, eller brug en plastikpose og vask hænder bagefter.

Lav en samling
Når du kommer hjem, kan du begynde på en samling af lort. Du skal bruge nogle tomme mælkekartoner og en lav papkasse eller frugtkasse. Vask mælkekartonerne og klip dem af på midten. Du skal bruge den nederste del.

Sæt mælkekartonerne ved siden af hinanden i papkassen – så du får en kasse med mange rum. Sortér dine lorte, så hver dyreart får en mælkekarton for sig selv – og skriv med sprittusch hvilket dyr den stammer fra, samt dato og findested. Du kan evt. dele lortene op, så du har dem fra planteædere et sted, og dem fra rovdyr et andetsted. Du kan også samle fugleklatter!

Du skal nok have din samling i et skur eller et andet luftigt sted. Din mor bliver nok lidt knotten, hvis hun finder samlingen under din seng... Næste gang du er i skoven, samler du flere lorte ind. På den måde kan din samling vokse sig stor og fuld af... ja lort.

Gæt en lort
Med sådan en samling er det oplagt at lege den kendte og elskede børneleg ”Gæt en lort”, som Naturpatrulien har opfundet. Læg en lort op på en paptallerken. Læg et klæde over den. Inviter dine venner til en gættekonkurrence.

Hvem, hvad, hvor

Fag:Natur/Teknik, Biologi
Klasse:0. - 3. klasse, 4. - 6. klasse, 7. - 9. klasse
Sted:Skov
Årstid:Forår, Sommer, Efterår, Vinter

Grej

Til indsamling i skoven:

  • En rulle plastikposer.
  • En bog om dyrespor
  • En spand
  • En sprittush
  • En notesblok og en blyant

Til din samling:

  • Vaskede mælkekartoner
  • Frugtkasse
  • Et skur eller et andet luftigt sted, hvor du kan gemme din samling.

Tid

Du kan bygge din samling op over lang tid.

Undervisningsmål

Alle kan bruge ideen her – børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, ka...

Alle kan bruge ideen her – børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan du bruge ideen i skolen, men du må selv tænke den ind i dit fag.

Kolofon

Forfatter: Malene Bendix.
Foto: Eva Skytte

Kommentarer