Dyrespredning af frø og frugter

Tag en gammel sweater på - og undersøg, hvordan dyr kan være med til at sprede planternes frø og frugter.
Dyrespredning af frø og frugter. Tegning: Eva Wulff.

Formål

  • Målet er at gøre eleverne bevidste om, hvordan dyr er med til at sprede planternes frø og frugter.
  • Samtidig må eleverne gerne se sammenhængen mellem frø og frugters udseende og den måde de bliver spredt på.
  • Som en sidegevinst kan det være eleverne lærer nogle plantearter at kende – og måske nogle af de hovedgrupper som frø og frugter bliver delt ind i.
     

Forberedelse

Find på forhånd et egnet sted med en bevoksning af planter med frø i børnehøjde. Græs og urter, buske eller underskov.
 

Sådan gør du

Dyre- og børnespredning
Giv eleverne besked om at tage den gamle sweater og eventuelt også sokkerne på – og send dem derefter ind gennem bevoksningen af planter. De må gerne kravle, rulle sig og løbe gennem tæt græs og buske. (I kan evt. lege en fangeleg). Når de har taget sig en god tur, mødes I samme sted og undersøger trøjerne for frugter og frø. Hvis du har en dug eller et voksdug med, kan du lægge den i skovbunden – så har børnene et sted at samle de små frø og frugter – og I kan sidde rundt omkring dugen og snakke om jeres fund.

Hvor mange frø og frugter har I fundet? Hvordan sidder de fast i trøjerne? Hvorfor sidder de fast i trøjerne? Hvad ville der ske hvis børnene var små dyr med pels?

Snak om, hvordan nogle planter har udviklet frø og frugter, der griber fat i dyrenes pels – og om hvordan de bliver spredt på den måde. Hvorfor er det vigtigt for planterne at sprede deres frø?

Undersøg frø og frugter
Kig lidt nærmere på frø og frugter. Er det frø eller frugter? Kender børnene nogle af dem? Kender børnene nogle af de planter, de stammer fra? Kig i floraen og se om I kan regne nogle af dem ud.

Snak evt. om, hvilken slags forskellige frugter I finder ud fra baggrundsafsnittet. Det er lidt sværere – men I behøver jo ikke at finde dem alle sammen – I kan nøjes med en enkelt eller to.
 

Baggrund

Spredning af frø og frugter
Alle planter har udviklet forskellige metoder til at få spredt deres frø og frugter. De kan inddeles i følgende grupper:

  • Dyrespredning uden på dyret:
    Nogle planter har udviklet frø eller frugter med pigge, stive hår eller små kroge på. Gevæksterne gør at frø og frugter nemt hænger fast i dyrenes pels. Tænk på burre-snerre, mange græsser, bog m.fl. Mange af de frø og frugter vil I fange med jeres sokker og trøjer
  • Dyrespredning inden i dyret:
    Nogle planter har udviklet frugter med frugtkød, der er lækkert, så dyr og fugle spiser det. Frøene passerer uskadte gennem tarmsystemet. Nogle frø skal have passeret igennem et dyrs mave, for at kunne spire. Tænk på alle frugter og bær: Skovjordbær, skovhindbær, brombær, korbær, fuglekirsebær, røn
  • Vindspredning:
    Nogle frugter har en form for vinger eller hår (fnok). De kan svæve og på den måde blive spredt med vinden. Tænk på mælkebøtter, ahorn, elm, nåletræer
  • Vandspredning:
    Frugter fra planter, der vokser i nærheden af en bæk, en å, en sø eller et hav vil ofte kunne flyde. På den måde kan de blive spredt med vandet. Frugterne har luftfyldt væv i frugtvæggen, der gør at de kan flyde. Tænk på rød-el, pindsvineknop, kogleaks

Frø og frugter
Der er forskel på frø og frugter. Et frø er kimen til den nye plante (f.eks. en æblekærne), hvorimod frugten er frøet plus skal og spredningsmekanisme (hele æblet).

  • Frø: Frøet har en frøskal yderst. Inden i frøskallen ligger en kim og måske noget frøhvide. Frøskallen har tit pigge, vorter eller lignende.
  • Frugt: En frugt består af en frugtknude og de frø der er i den. Frugten kan være tør eller saftig. Frugter kan inddeles i flere hovedgrupper. Her er de vigtigste:
    • Enkeltfrugt:
      kommer af en blomst med et frugttanlæg.

      Enkeltfrugter deles op i flg. hovedtyper:
      • Bær: en saftig frugt, der indeholder mange frø (solbær, ribs).
      • Stenfrugt: en saftig frugt, der indeholder en sten (kirsebær).
      • Nød: en tør frugt med hård frugtskal, der ikke springer op af sig selv. Indeholder ét til to frø. (hasselnød)
      • Kapsel: en tør frugt, der springer op af sig selv. Indeholder et til mange frø. Der findes flere kapselfrugter
        • Bælg: en tør langstrakt frugt med ét rum og flere frø (ært).
        • Skulpe: en tør langstrakt frugt med to rum og flere frø (springbalsamin).
        • Buddike: en tør frugt, der åbner sig på tværs ved et låg
           
    • Flerfolds-frugt:
      Kommer af en blomst med flere frie frugtanlæg. Den består derfor af flere selvstændige småfrugter. Småfrugterne kan være nødder (anemone, ranunkel, stenfrugter (hindbær, brombær) eller kapsler (engkappeleje).

Forenklede Fælles Mål efter 2. Klasse:

Kompetenceområde: Undersøgelse

Kompetencemål:

  • Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål

Færdigheds- og vidensmål: Organismer

  • Eleven har viden om dyr, planter og svampe

Kompetenceområde: Kommunikation

Kompetencemål:

  • Eleven kan beskrive egne undersøgelser og modeller

Færdigheds- og vidensmål: Ordkendskab

  • Eleven har viden om enkle fagord og begreber