Forårsplanter i skoven

Tag klassen med ud i det tidlige forår - og lær de første forårsplanter at kende.

Anemone - så er foråret her. Foto: Malene Bendix.

Formål

  • At eleverne kan forbinde foråret med starten på planternes vækst
  • At eleverne får kendskab til nogle almindelige planter i forårsskoven
  • At eleverne får kendskab til nogle af planternes livsbetingelser
     

Forberedelse

Forbered dig selv
Denne aktivitet bør lægges i april måned, fordi antallet af blomstrende planter på dette tidspunkt er begrænset og gør det nemmere at overskue plantelivet. Hvornår det skal være i april afhænger lidt af, hvor varmt foråret har været. I kan besøge en skov eller en større park. Hvis du har tid, er det en god ide at tage ud på stedet en dag i forvejen – så du ved hvilke blomster I kan møde – og hvor I kan finde dem.

Her har vi valgt at fokusere på fem almindelige planter, som man kan finde i det meste af landet. Det er guldstjerne, viol, vorterod, hvid anemone og skovsyre.

Forbered klassen
Inden turen kan klassen tale lidt om foråret.

  • Hvad forbinder eleverne med forår? Forårsblomster – og nyudsprungne blade – og det er lige det I skal ud og kigge på.
  • Kender børnene nogle forårsblomster? Find billeder frem (de findes i baggrundsafsnittet) og vis børnene de mest almindelige blomster.

Det kan også være, at nogle forbinder foråret med mere lys og varmere vejr. Det har jo noget med planternes livsbetingelser at gøre, og næste spørgsmål kunne være, hvorfor planterne begynder at vokse om foråret? Her kan I komme ind på at planterne har behov for lys og varme for at de kan spire overhovedet (se Baggrund).

Inden turen kan du dele klassen op i mindre grupper.
 

Sådan gør du

Opgaver til grupper
Ude i skoven arbejder eleverne først i deres grupper. Hver gruppe skal finde så mange forskellige forårsblomster som muligt. Gruppen skal vælge mindst et eksemplar af hver blomst, og grave dem op med rod og det hele. De skal grave forsigtigt, så planten ikke går i stykker – og det er vigtigt at de underjordiske dele (rødder og jordstængler) kommer med. Rødder og jordstængler er en vigtig del af planten, og de kan fortælle lidt om, hvordan planten har indrettet sig for at overleve. Planterne er lettest at gemme i en plasticpose – så tørrer de heller ikke ud.

Hvis nogen har lyst til at plukke smukke buketter må de meget gerne det også.

Giv eleverne god tid til at finde så mange blomster som muligt – og til at være og kigge i skoven. Hvis nogen har problemer med at finde blomster, må du prøve at lede dem til de rigtige områder.

Samling
Når eleverne er færdige, samles I igen og snakker om, hvad de har oplevet. Lad eleverne vise de indsamlede planter frem. Kender de navnet på nogle af dem? Lad dem beskrive, hvordan de ser ud. Farve, blad- og blomsterform, evt. duft. På dette trin er det svært at bruge en flora – men det er fint at blive præsenteret for en. Du kan fortælle eleverne plantens navn og evt. vise dem hvilken side i floraen de kan finde den.

Prøv også at lade eleverne se på planternes underjordiske dele og beskrive dem. De ser meget forskellige ud. Hvad bruger planterne dem til ?

På skolen
Tag planterne med hjem til skolen. Hvis I opbevarer dem i plastikposer tørrer de ikke ud. I skolen kan I presse planterne. I kan bruge dem til starten på et klasse-herbarium, til at udsmykke klassen eller eleverne kan lave deres egen lille samling. Det er vigtigt at I starter presningen forholdsvis kort tid efter planterne er indsamlet, da de ellers tørrer ud og mister farverne.

Pres planter
Man kan købe eller lave særlige planterpressere og man kan også få specielt plantepresse-papir. Hvis skolen ikke har det, kan I sagtens bruge bøger og avispapir. Gamle telefonbøger er også udmærkede.

Bred forsigtigt planten ud på pressepapiret, så man kan se blade og blomster tydeligt. Læg et stykke pressepapir ovenpå og læg det hele i pres – enten i plantepressen eller under bøgerne. Hvis I bruger gamle telefonbøger kan I bare lægge planterne ind mellem siderne.

Hvis planterne er meget fugtige kan det være nødvendigt at skifte papiret efter en dag eller to, men ellers ligger planterne bare i pres indtil de er tørre. Det tager en lille uge.

Planterne kan nu forsigtigt klæbes på A-4 papir med tape, og eleverne kan skrive plantens navn, findested og dato – og måske deres eget navn på papiret. Papiret kan evt. lægges i plastlommer eller dækkes med gennemsigtigt bogplast så planterne holder sig bedre. Vær opmærksom på at plantepresning kræver øvelse, så resultaterne bliver ikke altid så gode i starten.

Klasse-herbariet kan udvides med andre planter i løbet af året og de følgende år, så I til sidst har en stor samling fra jeres lokale skov.
 

Baggrund

Planterne har nogle grundlæggende krav de skal have opfyldt, for at kunne leve. De skal bruge:

  • Lys
  • Vand
  • Næring
  • Varme
  • Luft (CO2 og ilt)

Lyset og varmen kommer om foråret, efterhånden som solen kommer højere på himlen. De to faktorer bestemmer, hvornår planterne begynder at spire og springe ud. Specielt lyset er vigtigt for mange planter. Når dagen er af en vis længde, begynder anemonen at skyde fra sin rodstængel – nærmest uanset, hvordan vejret er ovenover jorden.

Fotosyntesen – for børn
Lys (samt vand, næring, luft, varme) bliver også brugt til planternes fotosyntese. Læs mere om fotosyntese i Leksikon.

Forårsplanter
De planter, der er beskrevet herunder, blomstrer alle tidligt om foråret og udnytter det første forårslys. De har behov for hurtigt at kunne sætte blade, lave fotosyntese og blomstre før de bliver overskygget af træernes blade. Behovet for hurtigt at kunne skyde har de løst på forskellige måder:

Hvid anemone
Den hvide anemone er almindelig over det meste af Danmark, og kendes formodentlig af alle. Den blomstrer i perioden marts-maj, inden træerne får blade. Anemonen har ligesom guldstjernen en madpakke den bruger af om foråret, men i stedet for et løg har anemonen det man kalder for en jordstængel. Lige under jordoverfladen har den en lang vandret rødbrun stængel. Det er fra denne stængel blomsten vokser op, og det er her den gemmer sin næring, så den hurtigt kan vokse når det bliver forår.

Hvid anemone.
Foto: Birger Furbo.

Vorterod
Vorteroden hører også til en af vore tidligste forårsplanter. Den blomstrer i perioden marts-maj, og selve den gule blomst kan godt minde lidt om guldstjernens. Vorteroden bryder sig ikke om at være dækket af visne blade, så man finder den specielt langs veje og nær skovranden, hvor den kan danne tætte bestande der helt dækker jorden. Vorterodens rødder består af nogle små opsvulmede knolde, og det er dem der har givet den dens navn. I knoldene er der oplagret næring, som kan bruges til at vokse med i det tidlige forår. De mørke knolde er de gamle, hvor næringen er brugt, og de lyse er de nye knolde, hvor der oplagres til næste forår.

Vorterod

Vorterod.
Foto: Birger Furbo.

Guldstjerne
Guldstjerne er en lille løgplante med gule stjerneformede blomster. Den blomstrer i perioden april-maj. Den vokser bedst hvor jorden er løs og lidt fugtig. Hvis man graver planten op kan man tydeligt se, at den ved roden har et lille løg. Løget er ikke en del af roden, men en del af stænglen. I løget har den oplagret næring, som en slags madpakke, og det kan den bruge af når den skal vokse tidligt om foråret.

Guldstjerne.
Foto: Birger Furbo.

 

Skovsyre

Skovsyren blomstrer fra april-maj. Skovsyren har meget tynde blade, så den kan klare sig steder hvor der ikke er så meget lys. Derfor kan man finde den både i løvskov og nåleskov. Skovsyren har en tynd forgrenet jordstængel som ligger lige under det visne løv, og her opsamler den næring til næste forår.

Skovsyre er en lille spinkel plante med hvide blomster. Dens blade ligner meget kløverblade, og hvis man tygger på dem finder man ud af hvorfor den hedder skovsyre. Bladene smager meget syrligt og har været brugt i salat eller mod blærer og betændelse i munden. 

 

Skovsyres fine hvide blomster.
Foto: Birger Furbo.

Viol
Viol er egentlig ikke en selvstændig art, men dækker over flere arter. De mest almindelige i vore skove er skov-viol og krat-viol. De vokser almindeligt i skove og krat, og blomstrer i perioden marts-maj. Også violerne benytter sig af jordstængler, hvor de kan oplagre næring, så de hurtigt kan vokse om foråret.

violer

Violer.
Foto: Birger Furbo.

Hvem, hvad, hvor

Fag:Natur/Teknik
Klasse:0. - 3. klasse
Sted:Skov
Årstid:Forår

Grej

  • Flora i farver – gerne flere
  • Forårsblomster i Leksikon.
  • Gennemsigtige plastikposer til indsamling af planter
  • Graveskeer (almindelige spiseskeer kan bruges)
  • Plantepresser eller tunge bøger eller gamle telefonbøger
  • Plantepresse papir eller avispapir
  • A4 papir
  • Tape til opklæbning af planter

Tid

4 til 5 timer

Undervisningsmål

Relaterede Fælles Mål for natur/teknik bliver sat ind her, når de nye Fælles...

Relaterede Fælles Mål for natur/teknik bliver sat ind her, når de nye Fælles Mål er klar i 2014.

Kolofon

Tekst og foto: Birger Furbo.

Redaktør og foto: Malene Bendix.

Kommentarer