Forhindringsbane

Eleverne bevæger sig gennem en forhindringsbane i skoven alene eller i hold. Samtidig øver de forskellige bevægelsesmønstre, balance og smidighed.

Udeskolepige fra Gl Rye skole. Foto: Martin Einfeldt.

Formål

  • At eleverne får erfaring med mange forskellige bevægelsesformer
  • At eleverne får koordineret deres løb
  • At eleverne får styrket deres fysiske grundtræning
  • At eleverne oplever glæden ved at kunne bevæge sig alsidigt
     

Forberedelse

Find et egnet område
Denne aktivitet kræver en del forberedelse. Læreren skal udse sig et område, der egner sig til at lave en forhindringsbane på. Det kan f.eks. indeholde væltede træstammer, kuperet terræn, vandhuller eller bække, som man kan hoppe over – og træer, hvor eleverne kan hænge sig i de nederste grene. Endvidere skal læreren sørge for, at klassen har lov til at bevæge sig udenfor vej og sti i skoven. Dette er tilladt på offentlige arealer, men spørg om lov, hvis det er i privat skov. Læs mere om adgang i Leksikon. 

Mærk banen af
Banen skal være tydeligt afmærket, så eleverne er klar over hvad de skal gøre hvor, f.eks: "Den stamme der er markeret med gult, skal jeg hoppe sidelæns over med håndfatning og samlet afsæt af ben". "Den stamme der er markeret med blåt skal jeg balancere på" osv. Gå banen igennem med eleverne, så de ved hvad de enkelte øvelser indebærer.
 

Sådan gør du

Forhindringsløb
På området finder og opstiller læreren i alt 8 – 10 forhindringer med passende mellemrum. En forhindring kan være:

  • en stor væltet træstamme som eleverne skal balancere på
  • en træstamme som eleverne skal springe over – fra side til side – med håndfatning og samlet benafsæt
  • en bunke blade som eleverne springer over
  • et træ med lavthængende tykke grene som eleverne skal hoppe op og gribe fat i, svinge to-tre gange frem og tilbage i, og springe ned fra igen
  • et antal grenringe hvor eleverne skal springe fra den ene til den anden uden at røre jorden imellem
  • buske hvor eleverne skal kravle under løvet
  • en grenring fyldt med skumbolde eller grene, der skal kastes igennem en Y-forgrening i et træ (her skal bruges en voksen til at samle kasteredskaberne op og sende lægge / trille tilbage til næste)
  • en grenranke eller et tov, der er hængt op mellem to træer eller buske, og som eleverne skal 'limbodanse' eller kravle under.
  • Et væltet træ hvor børnene kan kravle op ad stammen og springe ned for enden i den bløde skovbund

Du kan lægge forskellige løbeformer ind imellem forhindringerne f.eks.:

  • Hink mellem forhindringer
  • Kravl eller rul mellem forhindringer
  • Hop på samlede ben mellem forhindringer
  • Løb på fødder og hænder mellem forhindringer
  • Flyv med armene mellem forhindringer
  • Slå kolbøtter mellem forhindringer
  • Osv.

Eleverne sendes nu af sted enkeltvis med 10 sek. mellemrum. Du behøver ikke tage tid på eleverne. Eleverne kan gennemløbe banen mange gange.

Holdkonkurrence
I kan også lave holdkonkurrence ud af det:

Del eleverne i hold af 4 – 5 børn. Holdene kan selv finde navne fra skoven (skovsneglene, rådyrene, rævene osv.).

Holdene løber banen som stafetløb, dvs. en løber fra hvert hold sendes af sted ved start. Når løberen fra "rævene" kommer hjem, klapper han næste ræv i hånden og så af sted med den. Når alle rævene har været igennem banen første gang, er holdet færdigt og sætter sig ned. Løbet er færdigt, når alle hold har været igennem banen. Der kan udråbes en vinder.

Pauser
Husk at indlægge pauser: børnene glemmer let både at spise og drikke.
 

Baggrund

Hvad kan forhindringsbaner
Forhindringsbaner indeholder mange kvaliteter. Der er udfordringer af både teknisk, bevægelsesmæssig, motorisk og koncentrationsmæssig art. Alle børn – uanset forudsætninger – kan finde glæde og udfordring i en forhindringsbane.

Identiteten i idræt er beskrevet som mestringen – "det at kunne", legen – det sociale aspekt og kampen – konkurrencen med sig selv eller andre. Det er af betydning at disse tre aspekter er tilstede, når man arbejder idrætsligt. Hvis et af parametrene mangler, mister aktiviteten ofte sin nerve.

Selv så små børn, som der her er tale om, kan anerkende, at både de selv og andre bliver bedre, samt at de skal tage hensyn til hinanden.

Adgang til skoven
Husk at man skal spørge om lov til at færdes udenfor vej og sti i private skove. I offentlige skove må man færdes overalt. Læs mere om adgang i Leksikon.

Læs mere
Birte Servais Bentsen: "Børnemotorik – udvikling og sammenhæng"
Børge Koch: "Hvad med motorikken"

Hvem, hvad, hvor

Fag:Idræt
Klasse:0. - 3. klasse
Sted:Skov, By og kultur, Åbent land
Årstid:Forår, Sommer, Efterår

Grej

  • Tydelige afmærkninger, fx klemmer med store farvede plasticstrimler
  • Grene eller sten til markering af start, mål mm.
  • Grenringe med forskellige diameter
  • Markeringsbånd til hold eller markering af ruten.
  • Et antal 'bløde bolde'(skumbolde) eller smågrene som bladene er raspet af.
  • Et sjippetov eller en grenranke (grene der snoet til en lang ranke)

Tid

2 dobbeltlektioner

Undervisningsmål

Relaterede Fælles Mål for idræt bliver sat ind her, når de nye Fælles Mål ...

Relaterede Fælles Mål for idræt bliver sat ind her, når de nye Fælles Mål er klar i 2014.

Kolofon

Forfatter: Nina E. Nielsen, fagkonsulent i idræt.

Redaktør: Malene Bendix.

Foto: Martin Einfeldt.

Kommentarer