Gæs

Her kan du læse en masse om gæs, gæssenes liv - og gåsejagt.

Grågæs på træk der flyver i en kile henover himlen.
Klik på det du vil læse videre om:

Vidste du

  • at en gås kan trække flere tusinde kilometer i ét stræk.
  • at du kan se 8 forskellige arter af gæs i Danmark, nemlig grågås, sædgås, kortnæbbet gås, blisgås, dværggås, canadagås, bramgås og knortegås.
  • at kun 3 af arterne yngler i Danmark, nemlig grågås, canada gås og bramgås
  • gæs smager rigtig godt - og at 5 af arterne må jages - men at det er rigtig svært at gå på gåsejagt, for gæssene er lynhurtige.
  • at der findes 14 forskellige gåse-arter i verden.
  • at man omkring år 2000 talte, at der findes 3,6 millioner gæs i Europa - og at der kommer flere og flere gæs - først og fremmest fordi jagttiderne er blevet kortere og nogle gæs er blevet fredet.
  • At hunnen hedder en gås og hannen hedder en gase - og de små unger hedder gæslinger.
     

Kort om gæs

Gæssene er kæmpestore fugle. Måske har du set dem, når de trækker hen over himlen i store kiler om foråret og efteråret. Om foråret er de på vej til deres ynglepladser i nord - og om efteråret trækker de sydover mod varmere himmelstrøg.
 
Danmark er en tragt
Danmark ligger lige midt i den rute, som gæs, ænder og mange andre vandfugle bruger, når de er på træk. Landet ligger som en kile ud fra Europa - og rigtig mange fugle flyver derfor lige hen over os på deres vej nord eller sydover. I Danmark kan fuglene hvile sig og spise (raste) på deres vej, for her er masser af fjorde, strandenge, marker og også nogle søer og andre vådområder, hvor de kan finde føde. En del gæs, ænder og andre vandfugle overvintrer i de danske farvande, der ikke fryser til så tit. Andre er her om sommeren og får unger og fælder deres fjer.
 
Se gæs
Du har masser af muligheder for at se gæs på alle tider af året - både når de er i luften på træk - men også hvis du drager ud til nogle af de mange steder i fjorde og på marker hvor de opholder sig - og tager en fuglekikkert med.
 

Fakta om gæs

To slægter
Vi deler gæssene op i to slægter de grå gæs og de sorte gæs (rajgæs).
 
De grå gæs
Her kan du se en tabel med fakta-tal for de grå gæs i Danmark. De tal vi har angivet for vægt, længde osv. er maksimumstal. Det vil f.eks. sige at den tungeste grågås i Danmark vil veje omkring 4 kilo - men der er også grågæs som vejer mindre.
 
De grå gæs
(max tal)
Grågås Sædgås
Kortnæbbet
gås
Blisgås Dværggås
Vægt
(kilo)
4   2,6    
Længde
(cm)
85 75 70 73 60
Vingefang
(cm)
149-168 140-174 137-161 130-160 115-135
Antal kuld
pr. år
1 1 1 1  
Antal unger
i et kuld
9 6 6 6 6
Rugetid
(dage)
29 29   28 28
Ungetid
(OBS måneder)
10 10 10 10 10
Antal ynglepar
i DK
4000 0 0 0  
Jagt i DK Ja Ja Ja Ja Nej
Jagtudbytte
i DK
10.000 400 2500 200  
 
De sorte gæs
Her kan du se en tabel med fakta-tal for de sorte gæs. De tal vi har angivet for vægt, længde osv. er maksimumstal. Det vil f.eks. sige at den tungeste canadagås i Danmark vil veje omkring 5 kilo - men der er også canadagæs som vejer mindre.
 
De sorte gæs
(max tal)
Canada gås Bramgås Knortegås
Vægt
(kilo)
5   1,4
Længde
(cm)
105 70 62
Vingefang
(cm)
160-185 120-142 107-117
Antal kuld
pr. år
1 1 1
Antal unger
i et kuld
     
Rugetid
(dage)
     
Ungetid
(OBS måneder)
     
Antal ynglepar
i DK
25 - 50 20 0
Jagt i DK Ja Nej Nej
Jagtudbytte
i DK
3000    
 
 

Gæssenes liv

Planteædere
Gæs er planteædere. De spiser især græs, men også blade rødder og rodfrugter. Men græs er ikke nemt at fordøje. Tænk på en ko, hvor stor en mave den har for at kunne fordøje græs. Gæssene kan ikke flyve rundt med sådan en stor mave, så de har kun en lille kort tarm og fordøjer kun græsset halvt. Fra de har spist, går der kun ca. en time før maden er ude i den anden ende af gåsen. Derfor skal gæs spise meget tit, for at få energi nok ud af græsset - og ser du en flok gæs, så læg mærke til at de næsten altid spiser.
 
Gåsen får unger
De fleste gæs yngler højt imod nord, i det allernordligste Skandinavien, på Svalbard, i Nordøstgrønland og i Sibirien, hvor der er aktisk klima. Det er lange træk. Knortegæs med satelitsendere har vist, at de trækker fra Limfjorden til Nordgrønland i ét stræk. Det er en distance på 3.500 km.
 
Sommeren er meget kort så højt imod nord - og for at nå det hele, lægger mange gæs deres æg, mens jorden stadig er dækket af sne. Det er kun gåsen (altså hunnen) der ruger - og hun ligger på æggene uafbrudt i 24 - 28 dage uden at spise. Hvis hun forlader sine æg, kan de blive kolde - eller snuppet af rovfugle eller rovdyr. For at hunnen kan overleve ikke at spise i næsten en måned, har hun ædt sig tyk og fed på overvintrings-pladsen og på forårstrækket op gennem Europa i april og maj.
 
Når æggene klækkes og de små gæslinger kommer ud, er planterne lige begyndt at spire i det kolde klima - og så er planterne ekstra rige på næring.
 
Gæs der yngler i Danmark
Det er kun grågåsen, canadagåsen og bramgåsen der yngler i Danmark. Af de tre, er det kun grågåsen der yngler almindeligt.
 
Canadagåsen - en fremmed fugl
Canadagåsen er ikke en af de oprindelige gæs i Danmark, den er udsat og især i Sydsverige, hvor der er mange af dem, har den vist sig at fortrænge grågæssene fra de små øer i søerne. Biologerne siger at den er invasiv - altså at den trænger ind på et område og tager plads og føde fra andre arter, der i forvejen lever i området.
 
Canadagæs på træk
Se her - canadagæs på træk lige over dit hoved.
Foto: Morten DD Hansen, Naturhistorisk Museum i Århus.
 

Gæs og jagt

I Danmark skyder jægerne ca. 15.000 gæs om året. De fleste gæs må jages om efteråret fra den 1. september til den 1. januar - og det er altså når de har fået unger og er på træk sydover. Jagttiderne ændrer sig, men du kan finde de præcise jagttider på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside. 
 
Gåsejagt
Gåsejagt er en populær jagt, fordi den kræver meget af jægerne. Gæssene er meget på vagt, de er sky og de ser godt, så de kan være meget svære at komme på skudhold af. Men er man så heldig at få ram på en gås, har man rigtigt fint kød med hjem til køkkenet. De fleste af de gæs der bliver skudt i Danmark er grågæs, men også de kortnæbbede gæs og canadagæssene bliver der skudt en del af.
 
Selve jagten foregår fra skjul og jægerne skal dække sig helt ned bag skjulet, for ikke at blive opdaget af de sky gæs. Hvis jagten på gæs skal lykkes, så skal jægeren vente tålmodigt i sit skjul, men de der véd hvor og hvornår gæssene trækker, kan have gode dage med fine skudchancer - især hvis vejret er blæsende og råt for så flyver gæssene lavt. Gæssene er skudstærke fugle, så jægerne skal tæt på for at nedlægge dem. 20-30 meter er kravet, og det er tæt på for en fugl der er så sky.
 
Lokkefugle
Jægerne kan også lokke gæssene tæt på, ved at sætte lokkefugle ud. Lokkefugle er plastikgæs, der sættes op på marken, så de rigtige gæs tror, at her er der mad.
 
Tidligt op og sent i seng
Gåsejagt foregår typisk tidligt om morgenen og sent om aftenen og gæssene skydes, når de trækker rundt i landskabet efter føde. Som regel kommer de i flokke og det er en uskreven regel, at jægeren ikke bare skyder ind i flokken, men skyder efter de bagerste gæs.

Hvem, hvad, hvor

Sted:Kyst og hav, Sø og å, Åbent land
Årstid:Forår, Efterår

Kolofon

Forfatter: Søren Risborg, jæger og naturvejleder ved Naturskolen i Rold skov.

Redaktør: Malene Bendix.

Foto: Morten DD Hansen, Naturhistorisk Museum i Århus.

Kommentarer